Jen fra ‘Dawson’s Creek’, Michelle Williams, spiller en ung kvinde, der befinder sig i et frustrerende familieforhold, der knuste hendes drømme om medicinstudiet. Selve den unge kærlighedshistorie i filmen er ganske sød, men for dig, der er teenager, er der ikke meget love story at hente i fortællingen om et ægteskab, der brydes ned.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Blue Valentine’
Instruktør:
Derek Cianfrance
Land:
USA
Distributør:
SF Film
Release:
2. august 2011
Ægteparret Dean Pereira (Ryan Gosling) og Cindy Heller Pereira (Michelle Williams) tilhører den unge arbejderklasse. Han åbner sin første øl klokken otte om morgenen og hygger sig ganske godt med at være maler, og hun arbejder som ikke særlig værdsat sygeplejerske i det lokale lægehus. I eget hus og med datteren Frankie (Faith Wladyka) skulle Dean og Cindy nok have været lykkelige, men Cindy er ved at blive kvalt i tilværelsens ulidelig gentagelser og overfladiskhed. Dean, derimod, hygger sig godt med det simple liv og er næsten mere legeonkel for Frankie, end han er far og ægtemand.
Da parrets hund, Megan, bliver kørt over, flyder bægeret over. Dean tror, at parforholdet vil blomstre op, blot ved at hive Cindy med på et luset hotel, hvor de kan drikke sig fulde og elske, men Cindy ser mere sin egen mors og fars ulykkelige ægteskab som skrækscenarium, og hvordan Frankies fødsel blev enden på hendes drøm om at læse medicin. Selv om Cindy forsøger at fortrænge alle de oprørske tanker, stritter hendes krop så meget imod, at Dean ikke kan undgå at se hvor det bærer hen.
Ikke en ungdomsfilm alligevel
Ved første syn af traileren, troede jeg faktisk at ‘Blue Valentine’ var en ungdomsfilm. Måske er det scenen, hvor Michelle Williams (som du jo kender som Jen fra ‘Dawson’s Creek’) står og stepper foran et butiksvindue mens Ryan Gosling – der er ret lækker – står og spiller ukulele til. Det er et pust af det ungdommelige spontane, men filmen er generelt slet ikke som denne scene, men meget mere melankolsk og langsom.
Fuldstændig overset tilbageblikkene
Filmen skifter 15 minutter inde, fuldstændig uden visuelle varsler, til fortid, som jeg først sidst i filmen fangede var tilbageblik. Forestil dig to historier: et kærlighedsforhold under opbygning, og et ægteskab under afvikling, blot flettet ind i hinanden, som når man blander et spil kort. Det er ‘Blue Valentine’. Men da Ryan Gosling ser fuldstændig forandret ud med skæg (som ung), hoppede jeg pladask i, troede der var tale om to forskellige mænd, og at filmen handlede om en affære Cindy havde udelukkende i nutid. Hun ser nemlig praktisk taget uforandret ud i nutid og fortid, måske en lille smule mere rodet i håret. Det gav ikke ligefrem en god filmoplevelse, at være nødt til at se ‘Blue Valentine’ den anden gang velvidende, at jeg havde misforstået alt. Og faktisk kunne jeg bedre lide min egen forkerte tolkning, hvor Cindy finder en ung fyr at have affære med.
Ikke meget for teenagere
Skuespilpræstationerne er utrolig fine, og kærlighedshistorien, som fylder halvdelen af filmen, er ganske sød, men den anden halvdel om et ægteskab, der langsomt brydes ned, bød ikke på nogen vigtige budskaber, andet end to personer, der er vokset fra hinanden fordi en baby fik ødelagt drømmen om et medicinstudie. Måske er det derfor, der kun er klip fra den “unge del” af filmen i traileren? ‘Blue Valentine’ er en voksenfilm for 25+. Man skal selv have mærket parforholdet minimum 4-5 år for at kunne identificere sig med Cindy og forstå hendes frustrationer. Formentlig er der en del modne kvinder, der vil finde god underholdning og identitet i ‘Blue Valentine’, men for dig, der er teenager, er der ikke meget love story at hente i fortællingen om et ægteskab, der brydes ned.
Skriv et svar