Vampyr Akademiet: Den tredje bog i `Vampyr Akademiet´ kaldet `Skyggekysset´ er endnu en seksstjernet oplevelse. Bogen har været en fornøjelse at læse fra første side. Hvis I kunne lide de to foregående bøger i `Vampyr Akademiet´, så må I absolut også læse denne. Og hvis I ikke har læst noget af Richelle Mead før, bør I gå i gang lige straks! Jeg har faktisk været så begejstret for serien, at jeg har købt resten af den på engelsk, eftersom det kun er de første tre, der er udgivet på dansk indtil videre.

Anmeldt af Andra Jeanina Liu, 17 år

Titel:

‘Skyggekysset’ (Vampyr Akademiet 3)”

Forfatter:

Richelle Mead

Oversat af:

Poul Henrik Westh

Originaltitel:

Shadow Kiss

Sider:

381

Udkom:

15. februar 2011

Forlag:

Borgen

Følelses-barometer:







(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Vampyr Akademiet’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de første bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Fortiden er begyndt at hjemsøge Rose. Helst vil hun bare gerne glemme, hvad hun har måttet gøre for at få sine molnija-mærker. At have slået Strigoi ihjel føles nemlig langt fra ligeså prestigefyldt, som hun altid har troet, at det ville gøre.

Da praktikperioden for vogterne går i gang, får Rose sig en gevaldig overraskelse, da hun bliver sat til at vogte en anden end Lissa. Hun føler sig mere vred og ensom end nogensinde før, selvom hun er omgivet af venner, veninder og … Dimitri. Følelserne og tiltrækningen imellem dem kan ikke skubbes bort, og Rose er begyndt at hade altid at skulle sætte Moroi i første række og sig selv i anden række.

Bedre og bedre

Jeg ved ikke engang, hvorfor det overrasker mig, men hver bog forekommer mig bare bedre og bedre. `Vampyr Akademiet´ er den type serier, som man bliver fuldkommen afhængig af. Med nogle bøger føler jeg, at jeg har brug for at tage en pause fra dem, før jeg læser fortsættelsen, men sådan har jeg slet ikke haft det med bøgerne i `Vampyr Akademiet´.

Alt for afslørende bagsidetekst

Det eneste, som jeg bed mærke i, der irriterede mig, var bagsideteksten. Bagsideteksten udleverer alt for mange oplysninger, så jeg vil simpelthen råde jer til at lade være med at læse den, når I får fingrene i bogen. Imens jeg læste bogen, sad jeg i hvert fald og tænkte ‘hvornår sker det og det?’, netop fordi jeg havde kigget bagpå. Hvis I har læst bagsideteksten, kunne jeg egentligt godt tænke mig at høre, om I er enige med mig?

Rose og jeg

Hovedpersonen, Rose, har været igennem en bemærkelsesværdig udvikling. Og igennem den har jeg let kunnet følge hendes tankegang og handlinger. Efter min mening er noget af det værste ikke at kunne forholde sig til hovedkarakteren, især hvis bogen er skrevet i 1. person (jeg-fortæller). Modsat er noget af det dejligste at føle, at karakteren handler efter ens eget hoved. Rose har været en af de karakterer, som jeg har haft meget tilfælles med. Og jeg håber, at det vil fortsætte ligesådan i de kommende bøger.

Velbeskrevet action

Hvis man synes, at der har manglet action i de foregående bøger, så kan man godt glæde sig, for `Skyggekysset´ er spækket med action. Nogle gange finder jeg det kedeligt at læse om slåskampe, med måden Richelle Mead beskriver kampscenerne på, er virkelig fede! Jeg elsker især idéen med deres praktikperiode på akademiet, fordi den for det første øger niveauet af action og samtidig tilføjer masser af krydderi til de velkendte rammer.

Uddrag af Skyggekysset

Jeg stirrede på de forkullede rester. Kun få øjeblikke forinden havde jeg regnet med at dø. Nu var min angriber død. Jeg vaklede næsten ved tanken om, hvor tæt jeg havde været døden. Liv og død var uforudsigelige. Så nær hinanden. Vi levede kun fra øjeblik til øjeblik uden at vide, hvem der ville være den næste, der skulle bort fra denne verden. Jeg var her stadig, lige akkurat, og da jeg så op fra asken, forekom alting omkring mig så venligt og smukt. Træerne. Stjernerne. Månen. Jeg var i live – og jeg var lykkelig for det.

Jane Austens `Stolthed og fordom´

Klassikeren `Stolthed og fordom´, der er skrevet af Jane Austen er, en bog, som jeg elsker og ikke ville undvære – ikke engang på en øde ø. En helt særlig passage, hvor Rose taler med dronningen mindede mig om en lignende passage i `Stolthed og fordom´, hvilket fik mig til at trække på smilebåndet. Selvom jeg ikke er sikker, kan jeg godt forestille mig, at inspirationen er kommet derfra.

Et væld af tårer

Slutningen på `Skyggekysset´ slog mildest talt benene væk under mig. Jeg græd længe efter, at den sidste side var vendt. Mine forældre spurgte mig også, hvad der var galt, da jeg kom ud fra værelset med røde øjne. Når en bog påvirker mig så stærkt følelsesmæssigt, så ved jeg, at jeg virkelig har fået noget ud af den. Hvis det kunne lade sig gøre at give bogen en ekstra stjerne, ville jeg gøre det. Jeg ved, at jeg simpelthen ikke kan gå og vente på, at den næste bog i serien udkommer på dansk. Af den grund har jeg været ude for at købe resten af `Vampyr Akademiet´ på engelsk.

Richelle Mead er skorpion, født 12. november 1976.
Richelle har læst fag som litteratur, sprog, filosofi og historie på University of Michigan, hun har en ‘Master of arts’-grad i religionssammenligning, hvor man studerer ligheder og forskelle i temaer, myter og ritualer i alle verdens religioner. Richelle har ydermere en ‘Master of teaching’-grad, som giver adgang til at undervise folkeskoleelever og gymnasieelever i engelsk. Til sidst besluttede hun sig for at blive forfatter og bruger nu indirekte alle kompetencerne i sine tre serier: ‘Georgina Kincaid’, ‘Dark Swan’ og sidst men ikke mindst ‘ Vampire Academy’.

‘Vampire Academy’ eller ‘Vampyr Akademiet’ på dansk, om den 17-årige halvvampyr Rose Hathaway, er blevet en bestseller på New York Times og USA Today. Den har vundet udmærkelse hos ‘American Library Association’ og er blevet oversat til 17 sprog. Filmrettighederne til ‘Vampire Academy’ blev solgt i sommeren 2010, og produceren Don Murphy (kendt for ‘Natural Born Killers’) skal sørge for, at vi får serien at se som biograffilm.

Richelle blev født i Michigan, men bor nu i Seattle, Washington. Hele livet har hun elsket at læse og været specielt fascineret af mytologi og folklore. Når Richelle ikke læser eller skriver, elsker hun at se reality-tv, at mixe nye cocktails og købe massevis af skønne kjoler. Richelle er passioneret kaffedrikker og kæmper (og taber) en uendelig kamp mod prokrastinering (et udtryk inden for psykologi, som indebærer udskydelse eller undvigelse af en handling som skal afsluttes), og så elsker hun ellers bare alt, der er helt tosset og morsomt.