‘Heksenat’: Er du til hekse, vampyrer og dæmoner, forbudt kærlighed og uforklarlige ting, så er ’Heksenat’ noget for dig. I kraft af sin størrelse rummer bogen en hel del, hver side gemmer på en hemmelighed.
| Af Stine Jørgensen, 14 år |  |
Titel:
‘Heksenat’
Forfatter:
Originaltitel:
‘A Discovery of Witches’
Oversat af:
Lene Gulløv
Sider:
731
Udkom:
26. april 2011
Forlag:
Lindhardt og Ringhof
Følelses-barometer:
Diana er helt almindelig kvinde, der prøver at leve sit liv så normalt som muligt, på trods af at hun er en heks og besidder store magiske kræfter. Hun lever et afsondret liv som historiker, kun i selskab med gamle manuskripter og bibliotekets stilhed. Men da hun en dag falder over et manuskript der er belagt med en magi, bliver Diana afbrudt midt i sit normale liv. Hurtigt afleverer hun manuskriptet tilbage. Men med det manuskript har Diana sat noget i værk, og det er for sent stoppe det og vende tilbage til det normale.
Væsner begynder at dukke op i det lille bibliotek Diana bruger, hekse, dæmoner og frem for alt vampyrer. Især en bestemt vampyr: Matthew Clairmont, der er mere påtrængende end de andre. Før Diana ved af det, er hun spundet ind i magisk net, med uhyggelige hemmeligheder, der går langt tilbage i tiden. En flugt begynder, væk fra alle væsner som nu er opsat på at få fat i Diana og hendes store magiske kræfter. Langsomt spirer kærligheden i Diana, ingen kontrol har hun over den. Men alt kommer med konsekvenser, hvilket Diana også hurtigt må indse.
Set før, men tilført originalitet
Bogen bygger op om mange forskellige emner og tager lidt fra allerede kendte ting, såsom hekse, vampyrer og dæmoner. Det unikke er alt det er blevet mikset sammen, og der er lige er blevet kastet lidt ekstra ind med nogle forbud og fordomme mellem arterne, samt det, at den overnaturlige verden faktisk ikke er helt skjult for menneskene. Gradvist får du som læser også fortalt om regler i den og de forskellige arters egenskaber, fordele og ulemper.
Menneskene bliver gentagende gange nævnt i bogen; at de faktisk ikke er helt så dumme igen, at de rent faktisk godt kan fornemme at noget er galt, når en vampyr slentrer igennem mørket på vej mod sit næste offer — det syntes jeg er spændende og unikt. For normalt plejer læseren at se hele den overnaturlige verden gemt, skjult, ingen kender noget til den og kommer heller aldrig til det. Selvfølgelig gætter menneskene ikke umiddelbart at det er en vampyr der går forbi dem, men de kan se noget ikke er helt normalt, at der foregår noget anderledes, lige foran dem.
Historien spiller en stor rolle
I og med at Matthew er oldgammel, ved han også en hel del om historiens gang, og samtidig med at Diana er historiker, er det uundgåeligt, at der ikke dukker historie op i bogen, men det kommer i små bidder, som er til at overkomme. Det giver sammenhæng og det er næsten altid i forbindelse med hemmeligheder der bliver afsløret, for det meste gennem Matthews historie og liv op gennem årerne og hans personlighed. Jeg synes det spiller en god rolle, det er dejligt forfriskende lige at få vide hvordan det hang sammen tilbage i tiden, set fra Matthews synsvinkel.
Noget der, som det eneste i bogen, ærgrede mig grænseløst, er de fremmede sprog og talen som bliver brugt af og til, såsom fransk, tysk, latinsk og et ældgammelt sprog kaldet occitansk. Jeg fattede ingenting af hvad det stod. Der kom en kort forklaring eller hint om det hvis man læste videre, men ikke altid en fuld oversættelse, og det irriterede mig. Jeg kunne ikke helt føle sarkasmen, eller følelsen i sætningerne og hos personerne, når jeg ikke forstod sproget. Det irriterede mig en del.
