Ungdomsanmeldelse: ”Grand Avenue”s tredje album er fuld af smukke rockede numre, og endnu flere fede guitarriffs end på de forrige plader! Hvis du holder meget af U2 og Coldplay og endnu ikke har opdaget bandet, så er de garanteret noget for dig. Og måske var du også en af de heldige der hørte dem på Rådhuspladsen i marts?

AF ANDREA DUE, 15 ÅR

Det er lørdag den 28. marts. Klokken er ved at være ni om aftenen, og min veninde og jeg spurter af sted for at nå at høre koncerten. Stakåndet når vi frem og maser os gennem mængden af glade og hujende folk.

En koncert vi bare ikke vil gå glip af! Alt elektrisk lys er slukket. Selv reklamerne på Berlingske Hus er på pause i anledning af ”Sluk Lyset”. Scenen er oplyst af stearinlys og lanterner og det er vildt hyggeligt! Og ”Grand Avenue” er bandet der skal spille til eventen! Efter koncerten står bandmedlemmerne nede blandt publikum og snakker med noget familie. Kathrine og jeg står og smiler, og tænk så smiler Rasmus Walther Hansen tilbage til os og siger: ”Kom I bare her hen piger!” Så får vi også snakket med ”Grand Avenue.” Bare for fedt at få lov at hilse på sit yndlingsbands forsanger!

London gathering

”Grand Avenue” består af fire venner, som mødte hinanden på et musik-college i London i 1997. Fire år senere dannede de bandet sammen. De er for øjeblikket i gang med at lave deres fjerde studioalbum, som efter planen vil udkomme til efteråret.

”Grand Avenue” arbejder sammen med den irske producer, Richard Rainey, som også albummet ”The Outside” er lavet sammen med. Richard Rainey er manden som U2 har haft med på store hits som ”Beautiful Day”.

“Så får vi også snakket med ”Grand Avenue” – bare for fedt, at få lov at hilse på sit yndlingsbands forsanger!”

En årh yes-følelse

“The Outside” er fyldt med rocket guitar, en leadguitar med de fedeste riffs som bare hænger fast på hjernen, og catchy melodier. Jo flere gange jeg hører albummet, jo bedre bliver det.

Det nummer der fanger først synes jeg er ”The Outside”, som albummet er opkaldt efter, og som jeg pludselig finder mig selv sidde og synge med på uden egentlig at have lagt mærke til det. Hver gang omkvædet kommer, får jeg sådan en ”årh yes!”-følelse, og alle de fede riffs kører rundt i hovedet på mig.

Numrene ”Bullet” og ”You Please Me” har også en eller anden stemning over sig, jeg rigtig godt kan lide. På numrene ”Restless World” og ”Ordinary” er der, udover smukke melodier, også rigtig gode sproglige billeder der rører mig. ”Won’t you throw a line, into this ocean of mine, and pull me backout, before I sink to deep.” Bare flot.

Leadguitar vs. vokal

Bandets to tidligere albums havde flere blide, ikke lige så rockede numre. På ”Take It As It Comes” og ”As You Are” fra debutalbummet, som jeg rigtig godt kunne lide, blev der ikke brugt lige så meget elguitar og effekter som Tube Screamer og lignende.

Men hvad de gamle numre ikke havde lige så meget af, og som bare gør dette album rigtig lækkert, er alle de utroligt fede riffs, som bliver brugt på stort set alle numrene. Der er kommet mere kamp mellem leadguitarens riffs og Rasmus’ vokal, end på de tidligere numre – og det er fedt!

“Der er kommet mere kamp mellem leadguitarens riffs og Rasmus’ vokal, end på de tidligere numre – og det er fedt!”

”Ikke nyskabende og originalt”

Jeg har læst lidt for mange steder, at ”Grand Avenue”s musik langtfra er hverken nyskabende eller originalt. At det minder alt for meget om ”U2” og ”Coldplay”.

Men hvad er i grunden originalt? Christopher Columbus fik æren for at opdage Amerika – men Amerika var ikke uden folk, det var opdaget i forvejen – bare af nogle andre.

Så jeg synes man skal koncentrere sig om hvad der er godt, når man lytter til musik – i stedet for at bruge kræfter på den lille del der ligner.

Vurdering

På “The Outside” synes jeg det er svært at vælge yndlingsnumre – der er så mange gode! Og de sange der i starten ikke fangede mig særlig meget, er egentlig nogle af dem jeg bedst kan lide nu.

Samlet set synes jeg, at albummet er rigtig lækkert, og når jeg hører det, får jeg sådan en følelse indeni. Noget lignende at længes efter noget – at række ud efter noget, som er svært at få fat i – noget sørgmodigt og eftertænksomt – men ikke trist – det hele i et sådan lidt blåligt skær.

Efter at jeg har hørt pladen et par gange holder jeg af alle numrene – men jeg savner alligevel noget mere af den gamle stil, der var på de to forrige plader. Et mix af musikstilen på “Grand Avenues” tre plader ville være toppen!


GRAND AVENUE “The Outside”

1. Give Myself Away (4:30)
2. London (3:05)
3. Bullet (3:32)
4. Monday Morning (3:37)
5. The Outside (4:12)
6. Winter´s Passing By (4:35)
7. Anythingg That´s You (4:50)
8. Closer (5:39)
9. You Please Me (3:56)
10. Restless World (4:07)
11. Ordinarary (4:43)

Besætning:

Rasmus Walter Hansen: Vokal og guitar
Niels-Kristian Bærentzen: Guitar
Marc Stebbing: Bas
Hjalte Thygesen: Trommer

Diskografi:

The Outside (2007)
She (2005)
Grand Avenue (2003)