‘True Blood’: Hvis du elsker ’True Blood’ serien, skal du da også læse nummer 4 ’Død for verden’, den er mindst lige så god som de andre – bare med mere humor og en anderledes Eric, men det gør slet ikke noget – tværtimod!
Af Sofie Sejr Ravn Jensen, 13 år |
Titel:
‘Død for verden’
Forfatter:
Originaltitel:
‘Dead to the world’
Oversat af:
Erik Barfoed
Sider:
320
Udkom:
2010
Forlag:
Lindhardt og Ringhof
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘True Blood’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Det er nytårsaften og Sookie er på vej hjem fra nytårsfest på Merlotte’s, da hun ser noget mærkeligt. En næsten nøgen mand kommer løbende ned af vejen, helt forskræmt. Endnu mere mærkeligt bliver det dog, da hun ser, at manden er vampyr, men ikke bare hvilken som helst vampyr, men Eric! Sookie finder snart ud af, at Eric har mistet sin hukommelse og sit gamle jeg, og at den, som har gjort det nu er ude efter hans liv. For at gøre det hele endnu mere indviklet, er Sookies storebror Jason forsvundet, og Sookie aner ikke hvad hun skal stille op.
Meet … the new Eric!
Eric er ikke sig selv, han har fået hukommelsestab, og kan slet ikke huske hvem, han er. Derfor har hans personlighed også ændret sig, til stor morskab for publikum (altså læserne). Den før så selvsikre Eric er bange for alle og meget usikker på sig selv, og det er altså virkeligt, virkeligt sjovt at læse. Samtidig begynder Sookie (og jeg), at tænke på om Erics nye personlighed, faktisk er hans rigtige personlighed, og den selvsikre attitude bare er et lag, som han har tillagt sig gennem tiderne. Under alle omstændigheder er det sjovt, at se en ny side af Eric.
Kan være lidt forvirrende
Selvom jeg har udtrykt mange gange, at jeg elsker ’True Blood’ serien, må jeg alligevel komme med den kritik, at det nogle gange kan være lidt svært at følge med i historien. Charlaine Harris får ofte smidt en ny detalje ind i historien, som ikke når at blive præsenteret ordentligt. Det kan være meget forvirrende, for hvis du nu ikke får alle de små detaljer med, er du derfor nødt til, at gå tilbage i historien, for at finde en mening. Så kort sagt: Vær opmærksom, når du læser ’True Blood’, for alt kan ske (bogstaveligt talt), og det kan ske meget hurtigt!
Så kom feerne
Ja, du læste rigtigt, nu kommer der endnu flere overnaturlige væsner ind i ’True Blood’-serien, og denne gang blev det så feernes tur. Og bare rolig, det er ikke de små søde væsner med tylskørt og en lille tryllestav. Nej, disse feer er ligesom alle andre overnaturlige væsner i ’True Blood’-serien fuldstændige hardcore. Nu vi er ved det, er der faktisk også kommet hekse med ind i ’True Blood’-serien i denne bog. Listen over overnaturlige væsner bliver da også bare længere og længere og indeholder både hamskifterer og varulve, og så selvfølgelig vampyrer. Faktisk er der næsten kommet et nyt overnaturligt væsen med i hver bog indtil videre i hvert fald. Måske fortsætter den statistik, måske ikke, men det kunne da være sjovt, hvis den gjorde. Så vil spændingen nok heller ikke høre op foreløbig!
Uddrag af ‘Død for verden’
”Hold dig væk, kvinde,” sagde han advarende. Hans stemme lød raspende og tør, som om han havde ondt i halsen.
”Hvad laver du herude?”
”Hvem er du?”
”Du ved udmærket godt hvem jeg er. Hvad er der i vejen med dig? Hvad laver du her uden din bil?” Eric kørte en superelegant Corvette der var gennemført hans stil.
”Kender du mig? Hvem er jeg?”
Det slog mig lidt ud. Han lød ikke som om han lavede sjov.
”Selvfølgelig kender jeg dig, Eric,” sagde jeg forsigtigt. ”Medmindre du har en enægget tvillingebror. Det har du ikke, vel?”
”Det ved jeg ikke.” Han lod armene falde, hugtænderne lod til at trække sig ind, og han rettede sig op, hvilket jeg opfattede som en klar forbedring af stemningen.
”Ved du ikke om du har en bror?” Jeg anede ikke hvad der foregik.
”Nej. Det ved jeg ikke. Hedder jeg Eric?” Han så direkte ynkelig ud i skæret fra forlygterne.
Uddrag fra bogen.
Kan den overhovedet blive kedelig?
Nu sidder jeg så her, efter jeg har læste de første 4 bøger i ’True Blood’ serien: Kan den overhovedet blive kedelig? Indtil videre har det i hvert fald ikke virket sådan. Der bliver ved med at dukket et nyt problem op for stakkels Sookie. Charlaine Harris er simpelthen bare mester til at skabe problemer og spænding i en serie, så den ikke bliver kedelig! Men om hun kan blive ved med det, må jeg jo se, når jeg forsætter med at læse bind 5! 😀
Skriv et svar