‘Sanctum’ er en skøn eventyr- og oplevelsesfilm, der forvandler sig til en thriller i en klaustrofobisk og vandfyldt hule i Papua Ny Guinea. Helt undervurderet blev den af dagspressen, da den havde biopremiere. Måske var det igen for store forventninger til 3D-effekterne? I 2D på dvd fungerer ‘Sanctum’ i hver tilfælde så fremragende, at jeg holdt vejret det meste af tiden.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Sanctum’
Instruktør:
Alister Grierson
Land:
USA/Australien
Distributør:
SF Film
Release:
16. august 2011
Trods lyst og vilje er Josh (Rhys Wakefield) hver sommer tvangsindlagt til at dykke i huler med sin berømte huleforsker-far, Frank McGuires (Richard Roxburgh). Dette år går turen til Papua Ny Guinea hvor Esa Ala-hulen skal undersøges. Regnvand har igennem millioner af år dannet en passage igennem klipperne i hulen, og de 16 huleforskere har sat sig for at finde denne vej, der fører ud til havet.
Allerede inden Josh rigtig er kommet i gang, begynder ulykkerne at strømme ned over ekspeditionen sammen med tonsvis af regnvand fra en igangværende storm. Nogle slipper op med udstyr, men Josh bliver fanget sammen med sin dominerende far og forholdet er ellers anspændt nok i forvejen. Det bliver et familiedrama på liv og død i vandmasserne i de dybe, kolde og fuldstændig mørke hulegange.
Begyndte som en rigtig skøn eventyrfilm
‘Sanctum’ er James Camerons dykker-thriller, der i biograferne blev blæst op som intet mindre end fantastisk i 3D. Anmelderne på de store dagblade var dog alt andet end begejstrede. Det lod jeg mig dog ikke farve af, da jeg ikke har set ‘Sanctum’ i biografen, men så den første gang på dvd. Min første indskydelse omkring ‘Sanctum’ var, at den begyndte som en rigtig skøn eventyrfilm. Begejstrede nye folk, der i helikopter flyves gennem Papua Ny Guineas vanvittig smukke natur. Da flere af hovedpersonerne ligefrem kaster sig ned i Esa Ala-hulen i deres klatrereb og en tredje skydiver ned i faldskærm, pibler forventningerne i maven på mig, og filmens gennemgående utrolig flotte fotografering understøtter både naturoplevelserne og ekstremsporten til fulde.
Australsk charme
Praktisk taget hele huledykkerholdet er australske og det er virkelig forfriskende med de britisk-australske dialekter, når man har set for mange amerikanske film. Rhys Wakefield er drenget charmerende og spiller ganske godt overfor Richard Roxburgh, der har filmens bærende karakter. Nogle gange falder replikkerne lidt kluntet, men på den anden side understøtter det en mere autentisk ekspedition, hvor dialoger jo ikke er strikket perfekt sammen som i en Hollywood-film. Lidt overdrevet er måske Josh’s anstrengte forhold til sin far. Hvis man hader sin far så meget, at man hele tiden bagtaler ham overfor ekspeditionens deltagere, virker det lidt underligt at han ikke har sagt fra for længst, men alligevel tilbringer måneder sammen med ham i huler verden over.
Krampagtig klaustrofobi
Dykkerfilms klaustrofobi har altid tiltalt mig og ‘Sanctum’ mindede mig om en blanding af ‘The Abyss’ og gyseren ‘The Decent’, hvor en pigegruppe tager på klatring i en monsterbefængt hule. ‘Sanctum’ holder sig dog til realismen, men klaustrofobien bliver bestemt krampagtig nok – lige som den skal være – når der bliver dykket ned imellem smalle klippesprækker uden ‘bailout’ (ekstra luft på flaske).
Familiedramaet, spændingen og de voldsomt flotte dykkerscener gav mig virkelig god underholdning, og jeg kan slet ikke forstå, at det ikke kun kan blive bedre i biografen. Måske er det 3D-effekterne, der har skuffet anmelderne? Dem slap jeg for på dvd og det var måske heldigt nok, for ‘Sanctum’ lander på 5 fine stjerner. Ekstramaterialet på dvd’en var dog kun 2 gang 2 minutter og ikke en pind værd.
Skriv et svar