Ungdomsgys: The Grudge er baseret på den japanske kultgyser, JU-ON, der i Japan har været et større hit end The Ring, og vi er nu kommet til det tredje afsnit i de amerikanske filmatiseringer. Selv om man blot ved titlen “3” tænker, at man nok har presset citronen så meget, at selv skallen nu er frysetørret, er det en utrolig velfungerede film med en masse gode gys.

”The Grudge 3”

Genre: Horror

Land: USA

Instruktør: Toby Wilkins

Distributør: Nordisk Film

Premieredato: 8. juni 2010

Af Peter Kock Henrichsen

Drengen Jake (Matthew Knight) er den eneste der har overlevet massakren i ”Grudge 2” og opholder sig nu i en gummicelle på et psykiatrisk hospital overvåget af Dr. Sullivan (Shawnee Smith, også kendt som Amanda Young i “SAW”-filmene). Der går selvfølgelig ikke længe inden Jake får ret i det, som Dr. Sullivan kun tror er hallucinationer, og cellen skifter bogstavelig talt farve fra hvid til rød. Vi hopper til den sagnomspundne ejendom i Chicago, hvor Max (Gil McKinney) fungerer som vicevært, og sammen med hans søster Lisa (Johanna Braddy), passer de deres lungesyge lillesøster, Rose (Jadie Hobson). Jakes familie, der døde i ejendommen på uforklarlig vis, gør at Max kæmper med at holde på beboerne, og de uhyggelige hændelser spreder sig pludselig da både Naoko og Dr. Sullivan kontakter Max for at finde en forklaring.

Så uhyggelig at jeg måtte slukke

“The Grudge 3” er uhyggelig spændende filmet og jeg fik stærke associationer til hotellet i “The Shining”. De tre søskende, Max, Lisa og Rose fungerer helt exceptionelt, og specielt Rose afsmittende dejlige humør er hele filmen værd. Hvor betyder det dog meget med et godt cast. Den hvide dreng, Toshio (Shimba Tsuchiya) der kan mjave som en hidsig kat, gav mig (en nat hvor jeg så filmen alene) et så gennemtrængende gys, at jeg blev nødt til at stoppe filmen for en stund, for ikke at blive skræmt fra vid og sans, og det er bestemt noget der giver gode karakterer, for det kan jeg dårlig huske jeg har gjort siden jeg var dreng. Genfærdskvinden Kayako (Aiko Horiuchi) med sine spastiske bevægelser og åbentstående mund, giver mig til gengæld lige det modsatte indtryk, og lige meget hvordan jeg vender det, bliver det et komisk islæt som forstyrrer det perfekte cast og det spændende plot.

Vurdering

Udviklingen i “The Grudge 3” er jo nok ret forudsigelig når det kommer til stykket, og når man laver film på denne her måde, om en forbandelse der ikke kan stoppes, kan man jo også nemt fortsætte med 4’er, en 5’er og en 6’er. Det havde dog været at foretrække, at få afrundet historien i 3’eren, men den åbne slutning tyder på det modsatte. Derfor blev den utrolig gode gyseroplevelse også lidt uforløst. Ikke desto mindre var jeg rigtig godt underholdt undervejs – næsten med Stephen King effekter – og Jadie Hobson som Rose var så kær, at jeg kunne have adopteret hende uden at tænke mig om to gange.