’22 tricks – om at skrive godt’ af Thomas Oldrup

Forfatterhåndbøger: Du ved inderst inde, at du godt kan skrive! Alligevel mangler dine tekster et eller andet, så du til sidst mister lysten til at skrive færdigt. Rigtig mange unge kæmper med det problem, men Thomas Oldrup ved at alle kan lære at skrive, blot de ikke sidder og venter på at inspirationen pludselig kommer til dem, for det gør den for de færreste. Med ’22 tricks – om at skrive godt’ kan du også komme videre med at skrive. Bogen hjælp mig over min skriveblokering, fordi den tager al presset af ens skuldre og gør skrivning til noget let, hyggeligt og sjovt — præcis som det bør være.

Af Peter Henrichsen

Titel:

’22 tricks – om at skrive godt’

Forfatter:

Thomas Oldrup

Sider:

141

Udkom:

19. april 2007

Forlag:

Phabel/Peoples Press Jr.

For næsten fem år siden satte jeg mig ned for at skrive mit første manuskript til en bog. Derfor reserverede jeg alle de såkaldte forfatterhåndbøger eller skrivebøger, jeg kunne finde på biblioteket, og resultatet blev en stak på 12-15 bøger, der hurtigt blev tyndet ud i.

Som Thomas Oldrup selv nævner i ’22 tricks’, så har mange forfattere en tendens til at ville fortælle læserne, hvor meget de selv ved, frem for at lære læserne noget. Og når man først får åbnet en forfatterhåndbog, hvor forfatteren fortæller hvilken svær og hård kamp, det var at blive denne store anerkendte forfatter han/hun nu er, og man som læser ikke engang sidder med en følelse af, at bogen er god, så er det, at man hurtigt klapper den i. Jeg kom hurtigt frem til, at en forfatterhåndbog ikke skal være en biografi, men en uselvisk guide, der på bedste vis forsøger at hjælpe læseren videre med sin skrivning.

Én bog greb mig

Jeg fik tyndet min stak af forfatterhåndbøger ud til to-tre stykker, men da jeg fik begyndt på ’22 tricks – om at skrive’, glemte jeg hurtigt alt om de resterende. På daværende tidspunkt havde jeg skrevet adskillige noveller og påbegyndt tre-fire romaner, som dog aldrig var kommet over 50 sider. Det havde været, og er stadig, en ren hobby for mig at skrive fiktion, men inden jeg lånte Thomas Oldrups bog, havde jeg bestemt mig for, at denne gang skulle være anderledes. Nu ville jeg gennemføre.

Selv om jeg havde hørt om hurtigskrivning før, så havde jeg nok aldrig taget det seriøst. Min alt for kloge hjerne havde allerede afskrevet metoden, som noget kun dem, der slet ikke kunne skrive, måtte ty til. Men Thomas Oldrups enkle og morsomme forklaring af hurtigskrivning greb mig. Og da det var trick nummer 1, var der jo ikke andre veje end at fortsætte med de resterende 21.

Hurtigskrivningsøvelsen vandt over min skriveblokering

De indre præstationskrav jeg altid har lagt på mig selv — for nu skulle jeg jo skrive en både unik og populær bog — dampede fuldstændig af, da jeg påbegyndte hurtigskrivningen. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at hurtigskrivningen ville lamme min indre kritiker helt og aldeles, men det var præcis, hvad den gjorde.

Pludselig sad jeg og kiggede på idéer, som min indre kritiker ellers aldrig ville have accepteret, at jeg havde skrevet ind i tekstbehandlingen, og jo flere idéer, der dukkede op, desto mere voksede min kreativitet og inspiration. Jeg sugede selvfølgelig også Thomas Oldrups 21 andre skrivetricks til mig, men det var hans beskrivelse af hurtigskrivningen, der lød så hurtig og uforpligtende, at jeg kastede mig ud i den. Det har jeg aldrig fortrudt, for pludselig overvandt jeg min sædvanlige skrivetræthed, og jeg fortsatte med at skrive på manuskriptet igennem to år, indtil jeg havde en færdig børneroman på over 230 sider.

Perfektionismen slår forfatterspirer ud, men alle kan lære at skrive

Siden da har og igennem årene, har jeg været vejleder for mere end 40 unge forfatterspirer, og jeg har hurtigt i processen anbefalet dem ’22 tricks’, for der var jo ingen grund til, at jeg formulerede alle guldkornene, når Thomas Oldrup nu havde skrevet dem ned i denne fine bog. Det vigtigste trick er dog stadig det første, hurtigskrivningen, for jeg har erfaret, at unges største skriveproblem er, at de ikke er vedholdende. De brænder som et Sankt Hans-bål i begyndelsen, men så daler entusiasmen langsomt, og til sidst lægger de deres manuskript væk og vender sjældent tilbage til det.

De har dårlig samvittighed, for de føler sig dovne. De mister også langsomt selvtilliden, for de føler, de kan skrive, men de får flere og flere eksempler på, at de ikke kan lave deres manuskripter færdige. Det, de ikke ved, er, at det ikke er dovenskab, de er ramt af. Hver og én kunne have færdiggjort deres manuskripter, hvis de havde fået lammet deres indre kritiker: Den stemme, der altid siger, at det ikke er godt nok, spændende nok, at det er set for mange gange før i andre romaner. Det er perfektionismen, der slår forfatterspirer ud. Ikke dovenskab eller mangel på talent. Det præciserer Thomas Oldrup også så fint i begyndelsen af bogen. Han mener, at alle kan skrive, blot de sætter sig ind i de 22 vigtigste regler, han netop har bygget sin bog op af.

