’Soulfinders’-serien: Kærlighedsdilemma, Fællesskabet, masser ny viden om Yves samt den nye person Phoenix venter dig i andet bind af ‘Soulfinders’. Denne bog handler nemlig ikke om Zed og Sky som i nummer et, men om Yves og Phoenix, den sjette Benedict-søn og en 17-årig tyv fra Londons undergrund. Jeg kan rigtig godt lide bogen, især fordi den er fyldt med spænding og romantik, elementer jeg elsker at læse om.

Af Stine, 15 år

Titel:

‘Phoenix’ (Soulfinders 2)

Forfatter:

Joss Stirling

Oversat af:

Louise Ardenfelt Ravnild

Originaltitel:

‘Stealing Phoenix’ (Benedicts, #2)

Sider:

278

Udkom:

27. marts 2013

Forlag:

Høst & Søn

Følelses-barometer:









(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Soulfinders’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den foregående bog, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Phoenix er 17 år. Hun bor i et tomt boligkompleks, der skal rives ned i London. Hendes mor – som er død – var medlem af noget, der hedder Fællesskabet, og derfor er Phoenix også medlem. Fællesskabet bliver styret af Seeren, en utrolig hårdhjertet mand, som behandler selv sine børn dårligt.

Phoenix kan lamme menneskers hjerner, så hverken deres tanker eller kroppe rører sig – en utrolig god evne at have som tyv, da hun ubesværet kan tage ting fra folks lommer. På grund af Phoenix’ evne er hun en af Seerens yndlingstyve. Seeren sender en dag Phoenix ud på et job, hvor hun skal stjæle fra en turist. Det går dog ikke helt som planlagt.

Da Phoenix har stjålet turistens iPad og iPhone, går de på mystisk vis op i røg. Turisten er Yves Benedict, og han viser sig at være Phoenix’ soulfinder – eller det siger han i hvert fald!

Men en tyv kan da ikke være sammen med Yves Benedict, som mildest talt har mange penge? Og hvordan skal Phoenix kunne komme ud af Fællesskabet, så hun kan være sammen med Yves? Og, helt ærligt, findes soulfinders egentlig?

Anderledes end nummer 1

’Phoenix’ er anderledes end ’Sky’. Noget af det første jeg lagde mærke til, var, at Joss Stirling skriver helt anderledes end i bog nummer 1. Hun har tilpasset sin skrivestil perfekt til den måde, Phoenix er på. Joss får virkelig Phoenix’ tanker udtrykt på en vidunderlig måde med masser af metaforer og andre beskrivende ting.

Joss skriver rigtigt godt, og det er ikke kun om Phoenix hun er super, hendes miljøbeskrivelser er også gode. Jeg kan for eksempel tydeligt se Phoenix’ værelse og det tomme boligkompleks for mig.

Joss bruger også mange moderne udtryk og ord, især i Phoenix’ tanker og kommentarer. Det er med til, at få Phoenix til at virke mere ægte. En anden ting, der er anderledes, er Yves. I ’Sky’ virkede han rigtig sød, men jeg havde egentlig ikke et helt fuldendt billede af ham i mit hoved. Det har jeg nu! Beskrivelsen af Yves er super flot, og jeg fandt hurtigt ud af, hvordan han tænker, og hvordan han er. I ’Sky’ virkede han meget forsigtig og nørdet, men i ’Phoenix’ får han bevist, at han er mere end det.

Fugl Føniks

Det engelske ord phoenix betyder på dansk fugl Føniks eller bare Fønix. Fugl Føniks er et fabeldyr fra persisk mytologi, hvor den er et symbol på genfødslen. Man sagde, at den brændte sig selv i sin rede. På et tidspunkt herefter genopstod den så af sin egen aske og rejste sig højt på himlen.

Jeg tror at, Joss Stirling har tænkt på, at navnet stammer herfra, da hun også har andre fabeldyr med som navne – Unicorn og Dragon. Hun kan også have brugt det, fordi det lyder flot, men jeg kan godt lide tanken om, at hun har tænkt på fuglen.

Ligesom Føniksen brænder pigen Phoenix. Hun har et heftigt temperament og en kort lunte. Men hun er også kærlig over for sine venner – eller rettere sagt: ven. Føniksen brænder sig selv, og det gør Phoenix også – bogstavelig talt og metaforisk. Hun kommer op at køre flere gange og siger så ting, hun bagefter fortryder. Fuglen bliver til aske, og Phoenix holder lav profil og lukker sig selv inde. Men efter lidt tid rejser hun sig også op, ligesom fuglen.

Jeg kan godt lide Phoenix. Hun er en sød pige, og hun er virkelig god til at forsvare sig selv – især med ord. Hun er hurtigt på aftrækkeren. Phoenix tænkte meget over sit liv – vil hun nogensinde slippe væk fra Fællesskabet, og er det overhovedet muligt? – ting jeg også tænkte over, da jeg læste ’Phoenix’, og det skaber en ekstra form forståelse for hende.

Uddrag af ‘Phoenix’
Guiden gennede gruppen fremad, og vi gik op ad rampen til selve stadionet. Trods mine grunde til at være der kunne jeg ikke lade være med at føle en frydefuld gysen ved at gå på den samme sti som den olympiske fakkel. Ikke at jeg nogensinde ville få chancen for at være der, når det for alvor gik løs: mine drømme om at dyrke nogen form for sport var aldrig rigtig kommet ud af starthullerne. Medmindre den olympiske komité selvfølgelig besluttede sig for virkelig at slå sig løs og indføre en medalje til tyve – så ville jeg muligvis have en chance. Jeg kendte den berusende følelse af at gennemføre et tyveri, det elegante snuptag og den ubemærkede flugt. Det måtte da kræve lige så store færdigheder som at stæse rundt i cirkler på en eller anden åndssvag bane? Jep, jeg var guldmedaljevinder i min egen disciplin.

Alt i alt

Da jeg startede med at læse ’Phoenix’, blev jeg utrolig overrasket. Jeg havde ikke læst noget om ’Phoenix’, så jeg gik bare ud fra, at bogen handlede om Zed og Sky. Det gjorde den så ikke! I starten var jeg meget skuffet – det er jeg stadig, men det er ikke så slemt mere. Zed og Sky er nemlig også lidt med i ’Phoenix’, og det betød, at jeg ikke savnede deres historie så meget. Man får mere at vide om deres forhold, efterhånden som Phoenix lærer dem bedre at kende. Efter lidt tid blev jeg totalt fanget af Phoenix, Yves og Fællesskabet, så jeg glemte faktisk, at jeg savnede Zed og Sky, hvilket jo er godt.

Desuden synes jeg, at det er en fantastisk idé, at hver bog handler om en ny Benedict-søn og om deres møde med deres soulfinder. På den måde kommer der hele tiden nye personer med i bøgerne, og man lærer efterhånden hver enkelt Benedict-søn bedre og bedre at kende.

Hvis du synes, at Londons undergrundsmiljø, folk med ekstraordinære evner, kærlighedens dilemmaer og så det fristende faktum, at næste bog vil handle om Xavier, lyder spændende, så vil jeg anbefale dig at læse ’Phoenix’.