Langsomt spirende
Matthew og Diana er begge interessante og egenrådige personer, Matthew i større grad end Diana. Det, at de ikke med det samme er forelskede og er over hinanden konstant, var lokkende og anderledes. Det var ikke bare kærlighed ved første blik; man mærkede den langsomme opbygning.
Uddrag af ‘Heksenat’
Vi måtte have noget tid sammen – ikke på biblioteket, men alene.
”Kunne du tænke dig at komme til middag i morgen?” spurgte jeg ham dæmpet. ”Så kunne vi tale om, hvad der er sket”
Matthew stivnede, og forvirring og noget andet, jeg ikke kunne sætte navn på, gled over hans ansigt. Han knugede lidt om pilgrimssmykket, inden han slap det.
”Det vil jeg gerne” sagde han langsomt.
”Godt.” jeg smilede. ”Hvordan passer det dig klokken halv otte?”
Han nikkede og sendte mig et genert smil. Jeg var gået to skridt, inden det slog mig, at der var en ting, jeg skulle have opklaret inden i morgen aften.
”Hvad spiser du?” hviskede jeg rødmende.
”Jeg er altædende” Sagde Matthew og lyste op i et smil, der fik mit hjerte til at springe et slag over.
”Så ses vi halv otte” Jeg vendte mig om og grinede og rystede på hovedet af hans ubrugelige svar.
Skiftende Synsvinkler
‘Heksenat’ er ikke kun fortalt fra Dianas synsvinkel, men også fra Matthews. Diana har den store del af bogens kapitler, men Matthew har formået at stjæle nogle få. Dianas synsvinkler er skrevet i jeg-fortæller, mens Matthews er skrevet i 3-persons fortæller, det gør det nemt at opdage skiftet.
Det var få gange en anelse generende at skulle skifte fortæller, men ellers fungerede det fint igennem bogen, sproget er velformuleret, skrivestilen er gennemtænkt og alsidig, og der er en rød tråd igennem det meste af historien. Der var enkelte sidespor, men med 700 sider er det tilladt.
Forudsigelig og uforudsigelig
Nogle ting i bogen er åbenlyse fra de første sider af, mens andre ligger mere hen i det uvisse og skjulte. Jeg vidste aldrig rigtigt hvad der skete på næste side. Jeg havde en fornemmelse og så alligevel ikke. Der var så meget mere i slutningen der gjorde, at jeg ikke anede hvad der ville ske, ikke før de sidste 20 sider. Ind imellem kom nogle bratte vendinger hvor jeg sad med følelsen, ”Hvad skete der lige her” og så måtte jeg bare læse videre og videre, der holdt bogen mig godt og grundigt fast. Lige før det begyndte at blive alt for kedeligt, sukkersødt og en dans på roser, så skete der noget der lige rystede godt og gevaldigt rundt i det hele, og gjorde det til en dans på torne i stedet for. Den bliver desværre lidt kedelig til sidst, hvor luften går en anelse af ballonen, det er mere en afrunding end en egentlig oplægning til fortsættelsen. Bogen ender åbent, men jeg sidder kun tilbage med enkelte spørgsmål, som er nemme at digte svar på selv.
En unik verden, med alt det velkendte
‘Heksenat’ er en ordentlig portion læsning, og jeg ville så gerne give den 6 stjerner, men der er bare nogle ting i bogen der irriterer mig for meget. De forskellige sprog der bliver skrevet i, bryder jeg mig bare ikke om og det er ærgerligt, for det jo en fantastisk bog. Derfor ender vi på 5 stjerner.
Er du til Hekse, Vampyrer og Dæmoner, forbudt kærlighed og masser af drama og spænding, så er bogen noget for dig. Lidt en blanding mellem ’Twilight’, ’True Blood’ og hekse. På trods af de 731 sider, er den en udfordring der kan overkommes, og før du ved af det, så flyder siderne forbi dig i al hast.
Skriv et svar