Alt kan ske i mørket — og selv de smukkeste piger er villige til at påføre sig et par briller, der får dem til at ligne assistenter hos en sindssyg kemiprofessor. Er det et modefænomen, at vi pludselig skal se alle film i 3D, eller er vi rent faktisk blevet så glade for at sidde med 3D-briller på i biffen, at de er blevet fast udstyr ligesom cola og popcorn? Vi kigger på fænomenet og har spurgt vores ungdomsredaktion hvad de synes om de billige øjenkrykker, som minder om noget man kunne finde i en cornflakes-pakke.

Af Peter Kock Henrichsen
De er alt andet end behagelige at have på, de fås kun i én størrelse og man ser mildest talt lidt for kvik og professoragtig ud, når man har dem på — 3D-brillerne. I disse måneder skifter Nordisk Film og Cinemaxx lærreder og fremvisere ud på højtryk for at efterkomme den store 3D-efterspørgsel. Nordisk Film havde 18 sale der kunne vise 3D da juli gav plads til august, og planen er at tallet skal op på 30 3D-sale inden efterårsferien. I juni viste Nordisk Film også fodboldkamp i 3D under VM, og den første danske film i 3D bliver animationen “Olsen Banden på de bonede gulve”.

3D-animation er ikke stereoskopi?

Da de håndtegnede tegninger i tegnefilm blev overtaget af computere i begyndelsen af 1990’erne, opfandt man 3D-animation, hvor alle figurer og landskaber er tredimensionelle. Udover højde og brede, som i gammeldags tegnefilm, er den tredje dimension dybden.

I 3D-animation føler man ikke man får tingene i hovedet, men man føler der er en hvis dybde i filmen, fordi computeren har beregnet skygger og figurernes størrelser i forhold til hinanden, som vores øjne normalt ville se tingene i virkeligheden.

Hvad er stereoskopi?

Når filmselskaberne skriver 3D på filmplakaterne, mener de ikke 3D-animation, men derimod stereoskopi. Princippet bygger på, at vores øjne har en hvis afstand mellem hinanden, og det betyder at det ene øje ser et objekt i en lidt anden vinkel end det andet øje. Forskellen i vinklen bruger vores hjerne til at udregne afstanden til objektet.

For at vores hjerner skal snydes til at tro, at der er to forskellige vinkler på det vi ser på lærredet, har man opfundet nogle stereoskopiske briller, som bygger på det der hedder cirkulær polarisering, inden for fysikken. Lys kan bevæge sig i flere forskellige retninger, og det ene glas lader kun lys igennem der drejer mod venstre, og det andet, kun lys der drejer mod højre.

Når filmfremviseren kaster begge de polarisede billeder (både det til højre øje og det til venstre øje) op på det specielle sølvbelagte lærred, oplever vi to vinkler på det vi ser i filmen, og vores hjerner begynder straks at udregne en afstand til tingene. Så er det, at der kommer dybde ind i lærredet og fx snefug pludselig bevæger sig ud af lærredet og svæver hen over dem der sidder foran dig i biografen.

(Der findes mindst 3 forskellige 3D-systemer i danske biografer, det beskrevne er RealD som Nordisk Films biografer benytter.)

Der var også 3D-film i 50’erne

At se 3D via stereoskopi er ikke nogen ny opfindelse. Tilbage i 50’erne var det også et kæmpe hit at se film med 3D-briller på – blandt andet i de amerikanske Drive-In-biografer. Der blev typisk vist gysere som Creature from the Black Lagoon, blot med en rød/grøn-stereoskopi, hvor det ene brilleglas var rødt og det andet grønt. Teknikken var langt fra så god som de moderne polariserings-briller vi i dag benytter, og døde derfor ud. De rød/grønne briller er dukket op igen i hvert årti lige siden.

Er 3D-filmene endelig slået igennem

Det specielle ved 3D-bølgen denne gang, er at interessen aldrig har holdt så længe nogen sinde før. Polariseringsteknikken er også rigtig god, og biograferne er netop blevet moderniseret med bedre lærreder og færre stole (fx i Falkoner Biografen på Frederiksberg), så man virkelig har en god chance for at sidde midt i salen, hvor 3D-oplevelsen er bedst.

