Anmeldelse ‘Game of Thrones: The Complete First Season’

Game of Thrones: Den enorme passion andre lægger i ‘Star Wars’ eller ‘Ringenes Herre’, har jeg for ‘Games of Thrones’. Det var kærlighed ved første blik, for tv-serien er et virkelig vellykket resultat af den ellers meget svære kunst, det er at transformere en slægtsroman til levende billeder.

Af Peter Henrichsen

“Too much magic can ruin a fantasy, I’m more interested in the people.”

Så kort siges det af den amerikanske ophavsmand George R.R. Martin, der allerede i 1996 udgav første bind ‘A Game of Thrones’ i serien som han kaldte ‘A Song of Ice and Fire’. Sidenhen er der udkommet yderligere fire bind, senest ‘A Dance With Dragons’, bind 5, i juli 2011, hvilket indtil videre giver 4793 sider af det samlede værk, som stadig mangler to bind: ‘The Winds of Winter’ og ‘A Dream of Spring’. Serien røg til tops på ‘The New York Times Best Seller list’ i 2005 og 2011, og bindene i ‘A Song of Ice and Fire’ er indtil videre oversat til 20 forskellige sprog, og har samlet solgt over 15 millioner eksemplarer.

I lille Danmark var vi sene til at opdage kvaliteten og succesen. Først i november 2011 fik Gyldendal oversat ‘A Game of Thrones’ til ‘Kampen om tronen’. Måske skulle vi først lige opdage, at Nikolaj Coster-Waldau laver en pragtpræstation i hovedrollen som Jaime Lannister i HBO’s tv-serie, før vi forstod, hvor stort George R.R. Martins værk egentlig er.

Fantasy med måde

Som citatet i begyndelsen forklarer, passer ‘Game of Thrones’ mig netop så godt, fordi vi har middelalderlig, historisk realisme – kun krydret med et strejf af fantasy. Enten er man til talende træer, hobitter eller hundredvis af forskellige væsner i Star Wars, eller også er man det ikke. Jeg hører til den sidste kategori, fordi jeg aldrig har syntes, at historierne blev bedre af at man tidoblede antallet af væsner og magiske egenskaber. En svær udfordring skal løses med menneskelig kløgt og list, ikke ved at man opfinder en ny trylleformular, der løser det hele. Fokus og ro på historien og dybde i karaktererne skaber en meget bedre oplevelse, end hvis Industrial Light and Magic kaster op ud over det hele. Og det er også derfor de første Star Wars film fungerer så meget bedre end de nyeste, og årsagen til at jeg aldrig er blevet den store Harry Potter-fan.

Heste, drama og savsmuld som i ‘Ivanhoe’

Derfor var glæden over og kærligheden til HBO-fortolkningen af ‘Game of Thrones’ også uendelig stor, for endelig er der en drenge/mande-serie (og heldigvis er der også mange piger og kvinder, der kan lide den), hvor man kan lugte hestene og få savsmuld i øjnene, når ridderne dyster som i ‘Ivanhoe’ fra 1951. Special effects forekommer og må meget gerne forekomme, men det bliver sat ind på korte præcise tidspunkter, som når en ridder i arrigskab hugger hovedet af sin hest. Effekterne opleves netop ikke som effekter, fordi de er så realistiske og sparsomt benyttet.

Tiden og kræfterne er i stedet lagt i seriens næsten utallige hovedpersoner. Hvordan George R.R. Martin kan have hele universet og flere hundrede personer i sit hoved, når han skriver på værket, er mig en gåde, for blot i første bind af bogen er der et kæmpe appendix over Targayen-dynastiet og intet mindre end otte slægtshuse, hvis familier alle indgår i dramaet.

I første sæson følger vi primært Huset Starks konflikter mod Huset Lannister i de syv kongeriger. Selve historien er der absolut ingen grund til at fortælle om, den skal man selv opleve, men den store udfordring lå selvfølgelig i, hvordan man fik transformeret dette store værk fra bogform til levende billeder, uden at skære så mange detaljer fra, at historien blev tandløs. En tv-serie i flere sæsoner var den eneste mulighed for at komme dybt nok ind i karaktererne og den lange historie. En spillefilm ville have tabt alle værdierne på gulvet.

Nærmest kun hovedroller og topskuespillere

Casting’en har været uovertruffen. De karakterstærke og meget tydelige og dybe hovedpersoner George R.R. Martin tegner, er blevet fundet i virkelighedens verden. Vi taler ikke bare om to store navne til to hovedroller og så B- og C-skuespillere til resten. Det ville også have smadret ‘Game of Thrones’. Desuden er der så mange hovedroller, at det ville være en umulig opgave at bestemme, hvem der har de vigtigste roller. Alle synes lige vigtige og lige store, og det er også det, der gør serien så spændende.

