‘Arra – Legender fra Lavora’ af Maria Turtschaninoff

‘Arra’: Maria Turtschaninoff har skrevet et mesterværk af en fantasyroman om den ikke talende pige Arra, der bliver taget for at være en sinke. Sproget, eventyret og romantikken er noget af det allerbedste, jeg nogensinde har læst, men fordi romanen er skrevet af en finlandssvensk forfatter – og ikke en amerikansk, britisk eller dansk – er den blevet fuldstændig overset på de danske ungdomsbogblogs. Det ændrer sig dog LIGE NU, hvor DU klikker ind og læser min anmeldelse af den bedste roman, jeg har læst i 2013, indtil videre: ‘Arra – Legender fra Lavora’.

Af Peter Henrichsen

Titel:

‘Arra’

Forfatter:

Maria Turtschaninoff

Oversat af:

Niklas Nyman Holdgaard

Originaltitel:

‘Arra – Legender från Lavora’

Sider:

279

Udkom:

10. januar 2013

Forlag:

Turbine

Følelses-barometer:

Den lille pige Arra bliver født i byen Simora, der er opkaldt efter den store bæk Simmol, der går gennem dalen og skovene nordvest for mosaikbyen Lagora. Inden Arras mor fik Arra, havde hun allerede født syv børn, og derfor er der så travlt i familien, at Arra bliver glemt. Hun får ikke engang et klask i numsen, efter fødslen, så hendes første skrig bliver heller ikke til noget.

Men sit kraftige sorte hår og sine store øjne tuller Arra derfor rundt i den travle familie uden at sige noget. Hun finder ud af, at det passer sig bedst på den måde, for der er alligevel ingen, der havde tid til at sætte sig ned og snakke med hende.

Som årene går, betragter Arras familie hende mere og mere som en sinke. Hvis hun ikke kan tale, må det jo være fordi, der er et eller andet helt galt med hendes hoved, og så opgiver de hende. Men inderst inde er Arra fuld af følelser. Hun har en helt speciel kærlighed til naturen i Simora, til skovens træer og de hvislende blade, til det gyldne korn på marken og til Simmols klukkende vand. Arra smelter sammen med naturen, og hun ser og hører alt det, som ingen andre i familien gider se eller har tid til at høre.

Arra tror også selv, at hun er værdiløs, men så opdager hun, at hun særdeles dygtig til at bruge sine hænder og fingre. Hun begynder at flette kurve, som kan sælges på markedet, og derfor bliver hun en lidt mindre byrde for familien, men hun føler sig stadig helt ved siden af. Hun taler stadig ikke, og hun finder sig i, at alle behandler hende dårligt.

Men der er så utrolig meget mere gemt i Arra, end hendes familiemedlemmer overhovedet har fantasi til at forestille sig.

• Hvad der sker, når man dømmer andre ud fra et førstehåndsindtryk.

• Hvilke utrolig mange tanker og følelser og værdier, mennesker rummer inde bag deres ydre.

• At man altid finder sig selv og lærer sig selv at kende, hvis man blot giver det tid nok.

• ALT i den her bog, fungerer rigtig godt!

• Maria Turtschaninoff sprog er det smukkeste, jeg nogensinde har læst. Og det er ikke bare en kliché. Det er virkelig det smukkeste sprog, jeg nogensinde har læst i en roman. Beskrivelserne af Arras følelser og naturens skønhed, der omgiver hende, er så præcise, smukke og poetiske, at jeg sad og gentog mange af sætningerne højlydt, efter jeg havde læst dem. Da jeg kom tyve sider ind i bogen, havde jeg faktisk svært ved at komme videre, fordi sproget er så usandsynligt smukt, at jeg sad og læste de samme sider igen og igen, fordi det var en lyrisk oplevelse. Det er ligesom et smukt maleri, man ikke kan løsrive sig fra. Sådan havde jeg det i Arra, og jeg har aldrig oplevet det så intenst i en roman før. Wauh!

