‘Pretty Little Liars’: ’Skandaler’ overraskede mig meget. Jeg tror ikke, der var et tidspunkt i bogen, hvor jeg ikke stoppede op og tænkte ”hvad skete der lige der?
AF NATACHA, 19 ÅR |
Titel:
‘Skandaler’
(Pretty Little Liars 3)
Forfatter:
Oversat af:
Bettina Frank Simonsen
Originaltitel:
‘Perfect’
(Pretty Little Liars #3)
Sider:
320
Udkom:
5. juli 2012
Forlag:
Politikens forlag
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Pretty Little Liars’ udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de første to bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Toby var ikke A, og han er nu død. Emily kæmper stadig med at være lesbisk, Aria er flyttet ind hos Sean, Spencer er blevet nomineret til en Golden Orchid, for noget hun ikke har lavet, og Hanna og Mona skændes op til Monas fødselsdag. Alt det skal de fire piger tænke på, mens de bliver tortureret af A.
Drama
’Skandaler’ er spækket med drama. Al dramaet er noget de fleste kan relatere sig til, og derfor bliver bogen mere spændende. Du kan føle med personerne, på måder man ikke har kunnet før. Det er fordi, du nu kan se ligheder mellem deres problemer og dine egne. Især kunne jeg se mig selv i Hanna, hun bliver hele tiden uvenner med Mona, som er hendes bedsteveninde. Jeg tror, at mange af os har prøvet at blive uvenner med vores bedste ven/veninde, og vi ved alle sammen, hvor ubehageligt det er. Det er trods alt, en af de personer der kender dig næsten bedre, end du kender dig selv.
Udover det, har pigerne, en ting som de alle skal koncentrere sig om: Politiet er startet forfra med efterforskningen, hvilket betyder at de kommer for at stille spørgsmål igen.
Åben slutning
’Skandaler’ var en god og spændende bog. Jeg levede mig ind i den på en anden måde, fordi jeg, som sagt, i denne bog kunne se mig selv i personerne. Bogens slutning var meget åben og ledte direkte til næste bog, men ikke nok med at slutningen var åben, den var også utrolig overraskende. ’Skandaler’ var en perfekt efterfølger til ’hemmeligheder’.
Uddrag af ‘Skandaler’
Der kom et brægende lyd fra Alisons mobil. Hun stak hånden ned efter den, åbnede den og drejede den, så de andre ikke kunne læse med. ”Sødt.” Hendes fingre fløj hen over tastaturet, mens hun sms’ede.
”Hvem skriver du til?” Emilys stemme lød lille og tynd som en æggeskal.
”Det kan jeg desværre ikke sige.” Alison fjernede ikke blikket fra telefonen.
”Det kan du ikke sige.” Spencer var rasende. ”Hvad mener du med, at det kan du ikke sige?”
Alison så op. ”Synd, prinsesse. Du behøver ikke vide alt.” Alison klappede sin telefon sammen og lagde den på lædersofaen. ”Vent lige med at filme, Aria, jeg skal lige tisse.” Hun stormede ud af stuen i retning mod badeværelset og smed ispinden ud på vejen.
Skriv et svar