‘Den ydmyge amulet’: ’Den ydmyge amulet’ var en bog, der bød på et helt nyt univers af slagsen. Den har kæmpet en brav kamp imod alle de andre opfundne universer, og jeg vil sige at den har klaret kampen.
| Af Stine Jørgensen, 14 år |  |
Titel:
‘Den ydmyge Amulet’
Forfatter:
Sider:
377
Udkom:
23. april 2009
Forlag:
Rosenkilde og Bahnhof
Følelses-barometer:
Josephine er en magiker og er lige flyttet ind i et gammelt, forladt hus sammen med sin faster og onkel. De har bestemt sig for at åbne et hotel lige udenfor den lille by, Haselby. Josephines forældre er blevet forvandlet til egetræer, og derfor er hun nødt til at bo sammen med sin faster og onkel, indtil nogen finder ud af at forvandle hendes forældre tilbage igen. Josephine ser ikke frem til at skulle bruge hele sin sommer på at hjælpe til ved hotellet. Men da hun en dag opdager en lem i loftet, ude i stalden, ændrer tingene sig dog hurtigt. Før Josephine ved af det, er hun begravet i problemer til langt op over ørerne.
Kastet ind i et nyt univers
Sascha Christensen har opbygget et helt nyt univers i ’Den ydmyge amulet’. Den har grobund i den virkelige verden, men er så tilført en masse ekstra – såsom magi, alfer og andre overnaturlige fænomener. Fra start af er man direkte inde i universet, og man bliver kun langsomt informeret om hele det univers som bogen foregår i. Det var noget jeg fandt spændende. Var man blevet introduceret for universet fra begyndelsen og fået alt af vide ville det være gået hen og blevet langtrukkent og kedeligt, men Sascha Christensen har fået introduceret sit univers på en spændende og fængslende måde.
I bogen er der lagt meget vægt på detaljerne og beskrivelserne. Et helt nyt univers kræver også mange og gode beskrivelser for, at det kan fremstå som et univers i læserens hoved, hvilket Sascha Christensen har formået.
Barnlig hovedperson
Hovedpersonen, Josephine, synes jeg er bygget en smule for barnligt op. På baggrund af hvad hun kommer ud for i bogen, vil jeg gætte på, at hun er lige i starten af teenageårene. Der er nogle skænderier i bogen, og den måde Josephine håndterede dem på, synes jeg ikke helt passede til hendes alder. Hun lyder lidt som en forkælet unge der, ikke får sin vilje. Hun er ligeglad med at hjælpe sin faster og onkel, der prøver at starte et hotel op. Hun prøver bare at undgå dem, og hun lyver for at slippe for pligterne. Når hun endelig tager pligterne, brokker hun sig hele tiden. Det ville også passe godt på en teenager, men for mig er det beskrevet lidt for barnligt, og gør det ikke helt så teenager ”agtigt”. Det havde virket, hvis det blot havde været halvdelen af gangene, Josephine var tvær og ikke ville.
Hyggelig bog
’Den ydmyge amulet’ var en rigtig hyggelig bog, at sidde og læse i. Det var sådan en bog, jeg lige kunne forestille mig sidde og læse i på en regnvejrsdag. Det er bare hyggeligt, at sidde med en bog, mens regnen trommer udenfor. Hygge er dog ikke det eneste, bogen kan byde på. Det viste sig, at der kom nogle ret uventede drejninger længere henne i bogen, som jeg ikke lige havde set komme. Mystikken blev ved med at stige og nåede til sidst højdepunktet, hvorefter afsløringerne kom rullende. Spændingen var virkelig godt opbygget lige til det sidste.
Under hende stod der med stolt, sort skrift: Over 250 års erfaring.
Hun skubbede døren op, og en lille kobberklokke over døren ringlede forsagt.
“Må jeg tage katten med ind” spurgte hun ud i tusmørket. Hun blinkede et par gange for at genvinde sit syn den uoplyste butik. Lave reoler med støvede ruller af stof stod spredt ud over lokalet. Det mørke trægulv var dækket af et fint lag støv. Lidt efter lidt lettede mørket fra hendes øjne og hun kunne se, at der i den anden ende af lokalet stod en person bag en disk.
“Ja,” lød svaret. “Gerne for mig”
Josephine dirigerede Zoe ind i butikken. Hun kunne efterhånden se udmærket og tog ekspedienten i øjesyn. Personen bag disken var en spinkel, ung kvinde. Hendes hår var mørkebrunt og vildt og bruste ned over hendes skuldre og halvvejs ned ad ryggen i rodede, strittende strømme af noget, der hverken var krøllet eller glat.
Anderledes magi-bog
‘Den ydmyge amulet’ bærer noget unikt over sig med sin helt egen verden. Den har en helt anden slags magi, end den man normalt ser i fantasybøger. Der er blevet tilført noget originalt til bogen, som virkelig formår at fange en læser som mig. Jeg er altid ude på noget nyt og interessant i genren fantasy. Det kan dog hurtigt blive svært med de mange bøger på markedet. Men her har jeg fundet noget nyt indenfor fantasygenren og magiuniverset. Jeg er spændt på at se hvad 2’eren i denne serie vil bringe. Inden de sidste ti sider kunne det godt have set ud som blot en enkeltstående bog og ikke en serie.
Skriv et svar