Interview med Joss Stirling, København, 14. september 2012

Joss Stirling: Jeg møder Joss på forlaget Rosinante på Købmagergade i København, efter at hun havde givet et fremragende foredrag om at være forfatter for to 6. klasser på Københavns Hovedbibliotek. På bordet står der en skål med Toffifee. Joss Stirling har aldrig set dem før og bemærker straks, at de har en vis lighed med øjenæbler!

Vil du hellere høre hele det 42 minutter hyggelige interview, kan du downloade det her.

Af Camilla

Fredag d. 14. september udkom Joss Stirlings ’Soulfinders Sky’ på dansk, som er årets store paranormal romance-roman for unge. Efter vi her på redaktionen har læst ‘Soulfinders Sky’, vil jublen ingen ende tage. Det paranormale twist i bogen er ikke den gamle sang om vampyrer. I stedet har hovedpersonerne, teenagepigen Sky, den paranormale evne ESP, som betyder ’Ekstra Sensory Perception’, eller på fransk: Savants. Historien udspiller sig i en lille skiferieby i Colorados bjerge, hvor britiske Sky Bright er flyttet til med sine forældre, som skal arbejde der i et år. Her møder hun Zed Benedict, som viser sig at have de særlige evner.

Skiftede navn for at skrive til teenagelæserne.

I januar 2006 udkom ’The Diamond of Drury Lane’ af den nye forfatter Julia Golding. Læsergruppen var de 7-13-årige, og da året var gået, havde den fået både ’The Waterstone’s Children’s Book Prize’ og ’The Nestle Children’s Book Prize’. Siden har Julia Golding skrevet et hav af bøger, og som mor til tre har hun haft sine børn i tankerne, når hun skrev. Hendes rigtige navn er Julia, men efternavnet er et pseudonym af hensyn til hendes privatliv.

Nu er den ældste datter blevet 16 år, og da Julia opdagede at datteren læste paranormale teenage-romancer, med vampyrer, varulve og engle, besluttede Julia sig for at skrive noget i samme stil til hende. Men nu var forfatternavnet Julia Golding jo lig med børnebøger, så hun måtte have et nyt navn til teenagelæserne.

”Grunden til at jeg gjorde det (skiftede forfatternavn. red.), var, at det er klart, at når du begynder at skrive til teenagere, vil du ikke have at der er nogen på 7 eller 8 år, der læser bogen,” siger selv navngivne Joss Stirling. ”Omvendt, når teenagere læser din bog, vil du ikke have, at de går ud for at finde en til og ender med en, som klart er til 7-8årige. Det kunne måske stoppe dem i at læse andet fra dig i fremtiden.” Det er tydeligt at Joss altid har sine læsere i fokus, og i hendes stemme lurer en næsten moderlig kærlighed til dem.

Navnet Joss Stirling er både en separat person og en del af Julia.

”Jeg valgte Joss, fordi det ligger så tæt på mit navn Julia, og det lyder stærkt. Og Stirling fordi det er min mands efternavn, og når du er gift, er du opmærksom på din mands navn,” fortsætter hun. Joss prøver at forklare, at når hun er Joss, er det som om, hun er en anden del af sin personlighed. Joss har sin egen skrivestil og tøjstil, som er anderledes fra Julias men stadig lidt den samme. ”Jeg tænker meget over, hvad jeg har på. Det lyder måske fjollet, men når jeg er Joss, har jeg altid sorte bukser, sorte sko og en top med et geometrisk print, for jeg føler, at det er meget Joss’ tilgang. Bogens cover har også sammenflettede former. Hvis jeg skriver til de yngre læsere, vælger jeg noget med blødere farver og blødere linjer.” Hun skriver også ‘Tudor’-bøger under navnet Eve Edwards, og Eve har også en separat stil.

Får skriveenergi fra familien.

