‘Dødens instrumenter’-serien: ‘Englens by’ er den tredje bog i ‘Dødens instrumenter’-serien, og lige som de to foregående bøger i serien, var jeg fuldstændig opslugt fra start til slut. Den serie bliver bare bedre og bedre!
| Af Sofie Peschardt, 14 år |  |
Titel:
‘Englens by’
(Dødens instrumenter 3)
Forfatter:
Oversat af:
Mette Egerod
Originaltitel:
‘City of glass’
(The Mortal Instruments 3)
Sider:
490
Udkom:
30. marts 2010
Forlag:
Borgen
Hjemmeside:
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Dødens Instrumenter’ udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de to foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Clarys eneste mulighed for at få hendes mor ud af den koma, hun stadig ligger i, er at drage til Alicante, også kendt som Glasbyen, i Idris, Skyggejægernes hjemland. Her skal hun opsøge en warlock, som er den eneste, der ved, hvordan man kan vække moren igen.
Men da hun skal til Alicante, sker det ikke uden komplikationer. Før, hun ved af det, er Simon, hendes bedste ven, som også er vampyr, blevet taget til fange af Klanen. Da de i forvejen ikke er vilde med vampyrer og andre Underjordiske, finder de det meget underligt og mistænkeligt at Simon kan færdes i dagslys.
Så pludselig står Clary midt i ikke bare at skulle finde den warlock, der kan vække hendes mor, men hun skal også prøve at finde en måde at befri Simon på. Både hun og Jace har svært ved at skulle håndtere deres følelser for hinanden, mens et hav af hemmeligheder bliver afsløret, og meget vendes op og ned.
Alt imens har den magtherskende Valentine opbygget en enorm hær af dæmoner, som han agter at sende efter Klanen og enhver Skyggejæger, der siger ham imod, og som ikke vil være hundrede procent loyal overfor ham og følge hans sindssyge planer.
Tredje bind i serien
’Englens by’ er den tredje bog i serien ’Dødens instrumenter’, og lige som de to foregående bøger skrevet i et sprog, der virkelig bare er så godt! Flere gange sad jeg og tænkte over, at det var da en virkelig god måde at formulere det ene og det andet på, eller at det var da en virkelig god beskrivelse.
For beskrivelser, dem er der faktisk en del af. Men det er ikke på den måde at man får smidt tre sider fyldt med udelukkende en beskrivelse, som efter kort tid bliver ret så kedelig at læse. Man oplever det mere gennem Clarys øjne, man ser tingene, som hun ser dem, og det syntes jeg er en rigtig god vinkel at have, for det giver også teksten et mere personligt præg, som også gør det mere spændende.
Kærligheden
Simon og Clary har opgivet deres forsøg på at være kærester, for det fungerede bare ikke rigtigt, og nu er de bare venner, som de var det i starten af serien. Det syntes jeg er virkelig dejligt, for Simon er bare så sød, men han er mere vennetypen end kærestetypen, i hvert fald i forhold til Clary.
Det, at Clary ikke er sammen med Simon mere, gør også, at hun får sværere og sværere ved at undertrykke sine følelser for Jace, og omvendt er Jace ved at acceptere med sig selv, at han virkelig elsker hende, men det er jo ikke muligt for dem at være sammen, når de er søskende!
Deres forvirrede følelser for hinanden gør, at Jace og Clary mildest talt ikke kommer godt ud af det med hinanden.
Uddrag af ‘Englens by’
Hun mærkede styrken i hans pludselige vrede som en bølge, der truede med at drukne hende.
”Du er en katastrofe for os, Clary! Du er mundan, og det vil du altid være, du bliver aldrig Skyggejæger. Du tænker ikke, som vi gør, tænker ikke på, hvad der er bedst for alle – den eneste, du tænker på, er dig selv! Men lige nu er der krig, eller det bliver der i hvert fald, og jeg har hverken tid eller lyst til at mandsopdække dig for at undgå, at du ikke får os alle sammen slået ihjel!”
Hun stod bare og stirrede på ham og kunne ikke komme på noget at sige; sådan havde han aldrig talt til hende før. Det havde hun aldrig forestillet sig, at han ville gøre. Uanset hvor vred hun havde gjort ham før i tiden, havde han aldrig lydt, som om han hadede hende.
”Tag hjem, Clary,” sagde han og lød så træt, som havde det krævet alle hans kræfter at sige hende sin uforbeholdne mening. ”Tag hjem.”
Klanen
I ’Englens by’ får man som læser et nærmere kig på Klanen, end man gjorde i de første to bøger, idet Klanens hovedbase jo er i Alicante, hvor stort set hele bogen foregår. Jeg syntes, det var spændende at komme lidt tættere på den store Klan, der er så omtalt af alle Skyggejægere.
Og Klanen, den er ikke, som den har været, ifølge flere Skyggejægere. Der er endda snak om, at nogle af Klanens medlemmer står i ledtog med Valentine.
Da Klanen tager Simon til fange, bliver han også behandlet virkelig skidt, og Klanen vil endda have ham til at lyve, så de kan få ram på familien Lightwood.
Han lænede sig frem, og hans blik borede sig ind i Simons.
”Nu vil jeg fortælle dig en god historie. Den lyder sådan her. Familien Lightwood var engang medlem af Kredsen. På et tidspunkt undsagde de Valentine og blev benådet, mod at de holdt sig væk fra Idris, tog til New York og drev Instituttet der. Med deres uplettede generalieblad begyndte de at vinde Klanens tillid tilbage. Men de var hele tiden klar over, at Valentine stadig var i live. Var hele tiden hans loyale tjenere. De tog hans søn til sig – ”
”Jamen de anede jo ikke – ”
”Ti stille,” hvislede undersøgelsesdommeren, og Simon holdt mund. ”De hjalp ham med at finde Dødens Instrumenter og assisterede ham med Det Infernalske Omdannelsesritual. Da undersøgelsesdommeren blev klar over, hvad det var, de pønsede på, sørgede de for at få hende dræbt under kampene på skibet. Og nu er de så her, tilbage i hjertet af Klanen, for at opsnuse vores planer og afsløre dem for Valentine, efterhånden som vi udvikler dem, så han bliver i stand til at besejre os og i sidste ende underlægge alle Nephilimer sin vilje. Og når de har taget dig med – en vampyr, som kan modstå sollys – er det for at aflede vores opmærksomhed fra deres egentlige planer: at føre Kredsen tilbage til fordums storhed og tilintetgøre Loven.” Undersøgelsesdommeren lænede sig frem, og de små griseøjne funklede. ”Hvad mener du om den historie, vampyr?”
”Den er jo sindssyg,” sagde Simon. ”Og rummer flere huller end hele Kens Avenue hjemme i Brooklyn – som i øvrigt ikke er blevet asfalteret de sidste mange år.”
Konklusion
Jeg elskede ’Englens by’ lige så meget som jeg elskede de to foregående bøger. Cassandra Clare formår hele tiden at overraske mig, når jeg mindst venter det! Når jeg endelig er sikker på noget, jeg virkelig kan regne med, ja, så drejer det hele 180 grader, og historien tager en helt anden drejning.
Det gør, at man sidder med bogen klistret foran sine øjne, det er simpelthen umuligt at holde op med at læse, når man først er begyndt!
Jeg kan anbefale den til dem, der elsker overnaturlige bøger, hvor der også er kærlighed i (som fx ’Twilight’-serien). Jeg vil i det hele taget anbefale den til alle, der lige sidder og mangler en rigtig god bog, man kan blive fanget af, for fanget, det blev jeg virkelig.
Skriv et svar