Gys og bedre briller

Meget tyder på at 3D-filmene endelig er slået igennem, og pudsigt nok bliver gyser-genren, som startede det hele, den som må vente længst i vores moderne 3D-bølge, hvor animationsfilmene fik lov til at begynde. Saw VII vil blive vist i 3D til efteråret som første 3D-gyser, og så er der ikke mange genrer vi endnu ikke har set i 3D. Måske bliver det nye, at vi kan købe nogle smartere og lidt mere personlige polariseringsbriller, så vi ikke mere skal skæres bag ørerne af det billige plastic, vi er tvunget til at bruge i øjeblikket. Måske kommer vi ligefrem til at købe 3D-briller hos optikeren, så der også bliver mulighed for at få styrke i, så man undgår hovedpine eller træthed i øjnene efter en time, som en del plages af i dag.

Lise, 18 år, Birkerød

Mine følelser omkring fænomenet 3D er meget blandede. Jeg synes det er super fedt, når underteksterne ligesom svæver foran skærmen og dermed ikke forstyrrer billedet. Og det er da også sjovt når man bliver forskrækket af et flyvende objekt, der kommer direkte imod én. Men jeg synes der er for mange negative ting omkring det. Først og fremmest får jeg ondt i øjnene. Jeg bliver træt, og mit hoved værker, hvis jeg har set en helaftensfilm. Og så er det alt, alt for dyrt! En helaftensfilm med 3D koster 130 kr. Det er en meget stor forskel fra 80-90 kr., som de normale film oftest ligger på. Det bliver pludselig mange penge for en biotur, når man samtidigt skal betale transport og slik og hvad man ellers lige får brugt sine lommepenge på.
Så jeg er ikke helt afvisende overfor fænomenet, men før jeg bliver rigtigt fan af det, skal man finde en måde at undgå hovedpine og så skal det gøres billigere!

Andrea, 12 år, Birkerød

Første gang jeg så en film i 3D var i Legoland for ca. 7 år siden, og jeg forventede at det hele ville springe ud i hovedet på mig, og jeg ville komme ud af biografen og tænke WOW! Og ja, det hele sprang ud i hovedet på mig, og det var vildt da man var derinde, men jeg kom desværre ud med hovedpine og ondt i øjnene. Nutidens 3D er heldigvis lidt bedre og det er ikke så ofte, at jeg får ondt i hovedet mere.
Stort set alle film i øjeblikket bliver vist i 3D, og faktisk syntes jeg at det giver en ret fed effekt, men jeg kommer i den grad til at savne den almindelige 2D film, hvor man ikke behøves at sidde med de lidt professor agtige briller på, som i det hele taget ikke er særlig rare at have på i 1½ time.
Jeg syntes at det er helt fint at vise nogle film i 3D, men det bliver for meget når man næsten ikke kan gå i biografen uden at skulle betale overpris for et par briller der gør en lidt svimmel og forvirret. Så indtil videre er jeg stadig tilhænger af den gode klassiske 2D version.

Maria, 16 år, Slangerup

Man kan sige meget om 3D-briller, men jeg tror godt at de fleste af os kan blive enige om at man ikke ligefrem er køn når man render rundt med dem, men helt ærligt, når man sidder i biografen og filmen ruller på det store lærred, sidder vi jo alle med brillerne på. Mine veninder og jeg har godt nok haft meget sjov med brillerne, og moret os over hvor tåbelig man egentlig ser ud, og vi blev også enige om at man nok ikke forøger sine scorechancer med dem på.
Når det så er sagt, giver det jo en vildt fed fornemmelse, og de film jeg har været inde og se, har været virkelig flot i 3D. Det gør biografoplevelsen lidt federe, og jeg vil da også klart fortrække at se en film i 3D, for det er jo noget som er lidt eksklusivt i biografen, med mindre man altså har et af de der 3D fjernsyn, som jeg desværre ikke lige har hjemme i stuen.

Andreas, 16 år, Århus

Jeg vil gerne tillade mig at være noget mere optimistisk for fremtiden med 3D-film. Det er fordi et af de store kritikpunkter 3D-film altid har haft, som var de forhadte briller, som enten er for grimme, for ude af mode, for ubekvemme eller bare generelt giver hovedpine, paranoia, kræft og andre mystiske bivirkninger, – hvilket blandt andet kunne ses af en undersøgelse forleden, der viste, at hver tredje ung under 25 havde oplevet hovedpine eller kvalme på grund af dem – i følge Dreamworks vil brillerne allerede vil være væk fra 3D-film inden for et år. Om det rent faktisk er muligt, at man vil kunne lave kommercielt tilgængelige 3D-film – uden briller – inden for de næste par vil vise sig. Men det er mere tydeligt end nogensinde, at der er et marked for det.