For Joss er hendes familie en stor støtte i hendes forfatterliv. Når hun har skrevet et kapitel, får hun sin datter til at læse det. Ikke for at få kritik, for det kan hendes redaktør give, men hvis datteren spørger efter mere, ved hun, at hun er på rette spor. Hendes mand læser alt, hvad hun skriver. ”Han er god til bare at grine, joke og opmuntre mig, selv når ingen andre gør det,” siger hun med kærlighed i stemmen. Som forfatter, der har skrevet til børn og nu skriver til teenagere, møder hun også unge, der er vokset op med hendes bøger. ”De ved ikke, at det er min datters spor de følger,” joker hun med et grin. ”Jeg ender nok med at skrive voksenbøger, imens jeg jager min datter, til hun flytter hjemmefra.”
Hun har også lige skrevet en ny trilogi til sin 10-årige søn, som snart udkommer i England. Og hendes tredje barn er sønnen på 14 år, og hun griner, da hun tilføjer, at nu er det hans tur til at få en endnu bog – skrevet af mor.

Læsernes reaktioner er vigtige.

På sin hjemmeside har Joss Stirling en blog, hvor man altid kan stille spørgsmål. Det giver hende energi til at skrive, når hun hører fra læserne, og de har også nogle både sjove og alvorlige reaktioner på bogen. I den mere alvorlige ende er der nogle læsere, der desværre kan se sig selv i hovedpersonen Sky, som kommer fra en baggrund med børnemishandling og er blevet efterladt. ”Man har et ansvar i, hvordan man svarer disse læsere,” siger Joss med bekymring i stemmen. ”Jeg er jo ikke psykolog, så jeg har virkelig ikke ret til, at være andet end en venlig stemme.”

I den sjovere ende er der læsere, der stiller spørgsmål som: “Hvis du var noget fast food, hvilken slags fast food ville du så være?”, til hvilket hun svarede: ”Jeg har aldrig set mig selv som fast food, jeg er vist mere en slow cook, fem ingredienser-type.”

Til tider er der også læsere, der vil vide mere om bestemte personer fra bogen, fordi de er i gang med at skrive fanfiction over dem. Fanfiction er læsernes egne videre skrivninger på for eksempel bøger, tegneserier eller film. ”Jeg vil ikke begynde at forestille mig de andre personer i bogen endnu, for så får jeg lyst til at skrive videre om dem, og det er ikke der, vi er i planen lige nu,” siger hun. ”Fanfiction er rigtig god forfatter træning, indtil du føler, at du har fået nok af andres værker og nu vil lave dine egne,” griner hun. ”Vi har selvfølgelig også set store succeser komme ud af det,” tilføjer hun. ”I England er der en pige, som startede med at skrive Harry Potter-fanfiction, der udkommer med en bog snart, og jeg tror, at vi kommer til at se flere af den type forfattere i fremtiden — en slags litteraturens Justin Bieber’ere.”

En fotograf ved navn Zed Nelson blev inspiration til hele to personer i bogen.

”I Soulfinders bogen er der en familie (The Benedicts. red.), og jeg arbejder mig igennem sønnerne. Så den første bog handler om Zed, som er den yngste, og den næste bog handler om Yves, åh jeg kan virkelig godt lide Yves! Han er virkelig skøn, det er de alle, men på forskellige måder, og den næste er Xav. Hvis man kigger, er der et mønster her: Drengene er navngivet efter de sidste bogstaver i alfabetet,” fortæller hun. Der er syv drenge i Benedict-familien: Trace, Uriel, Victor, Will, Xavier, Yves og Zed. Joss forklarer, at hos Savanterne har det syvende barn særligt stærke kræfter, så derfor planlægger de normalt at få syv børn – derfor navnerækken.

