‘Paranormal Activity’: ‘Paranormal Activity 3’ formår at overgå sine forgængere, hvilket er en kunst det er langt fra alle film der formår at gøre efter. Hvis du har et ubesvaret spørgsmål fra en af de tidligere film, vil de næsten med sikkerhed blive besvaret i treeren – for den er fyldt med aha-oplevelser.
| Anmeldt af Freja Anderson |  |
Titel:
‘Paranormal Activity 3’
Instruktør:
Tod Williams
Land:
USA
Distributør:
Uip
Premieredato:
20. oktober 2011
Følelses-barometer:
De to søstre Katie (Chloe Csengery) og Kristi (Jessica Tyler Brown) bor sammen med deres mor, Julie (Lauren Bittner), og hendes kæreste, Dennis (Christopher Nicholas Smith). Den yngste søster, Kristi, begynder at tale med Toby, en person som det kun er hende der kan se.
Alle tror det er en fantasi ven. Men en aften bestemmer Julie og Dennis sig for, efter at have røget sig godt skæve, at de vil filme sig, mens de har sex. Pludselig kommer der et jordskælv, og de løber op for at se om pigerne er okay. Kameraet står stadigvæk tændt i soveværelset, og da der falder støv ned fra loftet lander det på noget der ligner en skikkelse. Dennis vil så senere vise jordskælvsvideoen til nogle af sine venner, og får derfor øje på skikkelsen. Han har før hørt nogle underlige lyde og er nu sikker på at der er noget i huset. Derfor sætter han kameraer op.
Den bedste af filmene
‘Paranormal Activity 3’ var helt klart den bedste af filmene. De to andre film kunne man sagtens se uafhængigt af hinanden, men for at forstå treeren skal man nok se toeren først. Hvis du ikke har set toeren vil slutningen ikke give nogen som helst mening. Desværre var den ikke så uhyggelig, som jeg havde håbet, men sådan har jeg haft det med alle ‘Paranormal Activity’-filmene. Der var lidt for mange af de scener, der var ment uhyggelige, der mest bare var skygger, der ikke burde være der, eller lille Kristi der løb rundt om natten. Men de scener jeg syntes var uhyggelige, var til gengæld virkelig uhyggelige. Traileren så ellers meget lovende ud, men det forvirrede mig lidt, at ikke en eneste af scenerne fra traileren var med i filmen(?). Jeg synes ellers at Bloody Mary-scenen fra traileren var super uhyggelig, men det var slet ikke sådan den foregik i filmen.
Klarer sig uden vilde effekter
Mange gyserfilm benytter sig af stemningsfuld musik og vilde effekter, men sådan er Paranormal Activity 3 slet ikke. Der er ingen musik til at fortælle, at man skal gøre sig klar til at skrige. Tingene sker bare, og det gør det hele ekstra uhyggeligt. I andre film bliver man spændt lige så snart musikken bliver faretruende, men i ‘Paranormal Activity’-filmene ved man, at man ikke bliver advaret. Effekterne er heller ikke noget specielt. De fleste ting ville kunne klares af en mand med en bluescreen, og alligevel er det uhyggeligt realistisk.
Bedre historie
Der var bedre historie i treeren, og man fik opklaret mange af de spørgsmål man havde, efter at have set de to andre. Man tænkte flere gange: ”Nå, det var derfor det var sådan i etteren/toeren!”. I de to andre syntes jeg, at der gik lidt for lang tid, før der skete noget, men i denne her gik det lige på og hårdt med uhyggen. Jeg kunne rigtig godt lide at spøgelset blev gjort mere til en person end i de andre film. Han fik et navn og man så også hans skikkelse, så man følte mere at han var der.
Egner sig bedst til biograf
Jeg bliver normalt ikke særligt skræmt over gyserfilm og nåede også at tænke: ”Skriger I bare over det?” når folk hvinede over Kristi der pludselig dukkede op. Men da der så pludselig bliver smidt møbler mod kameraet og den slags måtte selv jeg stikke i et tøseskrig. Og selv om det er langt fra den mest uhyggelige film jeg har set formåede den stadigvæk at holde mig på kanten af stolen. Og det giver en helt speciel effekt når man ser den på det store lærred i biografmørket.
Skriv et svar