Anmeldelse: De fem tyske knægte i ”Cinema Bizarre” har på deres andet album ”Toyz” forsøgt at lave en masse numre, der er lige så forskellige som bandmedlemmernes personlighed. Alsidigheden strækker sig ganske rigtigt også fra super iørefaldende pop, over glam rock til elektronisk pop.

AF PETER HENRICHSEN

Strify, Shin, Yo, Kiro og Romeo er alle mellem 19 og 21 år. De mødte hinanden på en Manga-konference i 2005 og har selv døbt deres musikstil for ”I-pop”. Tøjstilen kaldes ”scene”, og man bliver ikke talt til i en uge, hvis man kommer til at kalde den ”emo” (emotional hardcore).

Scene-kids

Scene-kids som ”Cinema Bizarre” opbygger deres egen stil, og går gerne i sort og skrigende farver. Bandets forsanger, Strify, ligner med sine androgyne bevægelser reinkarnationen af 80’ernes ”Boy George”. Strify fortæller, at teksterne på ”Toyz” både handler om den uskyldige glæde man har ved legetøj, som barn, og om voksnes leg, hvor legetøjet blot bliver penge, sex og magt.

Blev kendte i Boogie

I Danmark blev interessen rigtig vækket for ”Cinema Bizarre”, da seerne i DR’s ”Boogie” stemte “Lovesongs, They Kill Me” op på Boogie-listen. Helt udanske er de tyske drenge heller ikke, for popsnedkerne Remee og Thomas Troelsen (kendt fra “Private” og “Superheroes”) har skrevet numre til “Cinema Bizarre”s debutalbum “Final Attraction”, der udkom i oktober 2007.

“ Bandets forsanger, Strify, ligner med sine androgyne bevægelser reinkarnationen af 80’ernes ”Boy George””

Det elektroniske holder

Et af albummets første numre ”Touching and Kissing” leder straks tankerne hen på ”Depeche Mode” med synthesizernes elektropoppede intro. Hurtigt bliver stilen dog mere poppet end elektronisk, men det er helt klart ”Cinema Bizarre”s elektronisk stil og up-tempo pop/rock som ”Hypnotized by Jane”, der virkelig holder. Når man er kommet halvvejs igennem ”Toyz”, er det dog som om de bedste numre er fyret af. ”Je ne regrette rien” starter allermest som Lars H.U.G’s ”Mon de kan reparere dig”, og ”Blasphemy”, ”I don’t wanna know” og ”Out of love” bliver gabende kedelige, som noget man har hørt lidt for mange gange før.

Vurdering

”Toyz” rummer god gedigen pop med iørefaldende omkvæd, og rigeligt med stereo-chorus og synthesizere. Meget af stilen bliver ”happy go lucky”-dansepop, som fænger lige med det samme. Men poppens svagheder er jo desværre, at man også hurtigt bliver træt af det. Det gør dog ikke ”Toyz” til et dårligt album, for det er virkelig strikket sammen af folk der ved hvordan man laver gode pophits. Er man samtidig blandt det yngre kvindelige publikum med hang til nuttede scene-kids, kan man faktisk få ret meget glæde af både de tyske drenge og ”Toyz”.


Besætning:

Strify – sang.
Shin – trommer.
Yu – guitar.
Kiro – bas.
Romeo – kor og keyboard.

TOYZ

01 Le Generique (01:20)
02 Touching And Kissing (03:38)
03 I Came 2 Party (03:27)
04 Deeper And Deeper (03:27)
05 Erase And Replace (04:17)
06 My Obsession (03:58)
07 Je Ne Regrette Rien (03:25)
08 Dark Star (03:21)
09 Toyz (03:41)
10 In Your Cage (04:12)
11 Heaven Is Wrapped In Chains (03:24)
12 Hypnotized By Jane (03:49)
13 Blasphemy (04:09)
14 I Don’t Wanna Know (03:23)
15 Out Of Love (03:36)
16 Sad Day (03:48)
17 Tears In Vegas (03:57)
18 Le Generique De Fin (01:15)