‘Beta’ er en historie om et fremtidsunivers, hvor den verden vi kender, er gået under og hvor man kan lave menneskelige kloner. Ikke nok med at den er spændende, så starter den også en diskussion om det er moralsk rigtigt at fremstille kloner.
Af Stine, 16 år |
Titel:
‘Beta’ (Annex #1)
Forfatter:
Sider:
331
Udkom:
16. oktober 2012
Forlag:
Hyperion
Pris:
£ 9,49
Paperback
Følelsesbarometer:
Elysia er 16 år gammel og en klon. Hun bor på øen Demesne, der er en fantastisk ø med palmer, masser af blomster, violet hav og meget ren luft. Men Demesne er ikke en normal ø, det er en ø for de rigeste mennesker i verden. Verden som vi kender den er forsvundet under The Water Wars. Verden er blevet oversvømmet, og derfor er der opstået nye byer ved steder, der før var ørkner. Men der er også opstået en anden ny ting: Menneskelige kloner. For at lave disse menneskelige kloner, bliver deres Første nødt til at dø. Kloners Første er som regel nogle der i forvejen er døde og så bliver klonet.
Kloner har ingen sjæl eller følelser og er derfor den perfekte tjener, sportstræner, bygningsarbejder og så videre. Men Elysia er ikke nogen normal klon, hun er en teenageklon og endda kun en Betamodel. Hun har en chip i sig, der fortæller om menneskelige følelser, så hun kan forstå hvad hendes ejer vil have, men Elysia behøver slet ikke bruge den. Følelserne kommer automatisk til hende, hvilket i starten er en fordel. Men efterhånden opdager Elysia, at hun faktisk har både rigtige følelser og smagssans, og det er et problem. Elysia er en Defekt. Som om det ikke var nok, så bliver hun forelsket i verdens rigeste dreng, Tahir.
Hvis nogen finder ud af, at Elysia har følelser, vil hun lide en frygtelig skæbne, men kan hun blive ved med at spille følelsesløs, når hun i virkeligheden er fyldt op med kærlighed og vrede?
- Etik og moral – kan man tillade sig at lave kloner, som rent faktisk er slaver?
- Uretfærdighed – det mener Elysia i hvert fald ikke, at man kan tillade sig!
- Forelskelse – den meget dybe ’jeg-vil-gøre-alt-for-dig’-slagsen.
- At finde sig selv – især her kunne jeg relatere til Elysia.
- Venskab
- Egoisme
- Oprør
- Universet! Hele kloningsidéen er super gennemtænkt og virker enormt ægte. The Water Wars, hvor verden bliver oversvømmet, lyder også super realistisk. Desuden findes der mange mystiske dimser, som vi ikke har nu, og de virker også ægte.
- Elysia er en virkelig troværdig og gennemtænkt karakter. Hun gennemgår alle de faser og tanker, som jeg tror, at jeg ville have, hvis jeg var en klon, der blev behandlet som en slave (dog uden piskning og anden form for afstraffelse, men hun bliver beordret til ting). Desuden så er hun meget naiv i starten, og det passer godt med at hun skal forestille at være en person, der bliver skabt. Hun forstår ikke når folk joker og så videre.
- Rachel Cohn er en utrolig dygtig forfatter. Hendes personer og univers er meget gennemtænkt. Hun er også meget dygtig til både at beskrive tanker og følelser samt miljøbeskrivelser.
- Da jeg havde læst de første par sider, var jeg totalt hooked og ’Beta’ lød enormt spændende. Det var sjovt at lære det nye univers at kende, men der var ikke så meget Elysia. Hun skal lige lære sig selv at kende først, og det tog lidt tid. Der savnede jeg lidt en person at se det hele fra, en person at dele historien med. Det kom dog efter ikke så lang tid.
- Selvom ’Beta’ foregår i et sci fi-univers, så er den mest til piger i alderen 14 og op.
- Jeg må indrømme, at jeg blev nødt til at slå nogle ord op, for helt præcist at kunne se stederne for mig. Rachel Cohn bruger nogle utrolig flotte tillægsord, som jeg desværre ikke har lært i engelskundervisningen. Det trækker dog ikke meget ned, da jeg i stedet lærte nogle nye ord, og når jeg virkelig forstod alle ordene, fik jeg også et meget deltaljeret billede af for eksempel omgivelserne.
- ’Beta’ minder mig lidt om serien ’Slettet’ af Teri Terry. Her er der også en kvindelig hovedperson, der får slettet sine minder og ikke føler, det hun skal. Så hvis du kan lide den, er ’Beta’ noget for dig!
Uddrag af ´Beta´
While you may look like humans, you are not humans. The violet tattoos on your faces are there to signify that distinction. You belong to Demesne.” She paused while the server clones removed the mirrors from our hands. Then she continued. “But, like humans, you can be considered to have two parts – what’s inside you, and what’s outside. The first part, what’s inside you, are your organs, which have been replicated from your human Firsts. In humans, what’s inside is something that can’t be seen – the soul. Here is the primary distinction between you and your Firsts. You do not have souls. What you have instead are individualized chip implants, which have been customized for you. The first chip is in your brain, and it contains all the data you will need to function in your assigned roles on Demesne. Your chip will instruct you how to mimic human feelings by arranging your face and body language to organically and physically express what your soulless bodies cannot actually feel. It will self-modify to approximate the human expressions appropriate to any situation you are in.
Skriv et svar