‘BODY FINDER’-serien: Det er virkelig svært at skrive en lige så god efterfølger, når man som Kimberly Derting har skrevet et så godt første bind i en serie som ‘Ekko fra de døde’. Historien i ‘Ekkoets forbandelse’ begynder også vanvittigt spændende, men allerede midtvejs bliver der delt for mange spor ud til læseren.
| Af Peter Kock Henrichsen |  |
Titel:
‘Ekkoets forbandelse’ (BODY FINDER 2)
Forfatter:
Oversat af:
Nete Harsberg
Originaltitel:
‘Desires of the dead’
Sider:
290
Udkom:
25. maj 2012
Forlag:
Politikens forlag
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i ‘Body Finder’-serien udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den første bog, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Violet og Jay er endelig blevet rigtige kærester og har dagligt nogle hede “baseball lektioner”, som de øver hjemme i sofaerne hos hinanden.
First og Second Base er opnået. Kyssene er virkelig dybe, og Violet får stadig kæmpesommerfugle i maven, når Jay i kantinen smyger hånden op under hendes bluse og strejfer hende over lænden. Jays intense blik gør hende stadig smækforelsket, og hun begynder også så småt at kunne mærke stik af jalousi, når skolens nye pige, Megan, kommer lidt for tæt på Jay.
Alt er perfekt, eller … næsten perfekt. Selv om de har aftalt at vente med Fourth Base/Homerun (sex), så stopper Jay altid kysseriet lige når det er ved at blive rigtig hedt. Jays Strike Outs gør Violet vanvittig. Hun føler sig som manden i forholdet, når de ikke kan gå videre til Third Base, der som bekendt foregår under bæltestedet.
Ganske hurtigt bliver Violets fokus dog flyttet fra de intime glæder, for på en havnetur med veninden Chelsea får hun pludselig ét af sine meget kraftige signaler fra et dødsaftryk. Violet sporer det til en containerpark og helt præcist til en enorm rød skibscontainer, der er lukket og forseglet med hængelås. Hun har ingen mulighed for at få bekræftet sit indtryk. Desuden ville det også være katastrofalt, hvis sladretanten Chelsea opdagede Violets evner. Violet er sikker i sin sag. Det er ikke bare aftrykket efter et dødt dyr. Der ligger et dødt menneske i containeren.
Selv om det strider mod al fornuft og samtlige aftalte regler med Jay, kører Violet alene ud til containerparken næste nat.
Sindssygt spændende
‘Ekkoets forbandelse’ begynder lige så sindssygt spændende som første bind i serien. Jeg blev fuldstændig grebet, og jeg havde faktisk glemt den krybende uhyggelige stemning Kimerly Derting er så dygtig til at skabe. Beskrivelserne af både følelser og omgivelser er så fine, sproget er vidunderligt varieret, og Nete Harsberg er bare pokkers dygtig til at oversætte det hele til dansk. Ordene er så velvalgte, sætningerne så smukt sammensatte, at jeg ofte må læse de samme beskrivelser igen og igen – simpelthen for at nyde dem og lidt for at lure af, hvordan man skriver så godt.
Uddrag af ‘Ekkoets forbandelse’
Med rystende hænder trykkede hun hurtigt nummeret.
Der lød et dæmpet klik, og så …
I den anden ende lød en rolig kvindestemme: “Alarmcentralen, kan jeg hjælpe?”
Violet tøvede. Det her er en fejltagelse, tænkte hun. Jeg må hellere lægge på. Hendes tommelfinger hang i luften lige over afbryderen.
“Alarmcentralen, hvordan kan jeg hjælpe?”
Hun tøvede stadig, men hun blev nødt til at foretage sig noget.
“Hallo?” sagde hun spagt, mens hendes hjerne ræsede i tusind forskellige retninger i forsøget på at komme op med en sammenhængende forklaring.
“Ja, hvordan kan jeg hjælpe?”
“Jeg … jeg tror måske, jeg har hørt noget … nogen …” begyndte Violet, stadig famlende. Hendes hænder rystede lige så meget som hendes stemme. “Det kom fra en af containerne nede på havnen.”
Alt for nemt
Det er rigtig svært at skrive en god efterfølger til første bind, som jeg i sin tid gav 6 stjerner at lutter begejstring, for nu har vi jo fået banket scenariet på plads. Vi kender Violets evner, vi ved at Jay, hendes forældre og onkel kender til dem, og Violet og Jay har også allerede fået hinanden som kærester. Alligevel gør det ikke første tredjedel af bogen mindre spændende, men da jeg kom halvvejs begyndte det altså at blive svært for Kimberly Derting at blive ved.
Den spændende del af handlingen går i stå, mens Violet gennemlever diverse personlige kriser, og beskrivelserne bliver ganske langtrukne. Samtidig opererer Kimberly Derting med et synsvinkel-skift til en hemmeligholdt person i begge bøger. Da første binds hemmelige person jo døde, ved vi at denne bogs hemmelige person er en anden. Men Derting afslører utrolig nok så meget om personen, at man uden kløgt ved at det kun kan være én bestemt, og det tager altså luften ud af historien.
Desuden får Violets nye FBI-“venner” meget tidligt i historien ridset en teori op, som til min store ærgrelse viser sig at holde. Øv, øv og tre gange øv. Forudsigeligt og helt uden overraskelser, for man lærer også ganske hurtigt, hvornår Kimberly Derting smider et falsk spor, som hun vil have, læserne skal tro, er det rigtige, og hvornår hun giver os den rigtige gevinst.
Tempoet skal op i 3. bind
‘Ekkoets forbandelse’ er dog virkelig velskrevet og bestemt værd at læse, ikke mindst for den sindssygt spændende første del, men i næste bind af ‘Body Finder’ bliver Derting altså nødt til at øse meget mere rundhåndet ud af både handlingselementer og overraskelser, da det bliver lidt trættende at forløsningen hele tiden skal holdes tilbage ved at Violet skiftevis trutter Jay i øret eller nægter at indvie ham i sine hemmeligheder.
Skriv et svar