• Historien er strikket sammen som et eventyr, og det er utrolig velkomponeret. Her er der ikke bare lige fundet på noget hen ad vejen. Det føles som om Maria Turtschaninoff har levet Arras liv og kender hver eneste kringelkrog af hendes tanker, følelser og sind. Og så bliver det virkelig værd at høre eventyr. Vores danske Josefine Ottesen er også dygtig til den slags, men finlandssvenske Maria Turtschaninoff er altså lige klassen bedre.

• Personbeskrivelserne er fascinerende gode. Én af hovedpersonerne er gennemsyret ond, hvilket også hører sig til i et eventyr, men ellers rummer både hoved- og bipersonerne utrolig mange forskellige og ofte modsatrettede følelser. Man ved ofte, at de har et godt sind og alligevel forstår man, hvis de ikke lige hjælper eller kan hjælpe Arra. Utrolig realistisk.

• Byen Lagora i landet Lavora er opbygget utrolig smukt og detaljeret. Maria Turtschaninoff har fuldstændig styr på Lagoras historie, både den politiske og kulturelle del. Det kan måske lyde lidt kedeligt, men Maria Turtschaninoff bruger det blot i ganske let omfang til at gøre historien endnu mere realistisk. Naturen er nordisk, mens de flade tage på husene i Lagora virker mellemøstlige, som i den arabiske eventyrsamling ‘Tusind og én nat’. Det er blandt andet her, man kan mærke, det er fantasy, for det er så at sige det bedste i Maria Turtschaninoffs sind, der er samlet til én fiktiv verden.

• ‘Arra – Legender fra Lavora’ er light fantasy. Og det holdt jeg utrolig meget af, da jeg ikke er specielt meget til drager, hekse og trolde. Historien er dejligt nede på jorden, og de ulykkelige situationer kan ikke lige reddes med et trylleslag, hvilket også ville gøre tingene for nemme. Alligevel besidder Arra dog nogle egenskaber, som måske hører fantasy til. Bedøm selv. 😉

• Niklas Nyman Holdgaard oversættelse fra svensk til dansk er suveræn. Jeg har selv boet i Sverige, så jeg er også hurtig til at spotte de klassiske oversættelsesfejl mellem svensk og dansk. Det sker altid, når ordene og sætningerne staves ens på svensk og dansk, men har vidt forskellige betydninger. Så er der mange oversættere, der falder i vandet. Ikke i en eneste sætning, hele bogen igennem, fandt jeg sådan en hovsa-oversættelse. Det er første gang, jeg oplever det i en svensk bog, der er oversat til dansk. Virkelig godt arbejde!

• For at eventyret om ‘Arra’ kan blive til ‘Legender fra Lavora’, altså flere historier, er bogen splittet op i ‘første bog’, ‘anden bog’ og ‘tredje bog’. Det undrede jeg mig en del over, for opsplitningen har ingen praktisk betydning. Det er ikke tre forskellige afsluttende historier, man læser om ‘Arra’. Det er stadigvæk kun én lang historie, nemlig hendes livshistorie, så opsplitningen tjener ikke rigtigt noget formål. Men ok, deler man en bog i tre bidder, bliver den pludselig til en samling af legender. Det lyder jo flot nok. Og den eneste skade det gjorde, var, jeg brugte en del tid på at undre mig over det undervejs.

• ‘Arra’ går fuldstændig på tværs af alder og generationer. Fortællestilen og varmen minder en del om Disney’s ‘Aladdin’, og er man for gammel til den, når man fylder 14 år, eller 20, eller 25? Bestemt ikke! Og sådan er det også med ‘Arra’. Teenagepiger vil dog helt sikkert nyde den søde kærlighedshistorie ekstra meget.

• Helt klart til piger. Alle de detaljerede beskrivelser af, hvordan Arra væver tæpper, bliver nok bare en tand for langhåret for drenge. Kærlighedshistorien er også vildt skøn og romantisk. Meget piget. Skøn, skøn, skøn.

• Hvis man får læst bogen højt, kan piger allerede fra 8 år få utrolig meget ud af den. Det er nemlig et virkelig, virkelig smukt fortalt eventyr, så det passer også rigtig godt til højtlæsning.