‘Tegn og fortæl’: Valhalla, en tegneserie om nordiske guder, som blev til tegnefilm. Menneskesønnen, en tegneserie om Jesu liv og H. C. Andersen Junior, en humoristisk tegneserie om H. C. Andersen som barn og om, hvordan han fik ideerne til sine eventyr. Det er bare få af de ting, Peter Madsen og Thierry Capezzone har skabt. Så lad os slå det fast, de to forfattere til bogen ’Tegn og fortæl’ er et par aldeles kompetente herrer – de ved, hvad de taler om! De har – med egne ord – skrevet bogen, fordi de gerne vil hjælpe dig derude med at fortælle din historie i billeder.

Af Charlotte Elisabeth Aakerman, 23 år

Titel:

‘Tegn og fortæl’

Forfatter:

Peter Madsen
Thierry Capezzone

Sider:

168

Udkom:

15. august 2012

Forlag:

Carlsen

Følelses-barometer:





‘Tegn og fortæl’ er kvadratisk og tyk, og selv før man har åbnet den, ser den indbydende ud med sine skitser til tegneserier og en blyant i hjørnet, som pryder omslaget. Den består af otte kapitler, og jeg mener, man får mest ud af at starte på side 1 – dog kan den også bruges som opslagsværk.

Madsen og Capezzone guider læseren gennem alt, hvad man bør vide for at kunne lave sin egen tegneserie. De starter med, hvordan man udvikler en idé, skaber et manuskript, sætter lyd på de statiske billeder, og hvordan man får disse billeder i bevægelse på et stillestående papir. De giver også tips til materialer og reflekterer over, om det er noget, man kan leve af.

Bogen er drysset med tegninger, skitser og fortællinger fra forfatternes egne oplevelser. Der er blandt andet skitser og idéudviklinger, som måske ikke virker til det, de oprindeligt var tiltænkt til, men fungerer godt som sjove indslag i bogen. Det er også rart for læseren, når forfatterne beskriver forskellige tilgangsmåder til for eksempel at begynde på et manuskript, at man kan se deres egne eksempler ved siden af. Jeg får lyst til bare at gå i gang selv.

KRASCH! BOOIIIIIIING! Boom booom! Smak! SMASH!!!

Lydord er helt essentielle i en tegneserie. En tegneserie er jo stillestående billeder, og der skal klemmes en del ind i både detaljer og talebobler for at man kan kommunikere i denne form, og det kræver tålmodighed at lære. Derfor er det også vigtigt at nævne, at bogen her tydeligt ikke er tiltænkt som en bog, der skal lære én at tegne. Den skal lære en at formidle en god historie i billeder. Et kapitel i bogen hedder ’Tegnetips’, og det består da også af de mest grundlæggende tips, der kan få en godt på vej, såsom hvordan man skaber dybde i sine tegninger, anvender talebobler med videre.

Det vil altså sige, at man nok bliver skuffet, hvis man tror, at dette er bogen, der skal hjælpe en med at blive en bedre tegner, for det er det ikke. Når det så er sagt, så mener jeg personligt, at man sagtens kan fortælle en god historie i billeder lige meget, hvordan man så holder på blyanten, og denne bog kunne sagtens være et godt bud og en hjælp på vejen. Jeg savner ikke flere tegnetips – der er nok gode bøger derude, som kan hjælpe en til at blive en bedre tegner. Dette kunne ’Tegning’ af András Szunyoghy være et eksempel på. Til gengæld findes der næppe så mange gode tegneseriebøger som ‘Tegn og fortæl’.

Et bud på en målgruppe

Så hvem skal læse ‘Tegn og fortæl’? Det skal du derude, som godt kan lide at tegne. Du, som har en historie at fortælle. Du, som drømmer om at lave tegnefilm for Disney en dag eller måske bare er tegneserieentusiast og har fulgt Loke, når han er ude på ballade i Madsens fortolkning af historierne om de nordiske guder.

’Tegn og fortæl’ er en af de bedste, pædagogiske og mest grundige bøger, jeg længe har set indenfor tegneserie-området, og den skiller sig – med sine mange små detaljer – ud fra andre ’gør det selv’-bøger. Nu glæder jeg mig bare til, at flere fatter blyanten og fortæller os gode historier!