Teenagefilm: ‘I am number four’ er en film med fart over feltet, der bestemt underholdte trods en handling, der ville lidt for meget. Det er science fiction, så alle kan være med – og det er super fedt.

Af Rebecca Johansen, 16 år

Titel:

‘I am number four’

Instruktør:

D.J. Caruso

Land:

USA

Distributør:

Disney

Premieredato:

17. marts 2011

Da den fjerntliggende planet Lorien blev udslettet af ondskabsfulde aliens, også kaldet Mogadorians (”mogs” i daglig tale), flygtede ni børn til Jorden, kun for at finde ud af, at mogsne følger efter dem og vil dræbe dem én efter én, selvom de prøver på at skjule sig godt. Barn nummer tre er nu død. John Smith (Alex Pettyfer) er nummer fire.

I en fart flytter hans vogter Henri (Timothy Olyphant) ham til en lille by, Paradise, i staten Ohio. Her må John holde lav profil, hvilket er lettere sagt end gjort. Hurtigt finder han ud af, at han også gerne vil have et liv, og da han møder pigen Sarah (Dianna Agron) bliver dette ønske forstærket. Men den mogadoriske dræberpatrulje får snart færten af ham. Nu er spørgsmålet, om han skal flygte eller slås.

Når man glæder sig som et lille barn før juleaften

‘I am number four’ er en film, jeg har villet se siden jeg første gang hørte om den. Derfor glædede jeg mig utrolig meget til at se den i biografen og havde selvfølgelig en del forventninger til den. Det kan man ikke undgå, når man går som et lille barn juleaften og glæder sig. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at jeg havde læst en masse rosende ord om bogen, som filmen var baseret på. Og nå, ja, så spillede Alex Pettyfer (som jeg har haft et lille crush på i monster lang tid) hovedrollen i filmen. Det kunne jo næsten ikke blive bedre.

Filmen starter rigtig god ud med masser af action i form af nummer tre, der bliver jagtet. Jeg kunne ligefrem mærke spændingen i biografsalen, som vi sad dér i mørket og fulgte den hæsblæsende flugt. Resten af filmen var ligeså spændende og fyldt med action, uden at det blev al for meget. Desværre syntes jeg også, at jeg havde hørt historien før, og filmen havde generelt lidt for mange kliché’er til, at jeg virkelig kunne synes om den og forlade salen med en wow-følelse, da den sluttede.

For mange film om den nye elev

Jeg synes, jeg har set nok film, hvor der starter en ny elev på skolen, som bliver forelsket i en outsider. Dette medfører som altid en masse problemer – blandt andet skolens bølle, der pludselig kommer efter vores hovedperson. Kort sagt er mange af karakterer, vi bliver præsenteret for i filmen for stereotype (nørden, den smukke pige, skolens bølle og så videre), og jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere originalitet på den front.

Universet kommer aldrig rigtig på plads

Det kan godt være, at selve universet og idéen bag det er gennemtænkt fra instruktørens og forfatterens side, men det kommer aldrig rigtig på sin plads i filmen. Nogle uger før jeg satte mig i biografens mørke, havde jeg aftalt med mig selv, at jeg skulle læse bogen, som jeg næsten altid plejer, når jeg skal se en filmatisering af en bog. Der gik så nogle dage, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg for en gang skyld, gerne ville prøve at blive overrasket. Bogen blev sat på bogreolen igen, og jeg gik udvidende ind i biografen.

Flotte effekter, tyndt indhold

Nu sidder jeg her og ærgrer mig over, at jeg ikke fik den læst inden. Handlingen i ‘I am number four’ er ikke helt let at hitte ud af, og jeg følte slet ikke, at jeg fik nok baggrundsviden. Det var som om, filmen prøvede at fortælle alt for meget på samme tid og det gjorde, at det hele blev ret kort og forvirrende.

Der var dog ingen steder i filmen, hvor jeg sad og kedede mig, så jeg var underholdt hele vejen igennem – og jeg tog mig da også i næsten at sidde og bide negle under nogle scener, fordi jeg syntes, de var spændende.

Så hvis du har lyst til at kigge på pæne mennesker, en masse action og lyseffekter og brag (dem var der især mange af – og de var rigtig flotte!), så syntes jeg, at du skulle gå ind og se den. Det er en film for et bredt publikum (da jeg var inde og se den, sad der en gammel mand i biografen og smilte, da han gik ud), med både en masse kærlighed og romantik til den kvindelige del og seje kampscener og høje lyde til den mandlige. Men rent indholdsmæssigt følte jeg, at den var lidt tynd. Heldigvis har bogen, som filmen er baseret på, en fortsættelse – så mon ikke, vi kommer til at se mere til John Smith og Co. i fremtiden? I så fald er der i hvert fald en masse at glæde sig til!

Desuden har ’I am number four’ et virkelig fedt soundtrack, og jeg er især blevet helt vild med sangen ”Letters from the sky” af Civil Twilight, der bliver spillet til sidst. Det gør altså meget for en film, når dens musik er god. Nogle gange sad jeg endda helt og rockede med!



Den 20-årige lækkerbisken, Alexander Richard Pettyfer – bedre kendt som Alex Pettyfer – er ved at blive en rigtig stor stjerne. Oprindeligt kommer Alex fra Hertfortshire i England, men som I måske har bemærket i filmen `I Am Number Four´, har han droppet den britiske accent til fordel for den amerikanske. Jeg synes nu personligt, at hans britiske accent er ualmindeligt sød.

Alex er bl.a. kendt fra `Stormbreaker´-filmen, hvor han spiller rollen som den forældreløse spion, der vikles ind i verdensomspændende intriger. En af hans seneste film hedder `Beastly´. Filmen er en moderne genfortælling af `Skønheden og Udyret´ og bliver snart sendt i bl.a. de amerikanske biografer, men desværre er `Beastly´ ikke planlagt til dansk filmdistribution. Så vi må vente med at nyde ham i filmen, til den kommer på dvd. Foruden at være skuespiller, har Alex også været model for mærket Burberry. Så kan det vidst ikke blive meget bedre. (Andra Jeanina Liu)