Anmeldelse: Jeg bliver glad langt ind i sjælen, når et guitarrockband udvikler sig positivt, og ikke blot går den samme klasse om. “Place to fall” er så varieret, velproduceret og iørefaldende, at man bliver helt i tvivl om drengene nu også er danske. Det er samtidig musik der vil gøre sig rigtig godt live på “Grand Avenue”‘s kommende turné i Danmark – så der er virkelig noget at glæde sig til i efteråret!

AF PETER HENRICHSEN

Synthbassen dobbeltslag ligger umiskendeligt som rytmen i et tog, der passerer skinneskift efter skinneskift. De forvrægne guitarriffs blander sig i baggrunden, og vi er allerede nu klar over, at vi er i gang med at lytte til ny guitarrock fra musikere, der har arbejdet længe og seriøst.

Rejsen vi er draget ud på, sat i gang af ”Almost gone”, er den fjerde i selskab med “Grand Avenue” – dét står lysende klart da Rasmus Walter Hansen smukke, varme og lidt melankolske stemme rammer øregangene.

Nye spændende detaljer

”Place to fall” har jeg allerede nydt mere end 50 gange, og sangene har grebet mig med nye, fascinerende detaljer hver eneste gang. Der er så meget variation i de enkelte numre, og så mange velproducerede finesser, at min hjerne ikke kan lade være med at dissekere musikken: tælle guitarriffs, gætte effektpedaler, og registrere Hjaltes nye breaks.

Det kunne lyde som om ”Place to fall” er blevet overproduceret med alt for mange lag og detaljer, men det overraskende er netop, at det samlede lydbillede ikke er mudret, men tværtimod forbavsende simpelt, rent og iørefaldende.

“… “Grand Avenue” har så mange lækkerier at byde på, at de fleste numre bliver en hel Michelin-menu. Så er det altså dejligt at blive inviteret til middag!”

Overflod af lækkerier

En af mine store favoritter er ”These Days”, med et simpelt og genialt omkvæd hvor Rasmus’ stemme næsten går i falset. Et halv minut længere inde i nummeret, møder vi et helt anderledes Chris Isaak-agtigt B-stykke! Mange bands ville have fordelt deres få godbidder ud på alle albummets numre, men “Grand Avenue” har så mange lækkerier at byde på, at de fleste numre bliver en hel Michelin-menu. Så er det altså dejligt at blive inviteret til middag!

De mange favoritter

Andre virkelig fremragende numre er ”Almost gone”, ”Nowhere Now” med et catchy omkvæd, ”Black Heart” og ”Control”. Mens ”Follow you down” og det lidt monotone ”Waiting for the world” bliver albummets lidt mindre spændende udspil.

”Place to fall” sætter en ny endnu højere standard, end vi er vant til fra “The Outside”. Musikalsk og produktionsmæssigt er det på højde med mit elskede ”X&Y” album med ”Coldplay” – faktisk en lille tand over. Nu er tiden endelig kommet til at “Coldplay” skal sammenlignes med “Grand Avenue”, og ikke omvendt.

GRAND AVENUE “Place to fall”

01 Almost Gone
02 Nowhere Now
03 Follow You Down
04 Black Heart
05 Control
06 She Leads the Parade
07 Waiting for the World
08 These Days
09 Coming Up
10 Place to Fall

Produceret af Richard Rainey, U2, Mando Diao, Mew m. fl. // Mikset af Dave Bascombe, Depeche Mode, Suede, Tears For Fears m. fl. // Mastering af John Davis, White Lies, Bloc Party, Primal Scream m. fl.

Diskografi:

The Outside (2007)
She (2005)
Grand Avenue (2003)

Besætning:

Rasmus Walter Hansen: Vokal og guitar
Niels-Kristian Bærentzen: Guitar
Marc Stebbing: Bas
Hjalte Thygesen: Trommer

Historien om Grand Avenue

Marc og Niels-Kristian (Niller) er oprindelig barndomskammerater fra København. Da de er færdige med skolen, tager de i 1997, som led i den fri ungdomsuddannelse, på London Music College. Dér falder de godt i hak med endnu en københavner, Hjalte, og med Rasmus, der som den eneste kommer fra Århus.

Ugens uundgåelige på P3

Først i foråret 2001 kommer de fire musikere dog på at danne bandet “Grand Avenue”. De laver selv deres første EP, som også kaldes “Grand Avenue”, og som de sælger fra deres egen hjemmeside. Drengene sender deres EP ud til en masse radiostationer, og Danmarks Radio bider på. I november 2002 bliver nummeret “What’s on your mind” Ugens Uundgåelige på P3.

Første pladekontrakt

I april 2003 viser EMI også stor interesse, og tilbyder “Grand Avenue” en kontrakt. Det er den store mulighed for bandet, for at genindspille sangene fra EP’en i en ordentlig produktion, og udvide den til en hel CD.

I foråret 2005 flytter bandet til New York og sammen med produceren Bryce Goggin indspiller de albummet “She”. På “The Outside” i 2007, falder valget på endnu en ny producer, nemlig irske Richard Rainey, som også har produceret for U2.

Fremtiden

Her i 2009 har “Grand Avenue” valgt at udgive deres fjerde album “Place to fall”, på det uafhængige skandinaviske pladeselskab Playground Music.

Andrea, 15 år, Valby

Hvis du på Myspace søger på /grandavenue dukker et ”kick ass, wake up, slap your mother, rock-n-roll” band op, bestående af fire fede mænd fra Knoxville, Tennessee… Men lad dig ikke skræmme! Det er langtfra vores danske Grand Avenue gutter, som bare kan det der med musikken!

Et af de fedeste numre på “Place to fall” synes jeg er ”Nowhere Now”. Der er gang i den i starten, guitarerne er larmende og lidt kaotiske og når så omkvædet kommer, er det som et skydække der brydes og et helt rent og simpelt omkvæd kommer frem, ligesom en helt blå himmel. Det femte nummer på pladen ”Control” er også et af dem jeg skuer hen på, når jeg hører pladen. Nummeret bliver stille og roligt bygget op, og så kommer omkvædet hvor jeg sidder og vipper med, med foden. Rasmus’ stemme synes jeg er lækker i nummeret, sådan lidt lidende i det. Starten på ”She Leads The Parade” får mig til at tænke på regndråber, som danser over himlen, en mand som kommer gående alene i gråvejr, og tonerne danser med henover himlen.

Når jeg sidder og lytter til numrene, får jeg et billede af sådan en verden i et blåligt skær. Jeg synes det er et rigtig efterårsalbum. For når jeg hører albummet har jeg lyst til at sidde og kigge ud gennem en rude hvor regndråber siler ned ad. Eller at gå en tur i skoven en gråvejrsdag hvor luften er helt ren og klar. Albummet giver mig en lyst til at være lidt eftertænksom, at mærke efter i mig selv, til at være lidt kaotisk og undrende over livet og verdenen.

Et dejligt, dejligt album!