‘Forbyttede børn’ (Gemini 1) af Mette Finderup og Thomas Munkholt

‘Gemini’-serien Gemini betyder stjernetegnet tvillingerne. Og Thomas Munkholts og Mette Finderups nye fantasy-serie handler netop om Veronika og Eike, der ikke kender hinanden, men minder så meget om hinanden, at de måske kunne være tvillinger?

Anmeldt af Helene Zenia Liv Lauritzen, 13 år

Titel:

‘Forbyttede børn’
(Gemini 1)

Forfatter:

Mette Finderup
Thomas Munkholt

Illustrator:

Lars Gabel

Sider:

96

Udkom:

3. februar 2011

Forlag:

Gyldendal

Følelses-barometer:







Veronika kommer fra Tusmørkely og Aike kommer fra Solsiden. Den 6. juni i tvillingens tegn vågner begge piger på deres 14 års fødselsdag. Men hvor er de henne? Det spørgsmål stiller begge pigerne sig selv. Veronika ligger spændt og venter på, at hendes forældre og lillebror Adam kommer og synger, siger tillykke og giver hende gaver på sengen, som de plejer. Men der kommer ingen. Veronika kender ikke værelset, hun kender slet ikke huset, hun kender hverken damen eller manden da hun kommer nedenunder.

Aike vågner også op. Hun tænker med det samme, at det her nok er en drøm. Aike er spændt, for det er jo bare en drøm, som hun skal få så meget ud af som hun kan, inden hun vågner igen. Hun kender hverken huset eller den lille dreng, manden eller damen. Der er dog noget ingen af pigerne forstår. Veronika bliver kaldt Aike, og Aike bliver kaldt Veronika af de fremmede forældre, så meget ligner de hinanden. Pigerne har byttet plads. Veronika er kommet ind i Aikes verden Solsiden. Aike er kommet ind i Veronikas verden Tusmørkely.

Begge pigerne tager ud til Muren, der adskiller Solsiden og Tusmørkely fra hinanden. Der møder Veronika og Aike hinanden. Da de har snakket lidt om hvad der sker, bliver muren pludselig skubbet sammen. Nu kan de ikke se eller høre hinanden mere. Men nogen er inde i muren og prøver at holde dem, hvor de er.
Hvad er der med muren? Hvad er det overhovedet for en mur? Hvem er derinde? Kommer pigerne nogensinde hjem igen?

Hvad er det for en type bog?

Der kommer cirka 6 bøger i fantasy-serien om de to piger Aike og Veronika. Samtidig med historien er skrevet i tekst, er den også lavet i billeder. Ikke bare billeder på nogle af siderne, men historien er faktisk en tegneserie. Historien ‘Forbyttede børn’ er i tredjepersonfortæller. Man er skiftevis hos Aike og Veronika. Jeg kan personligt godt lide forsiden, da man ser de to piger, der ligger og sover. Der er noget magisk omkring dem, så det er nok der, der bliver byttet rundt på dem. Hvis man vil læse serien, anbefaler jeg at man starter med etteren.

Jeg blev fanget af den

Da jeg læste ‘Forbyttede børn’, var jeg meget spændt på hvad der skete, både fordi den var god men også fordi jeg blev fanget af den. Spørgsmålene kørte rundt i hovedet på mig. Samtidig med at den var spændende, var den også lidt forvirrende. Nogle gange blev jeg i tvivl om hvem jeg var hos. Men man vænner sig til det. Samtidig med den er spændende og forvirrende, er den også lidt trist, for de to hovedpersoner er fanget i hinandens verdener og vil gøre alt for at komme hjem igen.

Uddrag af ‘Forbyttede børn’

Tvilling på himlen
blandt stjernerne vandrer,
vandrer i kreds
indtil Krebsen er mødt.
Men Tvilling med solen
intet forandrer,
Tvilligens vandring
er evig og stødt.

Indtil den dag
hvor himlen vender,
og Tvilling istedet
vandrer mod Vædder,
er I og magien
budet på hænder
og fødder i Muren
så tynd som læder.

Minder om ‘Forældrefælden’

Hvis jeg skulle nævne noget ‘Forbyttede børn’ minder, om ville det nok værre filmen ‘Forældrefælden’, hvor et par tvillinger møder hinanden og prøver at leve hinandens liv. Det prøver de to piger Aike og Veronika netop også – på en anden måde – for man har jo ikke fået noget at vide om at de er tvillinger.

Uddrag af ‘Forbyttede børn’

Veronika og Aike sprang begge tilbage fra hver sin side af Muren og stirrede. Det var, som om den anden stod lige overfor – helt tydelig at se og høre. Et øjeblik var de chokerede: De havde det som om de så sig i et spejl. Især fordi de begge to havde den andens overtøj på.

Konklusion

Jeg har bestemt mig for at give ‘Forbyttede børn’ 6 stjerner ud af 6. Det er en rigtig god bog og jeg vil bestemt læse resten af serien om Aike og Veronika. ‘Gemini’ kunne ligeså godt være en stor, sammenhængende bog men forfatterne har bestemt sig for at dele den op i flere små bøger. Hvis du godt kan lide fantasy, men ikke synes at det skal være for uhyggelig, anbefaler jeg denne serie. Hvis du bare vil læse en god bog, kan jeg også anbefale ‘Gemini’, for den er meget spændende og let at læse.


Comments

3 svar til “‘Forbyttede børn’ (Gemini 1) af Mette Finderup og Thomas Munkholt”

  1. Peter Kock Henrichsen Avatar
    Peter Kock Henrichsen

    Hej Helene 🙂

    Rigtig fin anmeldelse.

    Jeg blev lidt i tvivl om det er så mange tegninger i den, at man kan kalde det en tegneserie? Eller skifter det mellem almindelig tekst, og så pludselig et par sider med tegneserie?

    Det ville være hyggeligt, hvis du lige ville forklare det? 🙂

    Mange hilsner Peter

  2. Ja det vil jeg godt. I Gemini er der tekst på hver side og et billede. Der er mange billeder hvor der enten er en taleboble eller en tankeboble. Der er nogle af siderne hvor der er både tekst og et billede, men ikke nogen tanke eller talebobler. Der er billeder på hver side. På en måde er den da lidt tegneserieagtig.

    Fra Helene.

    1. Peter Kock Henrichsen Avatar
      Peter Kock Henrichsen

      Ok, super 🙂 tak for en fin forklaring.

      m.h. Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.