Øvelserne får dig i gang med det samme

Vi må hellere forlade den vigtige hurtigskrivning lidt, for bogen rummer selvfølgelig også mange andre rigtig gode tricks. Jeg vil dog ikke nævne dem alle her, men de er opdelt i kategorierne: ‘Før skrivningen’, ‘Selve skrivningen’, ‘Under skrivningen’ og ‘Særlig til hjemmeskrivere’, så man kan få lidt struktur i skriveprocessen. Sproget er let og med enkle forklaringer, så alle fra cirka 5.-6. klasse kan være med. Udover trickene er siderne fyldt med sorte rammer med citater om skrivning af berømte forfattere. De er virkelig gode og inspirerende, men de fjerner også lidt fokus fra det allervigtigste, nemlig at man selv skal i gang med at skrive.

Efter hvert trick har Thomas skrevet nogle øvelser, så man har noget at kaste sig over, for tricket skal selvfølgelig ikke bare læses, det skal da afprøves med det samme. Nogle skribenter er superkreative og vil hellere selv finde på øvelser, mens andre gerne vil sættes lidt i gang, og for at den sidste gruppe ikke skal lade være med at skrive, synes jeg faktisk, det er en rigtig god idé med øvelserne. De er nemlig hyggelige og samtidig udfordrende; så de ligner ikke de “kedelige” øvelser i skolebøger.

Find brølerne

Endelig er der et par skægge historier, ‘Find brølerne’, hvor Thomas bevidst misbruger alle sine regler, så man virkelig kan føle, hvor galt det kan gå. Det værste er, at man nemt kan genkende nogle af de fejl, man selv laver eller har lavet, og så kan man ellers sidde der og krumme tæer og smile pinligt berørt. Det er dog en rigtig god metode, for i stedet for at forsøge at banke regler ind i hovedet på os, får Thomas os til at huske, hvordan man ikke skal gøre. Igen vinder humoren, for reglerne suser fra vores korttidshukommelse over i vores langtidhukommelse, og det er den, der bestemmer, hvordan vi skriver, når vi endelig går i gang.

Sjovt men skarpt

Thomas Oldrup får alle disse skrivetricks til at glide ned ved at bruge humor. Det virker ikke påtaget, snarere som om Thomas er den type, der bare ikke kan lade være med at lave sjov, og derfor virker det lige så hyggeligt, som når man har en morsom lærer i skolen (og her snakker vi altså om en virkelig morsom lærer – ikke én, der tror han er morsom, for dem er skolerne jo spækket med ;)).

Skrivetrickene drukner dog ikke i humor og pjat, for Thomas Oldrup er også utrolig skarp til at holde fokus. Vi kommer til med ind på råd, som man bruger på journalisthøjskolen, nemlig journalistens 7 hv-spørgsmål, der benyttes, når man skal lave reportager i den virkelig verden, hvor vigtige vinkler ikke må glemmes. Der er altså substans i rådene. Det er utrolig vigtige og anerkendte råd, som selv mange voksne, debuterende forfattere eller journalister ikke altid har styr på.

Man behøver heller ikke have en drøm om at blive forfatter for at få glæde af ’22 tricks’. En del af rådene handler også om tekstens ombygning med for eksempel disposition, genre, tillægsord og tekstens modtager, og det er helt sikkert, at hvis du begynder at bruge dem seriøst, vil du ikke kun ryge et par karakterer op i dine danske stile, du vil også få din dansklærer til at klappe mere ivrigt i hænderne, end en søløve kan baske luffer for at få sild.

MÅLGRUPPE:

• Bogen kan bruges selvstændigt fra 5.-6. klasse, men trickene er så anvendelige, at de også kan og bør bruges af alle unge og voksne, der vil i gang med at skrive fiktion.

SVAGHEDER:

• Specielt de første illustrationer i bogen kan virke lidt barnlige, hvorefter ældre skoleelever og gymnasieelever vil have en tendens til at frasortere den som håndbog. Denne automatiske begrænsning af målgruppen er lidt ærgerlig, da rådene er afsindigt gode og bruges af mange professionelle forfattere og journalister.

STYRKER:

• Skrive-trickene er vigtige, anerkendte og virkelig anvendelige til at hæve kvaliteten i unges egen fiktion
• Sproget er nemt, hyggelig og morsomt.
• Trickene er kategoriseret, så skribenterne ved, hvornår i skriveprocessen de skal bruges.
• Bogens generelle humor og hygge letter skribenterne for præstationskrav, så de, i stedet for 22 krav oplever 22 tricks, de kan hygge sig med.
• Bogens morsomme eksempler på, hvordan skribenterne ikke skal skrive, får dem til at huske uvanerne, så de ikke selv gentager dem.
• Trickene huskes først, når man bruger dem. Derfor hjælper bogens øvelser med til, at skribenterne kommer i gang med den praktiske skrivning og ikke blot læser om trickene for derefter at glemme dem.
• Bogens lille og tynde format passer utrolig godt til en håndbog, skribenterne lige kan have med overalt, hvor de skal skrive.