Quick-Anmeldelse: ‘Mørke’: Det var fantastisk at blive suget med ind i Ethan og Lenas verden igen, med castere og incabusser. Anden bog har mange af de ting, den første manglede, men den havde stadig sine ulemper.
AF NATACHA, 19 ÅR |
Titel:
‘Beautiful Creatures – Stormvind’
Forfatter:
Oversat af:
Stig W. Jørgensen
Originaltitel:
‘Beautiful Darkness’ (Caster Chronicles #2)
Sider:
528
Udkom:
21. februar 2013
Forlag:
Carlsen
Følelses-barometer:
(SPOILER! Bøgerne i serien ‘Beautiful Creatures’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst den foregående bog, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)
Ethan og Lenas kærlighed er tilbage i andet bind af ’Beautiful Creatures’. Ethan og Lena har måtte kæmpe for deres kærlighed en gang og endnu engang, bliver deres kærlighed sat på en prøve. Lenas onkel Macon er død, og Lena mener, at det er hendes skyld. Hun forsvinder stille og roligt væk fra Ethan, mens hun bevæger sig tættere på sin mørke caster kusine Ridley og Ridleys nye mystiske ven.
Ethan bliver nu nødt til at kæmpe endnu hårdere for deres kærlighed og ikke mindst det valg, hun skal tage, om hun vil være lys eller mørk caster. Sammen med sin bedsteven Link og den nye pige i byen, må de lede efter svar og efter Lena. Samtidig bliver han kastet tilbage til Gatlins og Ravenwoods fortid og historie. Her kommer han dybere ind i Lenas verden, en verden der rummer mere en castere og incabusser. Han finder også ud af, hvem han i virkeligheden er, eller hvem, han i hvert fald er bestemt til at være.
På grund af Macons død er Ethan tvunget til at holde fast i Lena og kæmpe for deres forhold. Det er et stærkt tema for både den første og denne bog. De kan ikke stoppe med at elske hinanden, selvom det måske ikke altid er lige nemt. Deres kærlighed er det, der gør dem stærke, men på samme tid svage.
Vi hører også rigtig meget om Lenas store sorg over at have mistet Macon og, hvordan hun ændrer sig, fordi hun påtager sig skylden. Lena ændrer sig utrolig meget fra første bog til anden bog. Hun bliver en helt anden, fordi hun er så sikker på, at det er hendes skyld, at Macon er død.
- I ’Mørke’ bliver man introduceret til nye karakterer. Det giver et frisk nyt pust til bogen, for man stadig har de gamle, men der kommer nye til uden, at det bliver forvirrende.
- Man kommer tættere på Ridley og Ethans bedste ven Link. Jeg elskede at have Link med i ’Mørke’, hans one liners gjorde bogen en tand sjovere.
- Det, jeg helt klart elskede ved bogen, var, at jeg i første bog havde lært Gatlin at kende. I anden bog blev jeg så taget ud af Gatlin, ikke hele bogen igennem, men store dele.
- En af mine yndlingsting fra første bog var, at jeg så ind i fortiden sammen med Ethan og Lena. Det gjorde jeg igen i anden bog, men denne gang, var det kun sammen med Ethan. Det er en af de ting, der gør bogen så unik fra andre bøger, at det nærmest er en historie i en historie.
- Bogen havde alt for mange sider i forhold til selve historien. Det er ikke en historie, der er stor nok, til at kunne brede sig over 500 sider.
- Det er Ethan, der er fortælleren. Han beskriver alt ned til mindste detalje og kommer med eksempler på, hvad det minder om. Der var flere gange, hvor jeg simpelthen glemte, hvad jeg havde læst, fordi han forklarede det så nøje.
- Da jeg satte mig til at læse bogen, gjorde jeg det med en forventning om at høre om Lena og Ethans kærlighed og om hvorvidt Lena bliver en mørk eller lys caster. I stedet kunne jeg læse mig gennem næsten 500 sider om at Macon var død og at Lena sørgede. Det var ikke, hvad jeg havde forstillet mig og hvad jeg ville læse om og derfor, var det en skuffelse.
Det er en teen bog, men det skal ikke skræmme piger i 20’erne bort. Der er meget forskelligt i bogen alt fra romantik, til at man sidder og krummer tæer fordi man ikke ved, hvad der vil ske næste gang. Derfor skal man kunne lide fantasy-verdenen og lide at have flere bolde i luften på en gang.
Uddrag af ‘Mørke’
Jeg tog endnu et skridt nærmere på hende. Hendes familie stod tæt forsamlet om kisten, og jeg kunne ikke komme hen til Lena uden at passere rækken af incubusser, men jeg var ligeglad. Ethan, stands! Det er farligt – En høj incubus med et ar hele vejen ned af ansigtet, som om han var blevet angrebet af et vildt dyr, drejede hoved for at se på mig. Luften syntes at bølge imellem os, som hvis jeg havde smidt en sten i søen. Hans blik traf mig og slog luften ud af lungerne på mig, som om jeg havde fået en knytnæve i brystet, men jeg kunne ikke reagere, for jeg følte mig lammet – mine lemmer var følelsesløse og ubrugelige. Ethan! Amma kneb øjnene sammen, men før hun nåede at tage et skridt, lagde succubussen hånden på Scarfaces skulder og gav den et meget diskret klem. Jeg blev omgående løsladt af grebet, og blodet strømmede tilbage i mine lemmer. Amma nikkede taknemmeligt til hende, men kvinden med det lang hår og den endnu længere frakke ignorerede hende og forsvandt tilbage i flokken.
Skriv et svar