Sci-Fi: Bruce Willis stoppet ind i det realistiske sci-fi univers, hvor rige mennesker har råd til et surrogat, som lever det fysiske liv for dem, virkede i dén grad for mig. Det var gennemført, det var sjovt, det var spændene, uden en helt masse følelsesmæssig morale-pladder. Et godt mix af sci-fi og action.

AF PETER HENRICHSEN

I erkendelse af at menneskehjernen ikke er så nem at slå med computere, har man i nær fremtid skabt et samfund, hvor de rige kan købe en robotkrop, som de styrer trådløst hjemmefra med deres egen hjerne.

Man er dermed i sikkerhed for dagligdagens fysiske trusler, og man kan blive den man altid har drømt om. Er man tyk kan ens surrogat blive slank og smækker, er man hvid kan man blive sort, og er man mand kan man blive kvinde. Ligesom FBI agent Greer (Bruce Willis), kan man dog også vælge et surrogat, som ligner én selv.

Oprørsbevægelsen truer surrogaterne

Selvom opfindelsen af surrogater har nedbragt kriminalitet og sygdomme til et minimum, er der selvfølgelig bagslag. I slumkvarterene i Boston må de folk der ikke har råd til surrogater, leve et almindeligt, elendigt liv, og en oprørsbevægelse er ved at træde i karakter. Pludselig sker der nogle usædvanlige dødsfald, hvor ikke kun surrogater bliver smadret, men også deres operatører, de levende mennesker der styrer surrogaterne, dør.

Agent Greer og agent Peters (Radha Mitchell) får nu til opgave, at finde det hemmelige våben der truer de riges sikre liv som surrogat-operatører.

Surrogater er nær fremtid

Først troede jeg at ”Surrogates” var endnu en robotfilm som Alex Proyas ”I, Robot” fra 2004, men ”Surrogates” er langt mere realistisk, og dermed nem at identificere sig med. I vores virkelige verden så vi for kun et halvt år siden, hvordan forskere i Sverige kunne få en mand til at styre en robotarm, der var forbundet med hans hjerne. Når vi samtidig i drømme, har nogle utrolig realistiske oplevelser, som vi både tror og reagerer på mens vi sover, er jeg nemt overbevist om at surrogater kan produceres i fremtiden – hvis vi ønsker det.

“Først troede jeg at ”Surrogates” var endnu en robotfilm som Alex Proyas ”I, Robot” fra 2004, men ”Surrogates” er langt mere realistisk, og dermed nemmere at identificere sig med.”

Skønt univers for sci-fi fans

Men en så realistisk baggrund var det en jublende lykke som sci-fi fan, at få lov til opleve denne gennemførte og detaljerede verden med surrogater. Robotternes alt for perfekte og plastic-agtige udseende, giver nogle gode smil, og begejstringen ved at se en menneskelignende robot blive åbnet i nakken, og få pillet sit identitets-memorykort ud, tager aldrig nogen ende. Det er flot og så gennemført at det giver et sug i maven.

Faktisk var surrogaterne så troværdige, at jeg, mens jeg sad og skrev denne anmeldelse, i første tankerække fik overbevist mig selv om, at jeg ikke skulle skrive skuespillernavn ved den kvindelige FBI agent Peters, fordi det jo blot var en maskine.

Gennemført

Skuespillet er gennemført, Bruce Willis skuffer bestemt ikke (gør han nogensinde det?). Plottet er spændende, og man ved aldrig hvor historien kaster én hen. Når forbryderne begynder at kidnappe de riges surrogater, skal man dog virkelig holde tungen lige i munden, for ikke at tabe tråden. Men ”Surrogates” blev aldrig kedelig, og der var ingen langtrukne følelsesscener der skulle overståes.

En ualmindelig historie og en uforudsigelig slutning, gav mig virkelig en god filmoplevelse. Samtidig er musikvideoen ”I will not bow”, med det alternative metal-band ”Breaking Benjamin”, virkelig fed!

“Surrogates”

• Lyd: engelsk / spansk
•Tekst: Dansk / norsk / svensk / finsk / spansk / islandsk / portugisisk / hollandsk

Ekstramateriale

• Musikvideo “I will not bow”
• Kommentarspor af instruktøren Jonathan Mostow