Quick-Anmeldelse: ‘De elendige’ er en gribende fortælling. Jeg elskede de første 300 sider, men så fór jeg vild i alt for mange personer og alt for mange årstal.
Af Kathrine, 15 år |
Titel:
‘De Elendige’
Forfatter:
Oversat af:
Fr. Winkel Horn
Originaltitel:
‘Les Misérables’
Sider:
672
Genudgivet:
21. marts 2013 (med filmcover)
Forlag:
Gyldendal
Følelses-barometer:
Vi er i Frankrig i begyndelsen af det 19. århundrede. Vi følger den tidligere galejslave Jean Valjean. Han er efter 19 år endelig blevet løsladt fra fængslet. 5 år for at stjæle brød og 14 år for flugtforsøg. En venlig biskop i byen Digne giver han husly for natten. Om natten stjæler Jean Valjen biskoppens sølvtøj, men bliver fanget af politiet, som fører ham tilbage til biskoppen, der ender med at redde Jean Valjean. Han fortæller, at sølvtøjet var en gave, og inden Jean Valjean forlader biskoppens hjem, minder biskoppen ham om, at han ’har lovet’ at bruge sølvtøjet til at blive en hæderlig mand.
Jean Valjean slår sig ned i Montreuil-sur-Mer under navnet Monsieur Madeleine. Han er blevet borgmester i byen og ejer en fabrik. Den prostituerede Fantine, der arbejde på Jean Valjeans fabrik, bliver arresteret af politiinspektør Javert, men Jean Valjean kommer hende til undsætning. Han ved, at hun er uskyldig og forlanger, at hun bliver sat fri.
- Vi kender alle til det at begå fejl. Og når vi så har begået en fejl, er det vigtigt, at vi forsøger at rette op på den fejl og kommer videre ad livets rette vej. Vi skal angre de fejl vi har begået. Vi skal slippe væk fra den dårlige samvittighed, som måske plager os. Og når andre så begår fejl, er det vigtigt, at vi kan tilgive dem, og hjælpe dem med at komme videre.
Og det er den problematik, vi har at gøre med i bogen. Jean Valjean prøver at komme videre i livet og lægge sin fortid bag sig. Han vil gerne være en respekteret borger, der kan leve på ligefod med alle andre, men politiinspektør Javert vil sætte en stopper for dette, og han gør det til sit livs mission at få fanget Jean Valjean. For han går ind for retfærdighed, og har man gjort noget galt, skal man også straffes.
- Der er ingen ubesvarede spørgsmål. Alt hænger sammen. I nogle tilfælde kan det blive for meget, at der ikke er noget, man skal tænkte sig til selv, men i det her tilfælde, fungerer det rigtig godt. Det gør det nemmere at holde styr på de mange handlingsforløb.
- Beskrivelser af personerne og miljøet er helt i top, og det er virkelig som at være der selv. Man får specielt et virkelig godt indtryk af, hvordan det var at leve i samfundets laveste klasse dengang, og man kan sætte sig ind i, hvor hårdt det må have været.
- Selv om beskrivelserne er der, og man får svar på alle spørgsmål, er der for mange personer at holde styr på. Jeg fik indtrykket af, at man, på et tidspunkt, blev præsenteret for en ny person på næsten hver side, og til sidst gav jeg op at holde styr på dem. Navnene flød bare rundt, og det var virkelig ærgerligt, da bogen jo var spændende nok.
- Romanen er historisk, og dette gør, at man også bliver præsenteret for en hel masse årstal. Efter min mening alt for mange. Til sidst havde jeg mistet tidsfornemmelsen, og jeg anede faktisk ikke, hvilket årstal vi befandt os i.
- Er du til fiktive romaner, men som stadig er historiske, skal du helt sikkert læse ’De elendige’.
- Den er utrolig lærerig, og hvis du godt vil vide noget om, hvordan det var at leve i Frankrig i slutningen af 19-hundredetallet og noget om emner som revolution, tro, kærlighed og de vigtige ting i livet, er ’De elendige’ helt sikkert en bog for dig.
Uddrag af ‘De Elendige’
Det var mere, end den stakkels Fantine kunne holde ud. Hun skulle have Cosette hos sig! Hun slap fri for det skændige liv, hun førte! Hun skulle leve fri, rig, lykkelig, hæderlig sammen med Cosette! Hun så pludselig i al sin elendighed paradis åbne sig for hende i al sin herlighed. Hun stirrede som bedøvet på denne mand, der talte til hende, og hun kunne kun hulke. Benene svigtede hende, hun faldt på knæ for Madeleine, og inden han kunne hindre hende deri, havde hun grebet has hånd og trykket sine læber mod den.
Så faldt hun i afmagt.
Skriv et svar