Prime Circle – All or nothing

Anmeldelse: Sydafrikanske “Prime Circle” er utrolig populære i deres hjemland, men de håber stadig på det store internationale gennembrud. Stilen er tæt på “Nickelback” og “REM”, og det seneste album “All or nothing” bliver bedre for hver gang man hører det.

AF PETER HENRICHSEN

”Prime Circle” er et hvidt Sydafrikansk rockband, der er storsælgende i hjemlandet. Deres fjerde album hedder ”All or nothing”, eller rettere deres tredje, for efter udgivelsen af de to første, kom der underligt nok en ”The Best of Prime Circle”, og det må vel siges at være lidt snyd at kalde et selvstændigt album.

Et nyt “Nickelback”

Anyway, forsangeren Ross Learmonth’s rå lidt hæse stemme, lyder ufatteligt meget som Chad Kroeger’s fra canadiske ”Nickelback”. Den er varm, karakteristisk og dejligt nærværende.

Rock-stilen ligeså, måske lige krydret med et drys REM. Det er velproduceret vellyd, med et meget rent lydbillede, hvor både vokalen og de enkelte instrumenter træder rigtig flot frem.

“… man kommer til at holde mere af albummet som en helhed, fremfor kun at få sympati for enkelte numre.”

Albummet er en helhed

Det kan lyde nedsættende at kalde ”All or nothing” for fremragende baggrundsmusik, men det var egentlig mit indtryk efter første gennemlytning. Ikke fordi numrene er dårlige, tværtimod. Det er smukke ballader og stille rock, men stilen er meget ens, så numrene flyder let over i hinanden. Det gør at man kommer til at holde mere af albummet som en helhed, fremfor kun at få sympati for enkelte numre.

Mere heavy tak

Tre numre skiller sig dog ud, nemlig ”This time”, ”What I’ve become”, og det hårdeste, men kun lidt metal-agtige ”Out of this place”, der har et rigtig catchy omkvæd og hvor guitaristerne giver den ekstra æde på effektpedalerne. Mere af den slags havde gjort mig lykkelig, for det kunne netop have hævet café-stemningen til koncert-stemning.

“… forsangeren Ross Learmonth’s rå, lidt hæse stemme, lyder ufatteligt meget som Chad Kroeger’s fra canadiske ‘Nickelback’.”

Vurdering

”All or nothing” er velproduceret rock, med flotte harmonier på både el-guitarer og western-guitarer. Som sagt er der tre rigtige catchy numre med hitpotentiale. Men hits er jo ikke alt, for albummet flyder sammen som en rigtig god helhed. Med konkurrenter som ”Nickelback” og ”REM”, kan “Prime Circle” dog være svære at få øje på, men “All or nothing” er faktisk ét af de albums der ikke er så “catchy” i starten, men som vinder efter de første 10 gennemlytninger, og sætter sig bedre og bedre fast i ens indre univers for hver gang man sætter det på.

PRIME CIRCLE “All or nothing”

1. Intro
2. Out of this place
3. Could you ever
4. Consider me
5. She always gets what she wants
6. All I need
7. Hey now
8. What I’ve become
9. Be like that
10. Find a way
11. This time
12. All for the birds
13. Tear it down

Besætning:

Ross Learmonth – vokal, guitar, komponist
Gerhard Venter – Trommer
Dirk Bisschoff – Lead guitar
Neil Breytenbach – Keyboards

Diskografi:

Hello Crazy World (2003)
Live This Life (2005)
The Best of Prime Circle (2007)
All Or Nothing (2008)


Comments

2 svar til “Prime Circle – All or nothing”

  1. Andrea Avatar
    Andrea

    Den første gang fangede sangene mig ikke rigtigt – men da jeg så satte mig ned og lyttede til sangene syntes jeg faktisk de var rigtig gode. Jeg begyndte hurtigt at huske omkvædene på et par af sangene, f.eks. “Consider Me,” som jeg synes har noget dejligt melankolsk over sig. En god blanding af rock og sådan lidt blues’ed. Ikke noget man ikke har hørt før, men alligevel godt – “det er også godt” 😉 !

  2. Prime Circle har med All or nothing begået et ganske hæderligt album. Uden dog at være et overflødighedshorn af ørehængere og catchy omkvæd, gemmer det faktisk på op til flere rigtig fede, til tider meget melodiøse skæringer som eksempelvis ”She always gets what she wants” der byder på soft-rock i stil med John Mayer, og “Consider me” der indbyder én til at synge med.
    Albummet er ikke kedeligt, men de fleste numre ligner mere eller mindre hinanden. Specielt forsanger Ross Learmonths halv-hæse, anonyme stemme bliver man træt af i længden.
    Det er tydeligt at Prime Circle har lyttet en del til Nickelback og Green Day, men de formår ikke at nå deres niveau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.