Uanset hvilket hus eller hvilke folk vi springer til i en scene, er det noget man glæder sig enormt til. Der er ikke noget, der skal overståes, og en stille scene kan virke lige så dramatisk og imponerede, fordi virkemidlerne er replikker, der afslører krigstaktik og meget dybe hemmeligheder. Samtidig har ganske mange af karaktererne rigtig god humor, hvilket giver mange morsomme spydigheder undervejs.

Overskuelig action

Når der endelig er action i en kampscene, er det noget, der virkelig er indstuderet så præcist, at kameraerne kan vise præcis hvad der sker. Ikke som i mange Hollywood-film, hvor man tror at heftige panoreringer, som om man har spillet hacky sack med kameraet, skaber action-spænding. Nej. Her følger man og forstår hvert sværdhug og hver afvæbning, og det gør scenerne voldsomt spændende og intense. Hvis man ikke har læst bøgerne, kender man heller aldrig udfaldet. Ingen af hovedpersonerne er eller opfører sig som helte, og de er alle meget sårbare, så der er virkelig meget på spil.

Vanvittigt god udnyttelse af blu-ray-mediet

Derudover er blu-ray mediet så suverænt til ‘Games of Trones’, at det ville være synd at købe den på andet. Menuerne og ekstramaterialet er så stort, at det tager et helt minut at loade en blu-ray disk, men har man tålmodighed, lønner det sig i den grad. Middelalderlige roll-down-menuer byder på alt hvad hjertet kan begære af oversigter over familierne i de otte Huse i De syv kongeriger. Man kan afspille episoderne almindeligt, men man kan også vælge at afspille den med ‘In Episode Guides’, hvor en en højrestillet menu lægger sig pænt klar ude i siden af skærmbilledet og blinker informerende, når der er hjælp at hente omkring ‘Characters’, ‘Locations’, ‘History’ og ‘Complete Guide’.

Det vil sige, at du kan få oplyst præcis hvilke karakterer, du ser i den pågældende scene, hvilke huse de tilhører, og baggrundshistorien for deres replikker, hvis de refererer til en hændelsen i fortiden. Det er en fuldstændig og komplet multimedia-guide, og ønsker man ikke at læse baggrundshistoierne som tekst, findes de simpelthen også som tegnede storyboards med fortællerstemme lagt ind over. Det bliver ikke bedre, og det er en kæmpe hjælp til at lære De syv kongeriger at kende, hvis man ikke har læst bøgerne.

Desuden er blu-ray’en en international version, og ikke kun en skandinavisk, så man også kan vælge at få engelske undertekster på; noget jeg synes er en stor gave, hvis man trods alt ikke lige kan høre alle de engelske replikker og gerne vil udvide sit engelske ordforråd. Selvfølgelig er der også danske tekster, hvis man er til det.

Som en sidste hjælp er der også et stamtræ i det trykte blu-ray cover, så man med den lille booklet kan se ansigterne på skuespillerne, deres karakter og en angivelse af hvilket Hus, de hører til. Alt er der tænkt på, for at gøre dette fantasy-univers til en overskuelig oplevelse. Det er virkelig, virkelig godt, og det er den første blu-ray jeg har, hvor man udnytter mediet fuldt ud. Så godt!

Naturtalentet Maisie Williams

Jeg kunne skrive i timevis om ‘Games of Thrones’, men er du generelt til middelalderlige dramaer, en sindssyg god historie, let fantasy og usandsynligt smukke og ofte nøgne kvinder i ret så erotiske scener, så er serien ‘the sure thing’!

Det allerbedste har jeg dog gemt til sidst: Børnene. De spiller helt usandsynligt godt. Nikolaj Coster-Waldau nævner det også i dokumentaren bagom filmen, som også er med som ekstramateriale. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg har set børn spille så godt og naturligt. Specielt Maisie Williams som Arya Stark, der på skøn vis bliver lært op i fægtekunsten af sin “danselærer”, som var hun en lille Luke Skywalker til time hos Yoda, er værd at se hele serien for. Hendes ultratynde sværd,’The Needle’, forventer jeg mig rigtig meget af i sæson to. Den begynder 1. april kl. 21 på den amerikanske kanal HBO. Hvornår vi må se den i lille Danmark, vides endnu ikke, men jeg kan næsten ikke vente.

Making games of thrones www.makinggameofthrones.com