‘Lying Game’-serien: Jeg blev ikke skuffet af bogen, men der var da nogle ting, der godt kunne have været anderledes, for eksempel realismen og fortællerne. Men udover det, var jeg meget positivt overrasket over ‘Den enes død’.

Af Natacha

Titel:

‘Den enes død’ (Lying Game 1)

Forfatter:

Sara Shepard

Oversat af:

Louise Urth Olsen

Originaltitel:

‘The Lying Game’

Sider:

275

Udkom:

14. september 2011

Forlag:

Politikens forlag

Følelses-barometer:








Emma Paxton lever i udkanten af Las Vegas med sin plejefamilie. Emmas mor forlod Emma som spæd, og lige siden har Emma været bosat i en hel masse forskellige plejefamilier.
En dag viser hendes plejefamilies søn en video, der hedder SuttoniArizona til Emma og hendes plejemor. I videoen ser man en pige, der ligner Emma på en prik, blive kvalt med en kæde. Emma er overrasket, for hun ved, at det ikke er hende, men hun synes også, at de ligner hinanden uhyggeligt meget, og hun begynder at tænke, om hun måske har en forsvunden søster. Emma beslutter sig derfor for at finde pigen i videoen. Hun går ind på google og søger på SuttoniArizona. Der kommer et par sider op, inklusiv en facebook side. Pigen på facebook hedder Sutton Mercer, er fra Tucson Arizona og ligner Emma på en prik.

Emma skriver en besked til Sutton, hun spørger, om hun er adopteret, og skriver at hun tror, at de er i familie, fordi de ligner hinanden på en prik. Lidt efter bliver der svaret, der bliver skrevet, at hun også er adopteret og at hun gerne vil mødes med Emma i Tuscon, og Emma svarer, at det vil hun rigtig gerne.

Men der er noget galt, for det er slet ikke Sutton, der har skrevet beskeden. Emma tager til Tuscon, uvidende om at hendes søster er død. Da hun kommer derhen, bliver hun forvekslet med Sutton. Alle hendes veninder og hendes familie tror, at hun er Sutton. Emma prøver at forklare, men forgæves, og Emma bliver nu kastet ind i sin døde søsters liv, hvor den eneste der ved, at hun ikke er Sutton, er Suttons morder.

Let at gå i gang med

Den enes død var nem at gå i gang med. Da jeg lige havde fået bogen, ville jeg kigge lidt i den. Men at kigge lidt i bogen, blev hurtigt til at læse de første 40 sider. Jeg var underholdt gennem næsten hele bogen. Der var ét stykke, hvor jeg synes, at bogen begyndte at blive langtrukken, og at den manglede lidt. Det var den første gang, Emma blev forvekslet med Sutton, til at Emma får af vide, at Sutton er død. Det stykke i bogen, synes jeg, blev lidt langtrukkent, fordi man i så lang tid selv vidste, at Sutton var død, mens Emma stadig var uvidende.

Urealistisk

Den enes død er en god og nem bog at læse. Det eneste der er lidt uheldigt med bogen, er at den ikke er specielt realistisk. Hvor mange mennesker ville tage til en anden stat, for at møde sin ukendte (måske) tvillingesøster, som man har fundet over facebook? Jeg tror ikke, der er mange, der ville gøre det. Selvom bogen er urealistisk, er den stadig rigtig god. Jeg synes, at man glemmer, at den er urealistisk, når man læser den. Jeg glemte det. Det var først, da jeg var færdig med bogen, at jeg begyndte at tænke, at den faktisk ikke var særligt realistisk.

Uforudsigelig

Den enes død er helt uforudsigelig. Der er et tidspunkt i bogen, hvor man tror, man ved hvem, der har slået Sutton ihjel, men så kommer der en forklaring på det og man er igen efterladt uvidende. Jeg synes ikke, der var et tidspunkt, hvor jeg ikke blev overrasket over, hvad der skete. Det var som om, at hver gang man troede, at man havde forstået noget eller fundet ud af noget, blev man snydt og der dukkede et andet mysterium op. Det gjorde bogen mere spændene, at man ikke hele tiden vidste eller kunne gætte sig til, hvad der skete.

Uddrag af ‘Den enes død’

Emma snublede, da hun blev slæbt af sted. Pistolen borede sig ind i hendes hud. Mørke og slørede figurer anedes gennem bindet, som de hurtigt have bundet om øjnene på hende, og trafikstøjen brølede i hendes ører. Hun klynkede panikslagent. Den uhyggelige kvælningsfilm hvirvlede gennem hendes hoved som en ambulances blå blink. Hænderne, der strammede kæden om Suttons hals. Sutton, der faldt livløs til den ene side. Jeg tænkte på det samme, og rædslen fyldte hele min krop.

Skrevet godt

Den enes død er skrevet godt, bogen er propfyldt med beskrivelser af selv de mindste ting. Det gør, at man selv kan danne billeder i hovedet, omkring hvordan der ser ud i Suttons hus, hendes værelse og hvordan hendes familie og venner ser ud. Det man skal være opmærksom på, når man læser Den enes død er, at det er både en jeg-fortæller og en 3 persons fortæller. Nogle steder i bogen er det Sutton, som er fortælleren, hun ser gennem Emmas øjne. Det kan blive meget svært at holde styr på, om det nu var Sutton der fortalte, eller om det var 3 persons fortælleren. Der var flere gange, hvor jeg blev nødt til at gå tilbage i teksten for at finde ud af, om det var Sutton der fortalte, eller om det var 3 persons fortælleren. Jeg synes selv, at det virkede rigtig godt med Sutton som fortæller, for der fik man også hendes tanker og følelser af vide. Man kunne føle, hvordan Sutton bare prøvede at skrige, fordi hun ikke kunne gøre andet end at se sin egen søster overtage hendes liv.
Der er nogle kapitler i bogen, der er flashbacks, som Sutton har. De er skrevet i nutid og de fortæller om, hvordan Sutton var, og hvad hun gjorde. De var gode at have med, for det gav et indblik i hvordan Sutton var, da hun levede.

Hvem bogen henvender sig til

Bogen henvender sig til folk, der godt kan lide mystik og at blive overrasket. Den er til alderen 13 – 18 år, for det er en teenage-bog. Man kan godt kende de typiske teenageproblemer, som man selv har i den alder. Det er Sara Shepard, som er forfatteren bag Den enes død. Sara Shepard har også skrevet serien ‘Pretty Little Liars’, som også er blevet til en tv-serie. Hvis man har læst eller set serien, og godt kan lide den, vil man også kunne lide Den enes død. Bogen er spækket med overraskelser og man er lige så uvidende omkring, hvem der har slået Sutton ihjel, som hvem der har slået pigen Alison ihjel i Pretty Little Liars.

Det næste bind i serien hedder ”Sandhed eller konsekvens”