The Haunting of Bryan Becket er ikke en stor biografgyser, men en film som blev vist på Cannes Filmfestival i 2008 og derefter solgt til et TV-selskab der ville vise den on-demand. Det er en dejlig forfriskende, anderledes tv-film, der med sin ro, sine få replikker og sin fine fotografering, giver en indlevelse som ellers kun bøger formår.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
“The Haunting of Bryan Becket”
Instruktør:
Tennyson Bardwell
Land:
USA
Distributør:
Universal
Udgives:
12. oktober 2010
Advokat Bryan Becket (Tim Daly) flytter ind i sin tantes victorianske villa, lige efter hendes død. Efter kort tid får han at vide af den lokale præst (Robert Prosky), at han skal passe på i villaen, fordi den er hjemsøgt. Men Bryan tror ikke på overnaturlige ting og udforsker nysgerrigt hver eneste afkrog af det gustne hus. Sully (Tom Arnold), Bryans kollega, tror dog både på Loch Ness-Uhyret og spøgelser, og da Sully pludselig får et anfald i Bryans Villa, begynder Bryans skarpe overbevisning langsomt at falde fra hinanden.
Da det senere viser sig, at Bryans tante rent faktisk ikke har testamenteret sin villa til Bryan, men til en lokal forening der udforsker overnaturlige fænomener, er Bryan nødt til at gå ind i efterforskningen omkring det okkulte. Bryan er nemlig overbevist om, at videnskabsmanden fra foreningen, har bildt tanten en gang spøgelseshistorier ind, for at få sig en gratis villa.
Less is more
The Haunting of Bryan Becket er ikke en stor biografgyser, men en film som blev vist på Cannes Filmfestival i 2008 og derefter solgt til et TV-selskab der ville vise den on-demand. Startteksterne og musikken er heller ikke prangende, men filmen greb mig hurtigt fordi den er så flot fotograferet og fordi historien er utrolig realistisk. Den bygger en voldsom spænding og uhygge op med ganske få virkemidler, og i dette her tilfælde kan jeg bekræfte det amerikanske ordsprog: Less is more!
Må flovt erkende at have skreget
Jeg er aldrig nogen sinde hoppet så højt i sofaen som i The Haunting og Bryan Becket, og jeg må efterfølgende flovt erkende at jeg også har skreget og gemt mit ansigt i en pude. Der er sikkert meget få det tror mig, men det er noget jeg ellers ALDRIG gør! Men jo mere realistisk og stille en film starter ud, desto mere bliver jeg grebet når det endelig går løs. Faktisk tror jeg ikke det er benyttet en eneste special effect, og alligevel fik jeg myrekryb. Et flot bevis på at filmen er produceret af dygtige folk, der kan deres gyserhåndværk.
TV-film af høj kvalitet
The Haunting of Bryan Beacket er som sagt ikke nogen storfilm, men jeg synes den er en dejlig forfriskende, anderledes tv-film af virkelig høj kvalitet. Ofte kan det være helt rart at se en film, hvor man ved, at der ikke er et stort Hollywood-team der har stået på den anden ende for at imponere én. Spændingen og mystikken er virkelig skøn i begyndelsen, men desværre knækker kurven lidt hen mod slutningen.
Ligesom en spøgelseshistorie fortalt på en mørk aften ved lejrbålet mellem gode venner, ofte er mere effektfuld end en spøgelsesfilm, kan The Haunting of Bryan Becket med sin ro, sine få replikker og sin fine fotografering, give én en indlevelse som ellers kun bøger formår.
Skriv et svar