Jeg glædede mig til en super sjov film med masser af underholdning da jeg satte mig i biografen for at se ‘Poppers Pingviner’.
Af Mathilde Alfang Jepsen, 15 år |
Titel:
‘Poppers Pingviner’
Instruktør:
Mark Waters
Land:
USA
Distributør:
20th Century Fox
Premieredato:
28. juli 2011
Hr. Popper er en succesfuld forretningsmand, og har et særligt talent til at for folk til at sælge det han skal have, men en dag da han modtager en pingvin fra sin far går det helt galt.
sjovt men også lige lidt for meget af det gode
Lige da filmen begyndte skulle jeg bruge lidt tid på at vende mig til at en voksen mand blev kaldt for ”Popper” det lød i mine ører utrolig dumt, og endnu mere dumt lød det, fordi hans assistent hed Pipper. Udover navnene var Hr. Popper også – for at sige det på den pæne måde – helt sindssyg, de ting han gør for at overtale folk til at sælge deres ejendomme, gør både at man ler, men også syntes at det måske er lige lidt for meget af det gode.
Da Popper så modtager en pingvin fra sin afdøde far, begynder det sjove for alvor, og nu kan man grine højt, og endnu værre bliver det, da Popper ved et uheld bestiller fem pingviner mere, i stedet for at komme af med den første. Det er jo helt utroligt hvor meget ballede seks pingviner kan lave, og de får da også lavet en masse!
Ville gerne have en pingvin med hjem
Filmen var ret sjov, og de pingviner var simpelthen hen så søde at jeg gerne ville have en med hjem, men en del af den var også rimelig plat, så alt i alt, en bladning mellem sjov og plat.
Jeg vil mene at filmen både er god for børn som helt sikkert vil more sig over de skøre og søde pingviner, men filmen kan også bruges hvis man skal ud med veninderne eller vennerne. Både min veninde og jeg syntes at det var en sjov film, og vi var så vilde med de pingviner, så vi fortryder slet ikke at vi så den film. 🙂
Skriv et svar