— Lad mig præsentere et band, der vil fylde dig med alle livets store spørgsmål. Du kan trygt læne dig tilbage og lade dine tanker hvile, mens dine ører vil blive svøbt i herlig lyd og musik, der vil tage dig med på en rejse til det ydre rum.
AF STELLA, 19 ÅR |
Albummet indeholder instrumentale musiknumre, der bevæger sig ind i flere forskellige genrer.
Jazzet med Swing-feel
Jeg fornemmer noget jazzet i den første sang ‘The Lottery’. Der er en swing-feel over trommerne, der bliver spillet af Søren Jensen, og dette bevæger sig videre i albummets andet nummer ‘Elephant Swing’.
Som jeg kommer længere og længere ind i albummet, bliver jeg også mødt af nogle træk fra bluesen, på den måde at guitaren der bliver spillet af Aske Jacoby, ligesom beklager sig. Guitaren spiller en større rolle, i hvert fald i de to første numre, hvor den har en mere fortællende rolle i forhold til de andre instrumenter, og på den måde har den taget den manglende vokals førertrøje på.
Dette minder mig om Blind Lemon Jefferson fra bluesens storhedstid, der på samme måde også brugte sin guitar til at understøtte sin sang og på en måde fungerede som en med-fortæller.
Derudover er der også noget keyboardspil fra Christoffer Jespersen i følge med bassen, der bliver spillet af Viktor Krauss, der giver associationer til noget funk, samt en lillebitte snært af noget gospel.
En rejse til det ukendte
Da jeg lyttede albummet igennem, var det ligesom at være med på en rejse til det ukendte udenfor vores atmosfære.
Det hele starter med en forberedelse, en optakt til take-off. I ‘The Lottery’ bliver jeg først mødt af trommerne, der spiller en rolle som en undertonet spænding inde i kroppen, hvorefter bassen og guitaren kommer på og på en måde prøver at hele sig i ro, men hele tiden vandrer højere op i aktivitetsniveau i takt med at nervøsiteten for take-off stiger, men hurtigt skynder guitaren at dæmpe sig igen for at holde styr på nerverne.
Der bliver leget med effekter, lyde der kunne minde om vinden, der blæser på én, på vejen op til rumskibet. Endelig kommer jeg ind i skibet, og alle instrumenter bliver ligesom forstærket og højere, og til sidst tager jeg af sted.
Mellem stjerner og planeter
‘Elephant Swing’ føles som vejen op igennem himlen, gennem atmosfæren, op indtil man flyver mellem stjerner og planeter. Jeg kigger ud af vinduet på det hele, og møder på min vej en helt masse nye og mystiske mønstre og farver.
Der bliver spillet på keyboardet med en lydeffekt, som lyder som en masse knapper og dippedutter der bliver trykket på inde i rumskibet, der hver har sin egen lyd.
‘The Bike’ starter ud med et lækkert bas-mønster, der går igen gennem hele nummeret. Herefter kommer der noget sang fra en trækbasun på, der afslapper hele kroppen efter den nervepirrende rejse derop.
Alt i dette nummer har en melankolsk følelse. Jeg slapper mere af her, men på den anden side er jeg også mere opmærksom, da gennemgangsmotivet i rytmen er forholdsvis simpelt, men derudover er der en masse lyde og toner, der går ind over og fader ud og ind.
Guitaren er mere rå, keyboardet lyder mere som et orgel, og bassen sørger for hele tiden, at holde en fast rytme, hvorimod de andre instrumenter er mere forskudte og ”tilfældige”.
Fungerer mere storyteller-agtigt end syngende
I ‘Pangæa’ er jeg landet på en planet, hvor jeg bliver mødt af en masse små, dansende grønne væsner. Nummeret har et mere up-beat tempo og får mig til at rokke lidt mere end normalt fra side til side sammen med de små grønne væsner.
Nummeret ‘Alone On Planet Earth’, er det eneste nummer med tekst og sang indover. Jeg kalder det tekst, fordi ordene ikke bliver sunget som sådan, men mere fortalt, og det fungerer mere storyteller-agtigt end syngende.
Teksten forklarer rejsen hertil og hvorfor, man er taget af sted, dog er der også en smule sang fra en kvindelig stemme, der både fortæller med men også synger indover – og dette minder mig en smule om nummeret ‘The Great Gig In The Sky’ – af Pink Floyd på grund af sangen, der lyder ret improviseret, dog ikke lige så kraftigt som i Pink Floyd’s nummer.
Det hele smelter sammen i det sidste nummer ‘The Lottery Appendix’, og albummet slutter med at brag af en fest, glæde og god energi.
Stræber efter, at man skal tage større chancer i livet
‘Free Ride’ lyder rigtig godt i mine ører, netop fordi jeg kan finde så mange forskellige træk fra forskellige genrer.
Jeg bliver fyldt med så mange indtryk og får associationer til alverdens ting af at lytte til musikken. Jeg kan også mærke en tydelig inspiration fra blandt andre ‘Pink Floyd’ og Bill Frisell.
Det er som om, musikken hjælper på, at jeg kan forestille mig større ting, end jeg kan til daglig. Det hele bliver vildere og vildere, og på trods af, at der ikke er mange ord inkorporeret i albummet, så er det som om, det stræber efter noget bestemt … stræber efter, at man skal tage større chancer i livet og slå sig løs, gå efter drømmene og ikke være bange for det ukendte.
Det hele er meget drømmende og storslået men alligevel også simpelt, som om svarene på de store spørgsmål er lige for snuden af mig selv. Som bandet selv forklarer deres musik på deres hjemmeside, er et af albummets store budskaber, at man bare skal lade tingene ske på deres egen måde og handle i nuet.
En rejse for dig?
Det har været mig en fornøjelse at lytte til ‘Free Ride’, og jeg vil helt sikkert holde øje med mere musik fra ‘Radio Galaksy’.
Lyder dette også som en rejse for dig? Så kan du glæde dig til tirsdag den 29 november 2016, hvor bandet holder et release party for albummet, ved Blågård Apotek, Blågårds plads 2 på Nørrebro i København.
Læs mere om ‘Radio Galaksy’ på deres hjemmeside: radiogalaksy.com
Søren Jensen
Christoffer Jespersen
Aske Jacoby
Viktor Krauss
Jakob Dahn og Sara Broberg: Vokaler. Lis Wessberg: Trombone. Mikkel Schnettler: Percussion. Dennis Flacheberg: Guitar. Thomas Strate og Marcus Toft: Recording supervisors Teis Frandsen: Mastering. René Cambony: Mix supervisor. Camilla Bannebjerre Nielsen: Album layout. Nicolai Beier Søndergård: Video til “The Bike”.
Skriv et svar