”Da jeg arbejdede for Oxfam – hvilket er et velgørenhedsfirma, som arbejder i den trejde verden – var der en virkelig cool fyr ved navn Zed Nelson, som var fotograf. Han ved sikkert ikke, at jeg har stjålet hans navn, men jeg tænkte: Det er bare det bedste navn jeg nogensinde er stødt på, du ved bare, at han vil være über cool, han kommer bare ind i falmede jeans og en T-shirt og ser bare fantastisk ud – det ved du bare. Måske er han gigantisk og overvægtig, det ved jeg ikke, men jeg forestillede mig, at han var vildt cool.” Hun griner og tager en tår kaffe, imens jeg spørger om personen Nelson i bogen også er skrevet ud fra denne Zed Nelson? ”Jeg har jo faktisk ikke mødt denne fotograf, jeg har bare set hans arbejde og hørt folk tale om ham, så jeg har ligesom projiceret ham på to måder. Den ene er som den bedste ven, han er beskyttende over for Sky og bare en virkelig flink fyr, og kaldet Nelson, den anden er ham, som hun bliver forelsket i, Zed.”

Hvorfor navnet Sky Bright?

Hovedpersonen i ’Soulfinders Sky’ hedder Sky Bright, og hun har selv valgt sit navn i historien, til sin store fortrydelse nu hvor hun er teenager. Hun blev adopteret som 8-årig af et par, der hed Bright til efternavn. ”Jeg tænkte, at uanset hvem, der nu tager sig af efterladte børn, ville de nok bælge et lidt kedeligt navn. Bare fordi det er en identitetsløs person, kalder de dem John Smith eller Jane Dove. Så jeg tænkte; hvorfor ikke kalde hende noget i stil med Janet, og så lade hende finde et nyt navn, som en del af det at finde sig selv igen. Jeg tænkte; at navnet ’Sky’ er den slags navn en 8-årig ville vælge.” Joss udtrykker efterfølgende stor begejstring for navnets pinlige sider: ”Tænk, at skulle gå igennem teenageårene og skulle svare på navnet Sky Bright, hver gang man bliver råbt op!” Joss er selv ret glad for anderledes navne og forudser, at navnet Sky snart vil blive moderne.

Anden bog vil foregå i Londons undergrundsmiljø.

”Der er planlagt mindst tre bøger,” tilføjer Joss, lige da jeg skal til at slukke for diktafonen. ”Den næste foregår i London, hvor jeg selv er fra oprindeligt, og den foregår omkring det olympiske område. Ikke kun lige i det olympiske område, som nu er skinnende rent, men mere området op til, som er et lidt mere udsat sted. Den handler om kriminaliteten i London, så hvis du kan lide London, er andet bind noget at se frem til!”

Så snart jeg har stoppet diktafonen, griber vi begge vores gafler for at smage på den kage, vi har kigget på, siden den blev bragt ind. Vi har stadig 20 minutter tilbage, og nu er Joss blevet interesseret i mig og vil lige høre, hvem jeg egentlig er. Som litteraturstuderende drømmer jeg jo også om at skrive en bestseller en dag, og Joss er fuld af gode råd og erfaringer, som hun venligt deler ud af.

Lige da min time med Joss Stirling næsten er gået, får jeg endelig taget mod til at spørge, om hun vil signere min udgave af ‘Sky Soulfinders’, og imens hun gør det, stikker Amanda fra Rosinante hovedet ind for at se, om vi er færdige. Jo, det er vi, men jeg spørger, om hun ikke lige vil tage et billede af mig og Joss til artiklen? Straks finder Joss sin Iphone frem: Kan vi ikke også lige tage et til hendes Twitterprofil?

Så stiller vi os op i receptionen til fotografering, og et kamera fra forlaget bliver også hentet frem – forlaget vil også gerne have et par fotos. Og så skal Joss af sted. Jeg veksler lige et par sidste ord med Amanda fra Rosinante, før jeg selv siger farvel og smutter ud i den efterårsstorm, der har blæst hele dagen. Andet bind af ’Soulfinders’ udkommer på dansk til februar, og jeg glæder mig meget til at læse det.


Formiddagens arrangement på Københavns Hovedbibliotek



Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.