‘Slettet’ af Teri Terry

’Slettet’ foregår i en verden, hvor man simpelthen kan få sin hukommelse og personlighed slettet. Puf, så er man bare væk. Man får et nyt navn og en ny personlighed, som bliver formet af læger. Desuden får man en ny familie, som man skal kalde for mor og far. Og en Levo. Synes du det lyder spændende, og vil du vide mere? Så læs min anmeldelse …

Af Stine, 15 år

Titel:

‘Slettet’

Forfatter:

Teri Terry

Oversat af:

Mette Skot Perschke

Originaltitel:

Slated (Slated, #1)

Sider:

316

Udkom:

1. maj 2013

Forlag:

Nyt Nordisk Forlag

Følelses-barometer:

Kyla er blevet Slettet. Hendes personlighed er væk og også hendes hukommelse. Alt er førstegangsoplevelser. Hun ved ikke engang, at man skal passe på med knive, fordi de kan skære én. Kyla har boet på et hospital i ni måneder og har aldrig – så vidt hun kan huske – været udenfor hospitalet. Så du kan vel godt regne ud, at det er en noget voldsomt oplevelse for Kyla, da hendes nye familie kommer og henter hende og tager hende med hjem.

Kyla falder forholdsvis godt til hos sin familie og kan hurtigt begynde i skole. I skolen hænger hun ud med andre Slettede, og på den måde finder hun ud af, at hun er anderledes. De andre Slettede er stort set evigt glade. Da lægerne Slettede dem, gjorde de dem også gladere. Kort fortalt, så er de andre Slettede egentlig bare nogle lalleglade personer, som gør hvad folk beder dem om. Men sådan er Kyla ikke. Kyla er anderledes.

Men hvorfor er Kyla anderledes? Hvad er der gået galt? Hvem var hun, før hun blev Slettet, og er hendes mareridt virkelig minder, som dukker op til overfladen?

Sletning i 2054

’Slettet’ foregår i 2054 i England, mere præcist i en landsby en time væk fra London. Som du nok kan regne ud, så er der sket en masse i tiden mellem nu og 2054. Autisme er udryddet. Der har været en masse bandeoprør. Telefoner er forbudt for alle under enogtyve. Man må ikke have computere, hvis det ikke er regeringstilladt udstyr. Nogle personer, som bliver kaldt Lorderne, kontrollerer alle hjemmesider. Desværre kan jeg ikke skrive hvem og hvad Lorderne er, da det vil afsløre alt for meget.

Men en af de vigtigste ting er nok, at forskere har fundet ud af, at de kan Slette folk. Alle dem, der er blevet dømt til Sletning – en eliminering af hukommelse og personlighed – har alle været kriminelle og har fået muligheden for at starte forfra. Sletningen giver folk en chance mere, og det skal de være taknemlige for, har Kyla lært. De slipper for at ryge i fængsel eller en tur i den elektriske stol.

Det kunne blive sådan i fremtiden

Jeg tænkte virkelig meget over ’Slettet’, imens jeg læste den. Universet den foregår i er utroligt, og jeg tænkte hele tiden på, at det måske engang kunne blive sådan i virkelighed. Tænk at leve i en verden hvor regeringen bestemmer så meget som den gør i ’Slettet’, og hvor man bare kan få sin hukommelse Slettet, hvis man finder ud af noget man ikke skal, eller gør noget kriminelt. Det er en lidt skræmmende tanke.

Kyla er anderledes

Kyla er hovedpersonen i ’Slettet’, og man læser bogen fra hendes synsvinkel. Den er skrevet i første person. Kyla har tit mareridt, og det er skrevet med kursiv. Det synes jeg virker fint, da man på den måde kan se, at det er noget andet end den normale tekst og handling.

Jeg kan godt lide Kyla. Hun er lidt usikker på sig selv, venlig og tænksom, hvilket en Slettet slet ikke burde være. Hun elsker at tegne og tegner rigtig godt. Er kærlig over for sin familie og sine venner (som hun ikke har så mange af). Kyla stiller spørgsmål ved ting, som jeg også selv stillede spørgsmålstegn ved, da jeg læste bogen. Det er med til at gøre, at jeg bedre kan identificere mig med hende. Et par steder er det dog lidt svært, da jeg ikke kan huske, da jeg tog mine første skridt eller faldt første gang, som Kyla kan, plus hun lever i en helt anden verden i forhold til den, vi lever i nu.

