‘The Hunger Games’ – filmen, folk har spået til at blive endnu større end Twilight. Filmen, der handler om at kæmpe for det, man har kært og filmen, hvor 24 unge fra fremtidslandet Panem bliver sendt ind til the Hunger Games, hvor kun én kan overleve. Spørgsmålet er bare – er denne ene vores heltinde Katniss Everdeen?

Af Rebecca Johansen

Titel:

‘The Hunger Games’

Instruktør:

Gary Ross

Land:

USA

Distributør:

Nordisk Film

Premieredato:

22. marts 2012

Følelses-barometer:






Vi befinder os i fremtidens Nordamerika, der nu hedder Panem. Efter et oprør er landet blevet delt i 12 distrikter og skal nu hvert år sende en pige og en dreng mellem 12 og 18 år til hovedstaden Capitol, hvor de skal gøres klar til og deltage i årets begivenhed og højdepunkt: The Hunger Games!
Spillet, kun én kan overleve. Spillet, hvor de 24 unge bliver sat løs i en arena og skal kæmpe for livet, mens det bliver sendt i fjernsynet landet over og ikke mindst spillet, hvor den 16årige pige Katniss Everdeen (Jennifer Lawrence) fra det fattige distrikt 12 tager sin søsters plads, og nu må kæmpe for at overleve og vælge mellem venskab, liv eller død.

’The Hunger Games’ bygger på den kæmpe bogsuccess med samme navn af forfatteren Suzanne Collins, og nu godt og vel 4 år efter dens udgivelsesdato er den kommet til det store lærred, og jeg kan allerede sige: Den overgår ALLE forventninger!

Fanger stemningen ualmindeligt godt

Med ’The Hunger Games’ har instruktøren Gary Ross formået at få historien til at stråle på det store lærred. Ikke nok med, at Jennifer Lawrence er sindssygt godt castet som den rebelske og viljestærke Katniss, så formår filmen at fange den angst, der hersker i distrikterne, når deltagerne til spillet skal vælges, men også den underholdningsliderlige og overfladiske stemning, der findes i the Capitol. Det hele er bare sjov og underholdning for dem, og der tænkes ikke over konsekvenserne af de liv, der bliver taget i arenaen.

Billederne er virkelig flotte, og jeg kunne ikke lade være med at gispe et par gange under filmen, fordi jeg simpelthen syntes, det var så storslået. Særligt scenen, hvor deltagerne for første gang bliver introduceret for hele landets befolkning tog mig med storm, men mere vil jeg ikke sige, for det skal ikke læses om – det skal ses og opleves.

En udfordring

Der er ingen tvivl om, at det er lidt af en udfordring at filmatisere en så populær bog, og derfor må der selvfølgelig også være noget, der ikke kommer med. Det fede ved ’The Hunger Games’ var, at man slet ikke lagde mærke til de små ting, der, nu hvor jeg tænker over det, manglede. Det hele er sindssygt godt stykket sammen, og de scener, der er blevet tilføjet, som ikke er i bogen, passer ind og virker ikke malplacerede. De giver et større overblik over, hvor vigtigt spillet er for the Capitol, men ikke mindst også hvor skræmmende, det egentlig er.

Samtidig er det også utrolig fedt, at vi også får set arenaen og spillet fra tilskuernes side af og ikke kun fra Katniss synsvinkel. Det gør, at man lever sig en tand mere end i spillet. Selvom jeg godt vidste, hvad der skete, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at sidde og holde vejret i spænding, juble og skrige, når noget ekstra uhyggeligt skete; eller bare sidde og være trist over, hvor håbløs situationen for både Katniss, men også hendes meddeltager, bagerdrengen Peeta (Josh Hutcherson) fra samme distrikt er.

Barsk, men ikke glorificeret

Ja, filmen er barsk og andet ville være underligt, når det nu er 24 unge mennesker, der bliver sendt ind i et stort blodbad. Til gengæld bliver volden ikke glorificeret, hvilket er et klogt og beundringsværdigt valg fra instruktørens side. Der bliver ikke dvælet ved blodet, men mere de psykiske aspekter af det, og hvordan det påvirker Katniss – for er der noget, Jennifer Lawrence kan, så er det at græde med så stor overbevisning, at jeg selv sad og fællede adskillige tårer i biografen.

Ikke det nye Twilight

Det er ikke det nye ’Twilight’ for så meget romantik er der dog ikke med og for at være helt ærlig, så er jeg lidt træt af, at folk sammenligner alt med Twilight. Men det er ‘The Hunger Games’, Katniss sparker røv og man tror på det. Kort sagt er filmen virkelig en biografbillet værd. Den er barsk, smuk, storslået, rørende tankevækkende og lige som den skal være.



Husk at læse vores andre artikler om ‘The Hunger Games’ 🙂

VI VIL ELSKE AT HØRE DIN MENING OM ‘THE HUNGER GAMES’ FILMATISERINGEN!

SKRIV EN KOMMENTAR! 😀