Ungdomskriminalitet: På trods af en kedelig forside og en meget lidt appetitlig titel, er ‘Bræk’ en lærerig, socialrealistisk roman, der i et ung sprog fortæller hvordan det er at komme ind i en negativ spiral som ‘underdog’.

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Bræk’

Forfatter:

Erik Barfoed

Sider:

144

Udkom:

25. oktober 2011

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:





Sjak vågner op med en kæmpe hjernerystelse på intensivafdelingen på byens hospital. I sengen ved siden af ham ligger der endnu en dreng endnu værre tilredt, i koma og fuldstændig pakket ind i gaze, så man ikke kan se ansigtet. I sine tågede indtryk forstår Sjak pludselig, at han selv har slået drengen ned ved et røverisk overfald aftenen i forvejen på en tankstation. Politiet har allerede fundet frem til Sjak, men så snart hans ben kan bære ham, tager han flugten fra hospitalet. Men hvor tager man hen, når man ikke har nogen penge, og man ellers er vant til at bo på en bosted for unge kriminelle? Samtidig er Matthias i hælene på Sjak. Matthias som leder alle røverierne og truer med at slå Sjak ihjel, hvis han ikke hele tiden skaffer flere penge.

Frastødende titel

‘Bræk’! Førsteindtrykket man får i hovedet, når man ser romanen. Jeg var egentlig mest frastødt af titlen, fordi bræk nu altid giver den der væmmelige association af det sureste og klammeste man overhovedet kan få på sig, eller endnu værre: at blive sat til at tørre op! Grafikken på forsiden tager også prisen for værende en af de mest dødtriste jeg længe har set. Hvis man vil have fat i teenagerne og lære dem om ungdomskriminalitet, bør man i det mindste lokke dem nærmere med førstehåndsindtrykket, ikke få dem til at gabe.

Blev fanget

Selv om jeg ikke følte mig særlig motiveret, skulle ‘Bræk’ dog have den samme chance som alle andre bøger også får, så jeg slog op i den, læste den første side – og blev fanget! Sproget flyder virkelig godt, og Sjaks indre billeder og tanker, hvor han væmmes ved det liv som almindelige “pæne” mennesker lever, er virkelig morsomme fordi de er så fandenivoldske og godt ramt. Selve mystikken i at vågne op på et hospital uden lige at kunne huske hvad der er sket, åbnede i den grad op for min nysgerrighed – denne her bog skulle absolut læses.

Livet som underhund

Temaet er ungdomskriminalitet og Erik Barfoed – som de fleste unge ubevidst kender fordi han oversætter ‘True Blood’-serien – har vinklet historien, så vi følger underhunden Sjak. En desillusioneret gut, der ikke er videre højt prioriteret af sin mor, er jagtet dagligt af politiet og samtidig er ‘underdog’ i forhold til byens kriminelle alfahan, Matthias.

Sjak lever et hårdt liv på et bosted, hvor hans største drøm er at hans småforelskelse i værelses-naboen Luna en dag kan blive til virkelighed. Men Sjak bliver i kraft af sin position, kastet rundt i en evindelig smøre af negative begivenheder, for at kunne skaffe penge nok til Matthias og til rusmidler for at glemme.

Spændende at samle brikkerne

Historien er gribende og ganske spændende i begyndelsen, hvor vi får lov til at samle puslespilsbrikkerne til en helhed. Da billedet kommer på plads midtvejs, er det dog som om spændingsklimakset er nået, og selvom Sjak senere får styr på nogle vigtige følelser, sidder man mest af alt og venter på en meget dramatisk slutning, som det hele bygger op til. Men desværre bliver det ikke en særlig forløsende slutning.

Socialrealistisk vs underholdende

Måske ville det også have været fuldstændig urealistisk med en forløsning, men det er netop den problematik jeg kæmpede med undervejs. Vil man læse en socialrealistisk skildring af at være fastgroet underhund som ung kriminel, er der virkelig meget at lære og opleve i ‘Bræk’, men det bliver aldrig en underholdende historie med et unikt plot, hvor man kan identificere sig med hovedpersonerne, bortset fra en smule med Luna, der på mange måder har fornuften i behold.

En medfølelse med Sjak ville kræve at man fik hans forhistorie, så man kunne forstå – men den får vi kun antydet ganske svagt som nogle få dårlige skoleoplevelser, og det er derfor svært at føle med Sjak, som allerede er kommet ind i endeløs desperat og negativ spiral.

Ung og lærerig

En meget lærerig oplevelse er ‘Bræk’ til gengæld, og havde jeg været dansklærer i en 7.-, 8- eller 9.-klasse ville jeg meget kraftigt overveje at snuppe den med i pensummet, netop fordi den er så velskrevet, har humor og dialogerne er i et nutidigt og realistisk ungt sprog, som teenagerne kan genkende. Desuden er historien på ingen måder belærende eller med løftede pegefingre, så den ville også være oplagt som emne for en masse gode diskussioner i klassen.

Til sidst en kliché: Lad nu være med at dømme en bog ud fra titlen og forsiden! 😉

Uddrag af ‘Bræk’:

Den oppustelige dreng lå og trak vejret roligt og mekanisk. Som om intet var hændt. Hej.
– Hvorfor tror du min bror kom i fængsel? Hvorfor tror du jeg er endt på det nederen sted sammen med dig!
Sjak så ned i gulvet. Der var mønstre som landkort i linoleummet. – Fordi han slog en eller anden ihjel.
– Ja, men ham han slog ihjel, døde ikke. Narren vågnede. Slam! Ubetinget dom.
– Okay, sagde Sjak.
– Det tog livet af min mor. Desværre overlevede hun også. Fucking Zombie. Gider folk lige dø ordentligt. Det er kraftedeme handicappet at ligge og flyde på den måde. Hun trækker vejret gennem en flaske. Der er ikke engang nogen familie mere.
Sjak koncentrerede sig om landkortene. Så bøjede han sig ned og tog fat i ledningen til respiratoren. Den kom ud bag på apparatet og forsvandt ind i væggen. Sjak vejede den i hånden.
– der går en milliard alarmer i gang, sagde Sjak. – Hvis jeg hiver denne her ud