Levo’en

I ’Slettet’ findes der noget de hedder en Levo. Den Levo som Kyla har, består af en tynd guldkæde med et lille display. Meningen er, at den skal ligne et ur eller et armbånd, men den narrer ikke nogen, som der står i bogen. Det er kun de Slettede, som har en Levo. Den måler hvor glad man er. Hvis man er glad og har det sådan helt normalt, vil tallene på Levo’en ligge på 5. Hvis den er under 5, er den på den forkerte side af glad. Hvis tallet kommer for langt ned, vil man besvime, og hvis det bliver ved med at falde, vil man gå i krampe og til sidst dø.

Levo’en er en utrolig stor hæmsko for de Slettede. Folk kan godt nok regne ud, hvem der er Slettede, og hvem der ikke er, men man er ikke i tvivl, når man så ser en Levo. Desuden vibrerer den også når tallene kommer under 5.

Den minder mig om …

’Slettet’ minder mig lidt om ’Uglies’ af Scott Westerfeld. Begge bøger foregår i fremtiden, og der findes ting i begge to, som ikke findes nu. Desuden får personerne gjort noget ved deres hjerner i begge bøger.

Jeg synes, ’Slettet’ er bedst, blandt andet fordi jeg bedst kan lide sproget og den måde, Teri Terry skriver på. Nu må I ikke misforstå mig, jeg synes også, at Scott Westerfeld skriver godt, men ’Slettet’ er bare lidt bedre, måske fordi jeg bedre kan lide hovedpersonen i ’Slettet’, og fordi den bare passer lidt bedre til min smag.

Som sagt så kan jeg godt lide den måde, Teri Terry skriver på. Sproget er flot og beskrivende, og jeg havde det som om, det var Kyla selv der havde skrevet bogen, så godt blev hendes følelser og tanker beskrevet. Det virkede rigtig godt når man læste ’Slettet’.

‘Slettet’ vs ‘Uglies’

Selvom ideen til ’Slettet’ ikke er helt ny – det er jo lidt den samme som i ’Uglies’ – så synes jeg, det er noget andet end i ’Uglies’. Det er overhovedet ikke det samme, de får gjort ved deres hjerner og heller ikke af samme grund. De to universer er også vidt forskellige. I ’Slettet’ er man ude i fremtiden, hvor der findes ting, vi ikke har nu, men også ting vi har nu, hvor nogle er forbudte for dem mens andre ikke er. I ’Uglies’ er næsten det hele fremtidsting, med touch fra de ting vi har i dag. Jeg kan bedst lige universet i ’Slettet’, da universet i ’Uglies’ ligger lidt for langt væk til, at jeg helt kan forestille mig det.

’Slettet’ er skrevet i første person, mens ’Uglies’ er skrevet i tredje person. Jeg kan bedst lide første person, da jeg som regel føler, at jeg kommer tættere ind på hovedpersonen og føler at det er mere personligt. Jeg har ikke noget imod, at læse bøger, som er skrevet i tredje person, men nogle gange synes jeg ikke, man ordentligt kan mærke hvad hovedpersonen føler og tænker.

Romancen er også bare lidt sødere i ’Slettet’, den virker lidt mere ægte og gengældt end i ’Uglies’. Jeg synes også at hovedpersonen i ’Uglies’ får lidt for meget modspil. Jeg elsker når hovedpersonerne får noget modspil i bøger, så det hele ikke bare er som en leg, men i ’Uglies’ synes jeg det er lidt for voldsomt.

Alt dette er med til at jeg bedre kan lide ’Slettet’.

Alt i alt

Jeg ved godt, at man siger ‘Døm ikke en bog ud fra dens forside’, det siger jeg også selv, men forsiden til ’Slettet’ er simpelthen helt fantastisk! Det er flot, spændende og tilpas dystert, uden at det bliver for meget – præcis ligesom selve bogen.

Så hvis du har lyst til at læse en fascinerende historie om en pige, som prøver at finde sig selv, efter hendes hjerne er blevet Slettet og om et livagtigt fremtidsunivers, så vil jeg helt klar anbefale dig at læse ’Slettet’! Det siges også at filmrettighederne er blevet solgt til ’Slettet’, så der er meget at glæde sig til!