‘Shadowlands’-serien: Kate Brian – forfatteren til den helt vildt fede ‘Private’-serien om Reed Brennan, der går på Billings – er ved at skrive en ny serie. Elskede du også ‘Private’, bliver du dog nok overrasket. Serien er ikke karakterdrevet, og plottet, der så skulle føre historien frem, er temmelig spinkelt. Det handler nemlig kun om, hvornår massemorderen Stephen Nell slår til igen.
Kom så danske Nerdfighters! Gør John Green stolt – vis at du også tør vlogge: Skyd en video på dansk og fortæl, hvorfor ‘TFIOS’ er kommet til at betyde så meget for DIG! Og ‘tag’ vores video i din egen, så smider vi din video ind på vores artikel, så du bliver set rigtig meget! Kom så, bedre sommerferieprojekt findes der da ikke! Gør der? xD Når vi tør lave bogvideoer, gør du da også … 🙂
Har du endnu ikke læst bogen, men er blevet totalt nysgerrig på den, så læs Signes rigtig gode anmeldelse lige her.
En flænge i himlen: Én ting er sikkert: Hvis du læser ‘En Flænge i Himlen’, vil du aldrig helt kunne slippe den igen. Selvom det er en bog om kræft, vil den efterlade dig med en følelse af håb. Du vil forelske dig i alle karaktererne, og du vil højst sandsynligt grine både med og af dem — men du vil også græde. Meget. Rigtig meget. Jeg siger ikke dette for at afskrække dig men for at fortælle dig, hvor meget du vil elske den, og hvor svært du vil have ved at lægge den fra dig. ‘En Flænge i Himlen’ er en overraskende positiv roman om død, kærlighed og venskaber.
‘A walk to remember’: Romanen af Nicholas Sparks fra 1999 handler om to high school elever fra Beaufort i North Carolina. Det hele begynder dog med at Landon som 57-årige fortæller hvor han er. Han fortæller om gaderne og menneskerne. Mens Landon bevæger sig mod handlingen, siger han: ”Først vil du grine, og så vil du græde. Fortæl mig ikke, at du ikke er blevet advaret.” Det viste sig at være sandt, for jeg græd som en baby, da jeg læste slutningen.
’Livet på køleskabsdøren’ er en sjov lille bog. Ved første øjekast ligner det ikke noget, der kan imponere. 232 sider hvor der højst står fem til ti linjer på hver side kan umuligt indeholde en historie, der kan underholde og røre mig – men jeg tog fejl.
Gys: Man kan desværre ikke bade i gode gysere om spøgelseshuse. Der udkommer højst en værdig film hvert 8-9 år. Derfor har vi kastet os over ‘The Haunting in Connecticut’ fra 2009, som til gengæld er et fremragende eksemplar af slagsen.
Unge og kræft: Kræft har for mig altid været noget, jeg vidste fandtes. Min forståelse af det var ikke særlig tydelig, men jeg vidste, at en masse blev ramt af det årligt og døde. Efter jeg læste den sidste side i Viljepigen af Mette de Fine Licht, har jeg dog fået en kæmpe respekt for sygdommen og en større forståelse for, hvordan det egentlig er. Bogen åbnede mine øjne for noget, jeg aldrig rigtig havde tænkt over – tør du få dig en øjenåbner?
Ungdomsanmeldelse: Jeg kan altså ikke finde noget negativ kritik ved The Last Song, og det er stadig min yndlingsfilm, så 25 stjerner her fra 😉