`Den Sorte Ravns forbandelse´ er den første bog i trilogien om Morganas Kilder. Den handler om den 12-årige Elisa, som blev anbragt på Svaneborg, da hun var spæd. Hun tror, at hun ved, hvem hun er men finder senere ud af, at alt måske ikke er, som hun har troet.

Af Stine, 15 år

Titel:

‘Den Sorte Ravns forbandelse’ (Morganas Kilder 1)

Forfatter:

Helle Ryding

Sider:

351

Udkom:

2005

Forlag:

Nyt Nordisk Forlag

Følelses-barometer:







Elisa er anderledes end de andre børn. Hun har kræfter, hun ikke kan styre, hun lærer hurtigere end alle andre, hendes hår vokser hurtigere, og hun ved altid, hvordan alle stjerner og planeter står på himlen.
Da hun var spæd, blev hun efterladt i en kurv på Svaneborg. Der var ikke noget i kurven, som kunne fortælle noget om, hvor Elisa kom fra. Egentlig skulle der have været et brev med en frygtelig forbandelse, men det var forsvundet. 12 år senere dukker det gamle brev op, samtidig med at en mærkværdig mand flytter ind på Svaneborg.
Hvem er Elisa, og hvorfor er hun ikke som alle andre? For at finde ud af det, må hun finde ud til det sted, hvor regnbuen ender.

Velskrevet bog

`Den Sorte Ravns forbandelse´ handler om den 12-årige Elisa. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå Elisa er beskrevet, for hun er ikke den perfekte pige. Hun gør mange ting, hun ikke må, men kun fordi hun vil andre det bedste og samtidig er hun en herlig person, der er let at holde af. Selvom bogen er skrevet i 3. person, så kom jeg stadig tæt ind på personerne, og lærte dem at kende.

Personerne, handlingen og universet i ‘Morganas Kilder’, minder på nogle måder om ‘Historien om Mira’ af Josefine Ottesen. Det med det gode kontra det onde og det overnaturlige i den ellers almindelige hverdag. Jeg kan godt lide begge serie, på den måde de er bygget op på. Det med at en pige finder ud af, at hun er anderledes, skal kæmpe for sit eget og andres liv, og man følger hende i udviklingen fra en lille pige til en moden pige.

Da jeg læste ‘Den Sorte Ravns forbandelse’ følte jeg, at Helle Ryding havde planlagt sit univers fra starten af. Jeg følte ikke, at hun skrev derudaf kun for at skrive, for så bare at blive ved og ved. Det gjorde universet og handlingen mere troværdigt.

Selve miljøet i `Den Sorte Ravns forbandelse´, er også godt beskrevet. Jeg kunne forestille mig, hvordan tingene skete, og jeg kunne leve mig ind i deres verden. Der var godt nok lige noget med nogle biler, som jeg af en eller anden grund havde svært ved at placere i bogen, men det er ikke noget, der trækker ned.

Let at læse

Jeg har læst ‘Morganas Kilder’-serien før, men det er cirka fire år siden. Der havde jeg ikke nogen problemer med at forstå den, så det havde selvfølgelig heller ikke nu. `Den Sorte Ravns forbandelse´ er skrevet i et let sprog, hvilket gør, at den ikke er svær at forstå, og den er hurtig at læse, men det er der nu ikke noget negativt i. Jeg synes, at bogen er skrevet i et sprog, der mest passer til lidt yngre personer end jeg, men selv hvor jeg har læst den nu, så føler jeg på ingen måde, at den ikke kunne leve op til så mange andre bøger, der er skrevet til de lidt ældre unge.

”Don’t judge a book by it’s cover”

Jeg ved det godt. Man skal ikke vælge en bog ud fra, hvordan den ser ud, da den mest kedeligt udseende bog kan være helt fantastisk. Alligevel tror jeg, at der er mange, der gør det, og jeg må indrømme, at da jeg læste serien første gang, kom jeg hjem med 3’eren. De havde sat den frem på biblioteket, og jeg syntes, der var et eller andet specielt over forsiden. Næste dag måtte jeg så op og låne 1’eren i stedet for.

Uddrag af ‘Den sorte ravns forbandelse’

Hænder og fødder fandt selv ud af at klatre. På et øjeblik var hun oppe i tagrenden og så ned. Huha! Hun var højt oppe, og her var ikke andet at støtte sig til end tagstenene. Men hun var adræt, og snart havde hun svunget sig op på tagryggen.
Svanerne var meget større, end hun havde troet. De var højere end hun selv, og der var ikke pudsemiddel nok til begge. Men nu kunne hun også se, at de ikke trængte så meget. De skulle bare have en plet gnedet af her og der. Hun tog fat i den nærmeste og gav sig til at polere.
Men nu skete der noget meget mærkeligt! Svanen holdt op med at føles som metal. Den blev blød og varm og levende. Elisas hænder dykkede ned i fjerdragten, og hun mærkede de silkebløde dun inderst inde. Svanen spændte sig og bøjede halsen ved hendes berøring. Elisa tabte kluden af overraskelse, for nu var øjnene også blevet levende.

Forventninger var for høje

Som skrevet, har jeg læst ‘Morganas Kilder’ før. Jeg kunne huske, at det var en af mine yndlingsbøger, men jeg kunne ikke huske handlingen. Det var selvfølgelig noget, som dukkede op, imens jeg læste. Det tog dog lidt af spændingen, at jeg havde læst den før, fordi jeg nogle steder kunne huske, hvad der ville ske.

På en måde blev jeg lidt skuffet, da jeg læste den igen. Mine forventninger har nok været for høje, da bogen havde været min yndlings, og min smag omkring bøger har ændret sig. `Den Sorte Ravns forbandelse´ er på ingen måde dårlig, men den var bedre, da jeg var yngre. Så hvis du elsker en velskrevet fantasybog med en god handling og er omkring 10-12 år, så vil `Den Sorte Ravns forbandelse´ sandsynligvis være noget for dig.