Vi har været inde og få smidt indvolde i hovedet i afslutningen på alle SAW-filmene: SAW 7 3D.
Af Peter Kock Henrichsen |
Titel:
“SAW VII 3D”
Instruktør:
Kevin Greutert
Land:
USA
Distributør:
Scanbox
Premiere:
4. november 2010
“What the fuck is going on? Where am I?” Sådan lød de to første sætninger i den første SAW-film i 2004, og rædselsscenariet har nok brændt sig ind i de flestes hjerner. Filmen blev en voldsom stor succes, og hvert år til Halloween kom der en ny efterfølger. Vi er nu oppe på den 7. SAW-film, som efter sigende skulle være den sidste, men også den første der bliver vist i biograferne i 3D, og det har skabt lidt ekstra opmærksomhed.
Fælder for personer der ikke værdsætter livets gaver
SAW-filmenes tema har altid været den skjulte og dødeligt cancerramte hovedperson, Jigsaw’s, forsøg på at udsætte ikke helt så tilfældige personer, for nogle skrækindjagende fælder og spil, som de oftest kun kan komme ud af ved at dræbe andre eller gøre skade på sig selv. Moralen har været, at Jigsaw udvalgte ofre ikke værdsatte livets mange gaver, og derfor brugte han sine hjemmelavede skærsild som en slags øjenåbner på dem.
SAW i Guinness Rekordbog
I dag har de 6 SAW-film givet 720 millioner dollars i kassen, udelukkende via solgte biografbilletter, og der er solgt 30 millioner SAW-dvd’ere. SAW er tilmed røget i Guinness rekordbog som “The Most Successful Horror Movie Series.”
Nu 7 år efter Jigsaw præsenterede sig selv for verden, har vi fået den 7. SAW-film i 3D. Der er hele 11 fælder i filmen, og vi får desuden svaret på et ofte stillet spørgsmål: Hvad skete der med Dr. Gordon? Han blev sidst set kravlende væk (minus én fod) fra Jigsaw’s underjordiske toturkammer?
Føj hvor er det vidunderlig ulækkert
Der er mange genrer inden for horrorfilm, og SAW har helt sin egen. Filmene rummer 2 hovedingredienser: en gåde der skal regnes ud, præcis som i kriminalfilm, og blodige skrækeffekter. SAW-filmene skal selvfølgelig bedømmes i forhold til deres fans: målgruppen der elsker at løse mysterierne og samtidig elsker at gyse over hvor ulækkert det er, når metalspyd borer sig ind i mund og øjne på en kvinde der er lænket fast i en Jigsaw-fælde. Det er virkelig ulækkert! Og det er meningen det skal være ulækkert! Personligt spænder hver muskel i min krop sig, når ‘det væmmelige’ skal til at ske, og tankerne pulser derud af med: “Ej, det er for slemt, det kan de ikke vise på det store lærred”. Jeg holder krampagtigt fast i min jakke – der i biografen er substitut for sofapuden – og så sker det! Føj hvor er det klamt! Vidunderlig klamt!
Ikke for dem der dåner over en influenza-vaccination
Mange bedømmer SAW-filmene hovedrystende og siger: “Hvorfor skal jeg se sådan noget klamt noget?” Og der kan jeg kun give personerne ret. Hvis du er ved at dåne bare du skal have en influenza-vaccination hos lægen, helst vil have at livet er så romantisk og idyllisk som en i en tysk Werthers Echte-reklamefilm, og du synes ballongyngerne i TIVOLI er vovede, så skal du nok ikke gå ind at se SAW 7. Men hvis du derimod er typen der sms’er i forlystelser hvor G-kræfterne flår dig rundt mens du hænger med hovedet nedad, og du får en frydefuld gysen når folk æder Tequila-orme nede på det lokale disc lørdag aften, og du desuden altid har haft forkærlighed for at blive skræmt, så er der store chancer for at SAW-effekterne lige er dig.
Et vanvittigt spøgelsestog
SAW 7 er ingen undtagelse, og det som jeg rigtig godt kan lide ved den, er at det føles så realistisk, som om jeg selv bevæger mig rundt i denne labyrint af uhyggelige kældergange. 3D-effekterne hjalp med til at få dybde i rummene og skabe realisme, men de skuffede dog lidt, da det som sagt netop mest gav dybde ind i lærredet, og kun ganske sjældent smed noget ud af lærredet, og ind i hovedet på mig som tilskuer. De mange fælder virkede også forvirrende og lidt repeterende i første halvdel af filmen, men pludselig begyndte det hele at hænge sammen, og så endte jeg alligevel med at blive fascineret. Da lyset blev tændt havde folk smil helt op til ørerne, og de skulle lige bruge nogle sekunder på at kravle ud af deres fosterstilling i biografsædet. Det var lidt som at kigge på hinanden, når man springer ned af ståltrappen efter en vild rustjebanetur i Dæmonen i TIVOLI – selvom SAW 7 selvfølgelig mest af alt minder om et vanvittigt spøgelsestog – en frydefuld skrækkelig oplevelse!
Får man virkelig indvolde i hovedet?
Afslutningsvis er det lidt morsomt at fortælle, at der på Kino.dk nær var opstået et rygte om SAW 7: Fordi man med 3d-brillerne på, føler at indvolde kommer ud i hovedet på én, var der en pige der troede, at der reelt var nogle personer der stod og smed indvolde ud på tilskuerne i biografen. Man kunne kalde det en overdrevet version af gamle dages spøgelsestog, hvor en person i sort tøj gik rundt og tog passagererne om nakken og kildede dem med fjer. Inkarnerede SAW-fans kunne sikkert nemt fylde en biograf med en sådan happening, men det har dog intet på sig. Det eneste du får i hovedet under SAW 7, er din venindes cola, når hun med et angstskrig klemmer sodavands-bægret til ukendelighed under en dødsscene. 😉
Marie, 16 år, Birkerød |
Kristina, 17 år, Lynge |
Skriv et svar