‘De udødelige’-serien: ’For evigt’ er det sjette og sidste bind i serien om Ever. Jeg har nu fulgt Ever i næsten et år, og derfor kan jeg ikke rigtig undgå at sidde med en lidt tom følelse indeni, når nu jeg skal sige farvel til hende. Hun har bidraget med en masse til mit eget liv, og her i sidste bind smeltede vi nærmest sammen til en helhed.
| Af Anne Mette Bach Jeppesen, 20 år |  |
Titel:
‘For evigt’ (De udødelige 6)
Forfatter:
Originaltitel:
’Everlasting’
Oversat af:
John Lysmand
Sider:
358
Udkom:
6. oktober 2011
Forlag:
Alvilda
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘De udødelige’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de andre bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Tiden er endelig kommet! Ever og Damen har nu kæmpet mod vrede rivaler, magtsyge venner og hævntørstige dødsfjender. Det håb, om at de en dag endelig kan få lov til at være sammen, er det der har holdt dem oppe. Snart skal deres fremtid afgøres. Deres kamp for kærligheden tvinger dem ind i den mørke del af Sommerland. Her kan de langt om længe får svar på alle deres spørgsmål, og finde ud af hvorfor skæbnen bliver ved med at forråde dem. Men vil sandheden bringe dem sammen, eller vil det splitte dem ad for evigt?
Sidste bind i serien om Ever
’For evigt’ er sjette og sidste bind i serien ’De udødelige’. Alle trådene fra de forrige bøger bliver pænt samlet sammen, og ud af det kommer der en rigtig fin helhed. Den gav mig en forløsning af alt hvad jeg brændte inde med, og endte i sidste ende med at besvare alle mine spørgsmål. Det gode ved ’For evigt’ er, at selvom det er den sidste bog i en serie, så har den stadig utrolig meget på hjertet, og ender derfor ikke som en flad slutning, som bare skal overstås. Jeg kunne på intet tidspunkt forudse hvad der ville ske!
Ever springer ud som en blomst i ’For evigt’
Det er altid lidt vildt at kigge tilbage på en serie, som består af så mange bøger, fordi man altid kan mærke og føle, hvor meget karaktererne har ændret sig. Jeg har fået et helt nyt syn på Ever, siden jeg læste det første bind, og det føles næsten som om hun lever videre indeni mig. Damen har også ændret sig utrolig meget, fra at være en lidt menneskekold og pengesyg fyr, der gik meget op i sit eget udseende, til at være en dyb person, som ønsker det bedste for alle, og som er mere nede på jorden, selvom jeg stadig kan blive træt af ham.
En smule tilfælles med ’The Vampire Diaries’
Handlingen minder mig en smule om ’The Vampire Diaries’-bøgerne, da Elena også skal ud på en lang og farefuld rejse for at finde frem til ”De syv store skatte”. I ’For evigt’ er skattene bare byttet ud med Livets Træ, og Ever må klare denne tur selv, i modsætning til Elena. Men det ødelægger intet! Jeg tænkte faktisk slet ikke over det, mens jeg læste. Det var først da jeg gik mere i dybden med handlingen, at jeg kunne se en lille sammenhæng.
Havde ikke behøvet at frygte noget – Alyson Noël gjorde det igen!
Jeg havde mange bange anelser, inden jeg gik i gang med at læse. Jeg frygtede virkelig, at ’For evigt’ bare ville nå bunden, da det kan være svært at afslutte en serie ordentlig og holde spændingen. Det modsatte viste sig heldigvis, da dette sidste bind faktisk var meget mere kryptisk end de andre i serien, og ’For evigt’ holdt mig nysgerrig hele tiden! Der skete hele tiden noget nyt, og den lidt uhyggelige dame, som står ved indgangen til den dunkle del af Sommerland, gjorde mig helt vildt forvirret, utålmodig og frustreret ligesom Ever. Jeg prøvede virkelig at regne hendes gåder ud, men det var simpelthen umuligt! Derfor slugte jeg også bogen hurtigt, for at finde frem til, hvad damen egentlig mener.
Uddrag af ‘For evigt’
Han stopper op og ser igen på mig med et ansigt fortrukket af smerte og dårlig samvittighed. ”Hvis der er én ting, jeg er overbevist om, så er det, at det liv, du og jeg lever, ikke er det liv, der var meningen, vi skulle leve. Vores fysiske legemer er godt nok udødelige, men det er vores sjæle åbenbart ikke. Vores tilværelser trodser de mest fundamentale naturlove. Vi er den direkte modsætning til det, det var meningen, at vi skulle være.”
Ever og jeg blev ligesom en del af hinanden
Ever må også ud på en lang og farlig rejse til Livets Træ, hvor Damen nægter at tage med. Jeg følte mig som Evers rejsekammerat, da jeg har været fanget indeni hendes hoved, siden den dag jeg åbnede ’Evermore’. Et eller andet sted, styrkede det mit bånd til hende, og fik mig til at forstå hende bedre. Vi blev ligesom en del af hinanden.
Uddrag af ‘For evigt’
”Jeg er Lotus,” siger hun med en stemme, som lyder som en hvisken, og fanger mit blik.
O-kay. Det var ikke lige det, jeg spurgte om, men nu ved vi da i hvert fald så meget.
”Damen er årsagen.” Hun vender sig imod ham. ”Jeres kærlighed er symptomet.” Hun ser skiftevis på ham og mig. ”Men du, Adelina, du er kuren. Nøglen.”
En blandet følelse af sorg, glæde og tomhed
Det er både med sorg og glæde, at jeg tager afsked med Evers verden, som jeg ellers har været en del af i næsten et år. Sorg over at jeg ikke kan følge hendes videre færd og se hvad fremtiden bringer hende, og glæde over at jeg har haft fornøjelsen af at møde hende. Hun har udviklet sig fra en lille pige til en næsten halv-voksen kvinde, ligesom jeg selv er nu. Jeg føler mig dog lidt tom indeni nu – men jeg tror mange får den følelse, når de har læst sidste bind i en serie, og især ‘De udødelige’. Det var virkelig en stor glæde, der overstrømmede mig, da alle trådene blev samlet og mine spørgsmål blev besvaret, og det har virkelig været en ære at læse denne serie! 🙂
Skriv et svar