Dragør bringer historieundervisningen til live

I Dragør er eleverne selv aktive medspillere i de historiske begivenheder, de bliver undervist i, når det årlige ‘Historieløb’ løber af stablen. Dragørs tre skoler blev i november belønnet med en femteplads i DM i skoleudvikling for initiativet. (Foto: Dragør Ungdomsskole)

AF CAMILLA LÆRKE LÆRKESEN

De fugtige gange under Kongelundsfortet i Dragør er fulde af unge soldater i grønmelerede kamuflagedragter. De har alle gasmasker på, mens de opmærksomt bevæger sig frem i mørket. Vejrtrækningerne lyder korte og hule bag maskerne. Kondensen løber ned ad de hvidmalede vægge, der lukker sig om dem. Over jorden kan de høre råb og skrig. Der er ingen af soldaterne, der er en dag over 15 år. Vi er i 1962, og russerne nærmer sig Kongelundsfortet.

I virkeligheden er vi i oktober 2018. Børnene er ikke soldater under Den Kolde Krig, men elever fra syvende, ottende og niende klasse fra Dragør Skole. De er midt i ‘Historieløbet’, der er et samarbejde mellem Museum Amager, Dragør Ungdomsskole og Dragør Lokalarkiv, hvor hele byens udskoling kommer ud af klasselokalerne og samles til en lokalhistorisk temadag. Fredag d. 23. november løb de tre Dragør-skoler med en femteplads i DM i skoleudvikling for deres ‘Historieløb’.

”Nu er det sidste gang, jeg kalder jer elever! Resten af dagen er I soldater i den danske hær,” råber Christoffer Søe.

”Nu er det sidste gang, jeg kalder jer elever! Resten af dagen er I soldater i den danske hær,” råber Christoffer Søe, der er leder af Dragør Ungdomsskole. De nyudklækkede soldater gør honnør, mens de holder øje med hinanden ud af øjenkrogen. Et mosgrønt militærkøretøj kører ind på pladsen, og to officerer i autentiske uniformer fra ‘Den kolde krig’ stiger ud og giver ordrer. Deling for deling spreder eleverne sig ud over fortet.

Linnea Lindeblad Kadijevic går i 8. klasse på Nordstrandskolen i Dragør. Hun ser allerede frem til næste års ‘Historieløb’. ”Jeg synes, det var rigtig fedt. I vores klasse er vi sådan nogle, der synes, det er sjovt at leve os ind i ting og lege med,” fortæller hun. Men ikke alle var lige begejstrede. ”Der var nogle af de andre, der ikke tog det seriøst. Vores parallelklasse synes for eksempel ikke, det var særlig fedt. De kunne ikke så godt lide alle de fysiske øvelser, hvor man skal løfte tunge ting og lave øvelser. Vores klasse tog det, som det kom – og fik en rigtig fed dag ud af det.”



Lokal sammenhængskraft

”’Historieløbet’ er et bud på folkeskolereformens ’den åbne skole’ og er et berigende samarbejde imellem blandt andet kommunens skoler og ungdomsskole om levende historieformidling”, udtaler skolechef i Dragør Kommune, Karina Møller.

Den åbne skole har til formål at åbne sig for det omgivende samfund ved at arbejde sammen med lokale organisationer som idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne oplever en sammenhængskraft mellem institutionerne og stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet og lokalområdet rummer.

”Vi har et fedt samarbejde med lokalarkivet og museet, så vi får skruet nogle events sammen, der både er spændende og sjove og samtidig realistiske og historisk korrekte,” fortæller Christoffer Søe.

”Hun er virkelig god til at leve sig ind i tingene og bruge et gammeldags sprog. Hun gjorde os virkelig bange. Hun var sådan en gammel læge eller sygeplejerske med bylder i hovedet. På hendes post skulle vi teste vores blodtype ved at prikke os i fingerspidserne.” (Linnea)

Udover at være et samarbejde mellem tre lokale institutioner, kræver ‘Historieløbet’ også mange frivillige kræfter fra de lokale borgere i Dragør. De lægger udstyr til og træder til som skuespillere og statister. En af de frivillige, der med glæde stiller op hvert år er Pernille Stockfleth. Hun er til daglig historiefortæller og elsker at klæde sig ud og skabe levende fortællinger for de unge. Og de unge elsker hende.

”Hun er virkelig god til at leve sig ind i tingene og bruge et gammeldags sprog,” fortæller Linnea, ”hun gjorde os virkelig bange. Hun var sådan en gammel læge eller sygeplejerske med bylder i hovedet. På hendes post skulle vi teste vores blodtype ved at prikke os i fingerspidserne.”

”Der er heldigvis en udbredt kultur for frivillige i Dragør. Vi kunne ikke gøre det uden dem,” fortæller Christoffer Søe.

Historiefortæller Pernille Stokfleth er faktisk flyttet til Lolland, men kommer troligt til Dragør for at være med. ”Jeg elsker jo at være med,” siger hun.



Lokalhistorie i et globalt perspektiv

En gruppe unge stimler tæt sammen om et kassettebånd. En af drengene stryger pegefingeren fra venstre mod højre på siden af båndoptageren. En pige genkender ‘Eject’-ikonet på den forreste knap fra sin fjernbetjening derhjemme. Det lykkes at få sat båndet rigtigt i og spolet tilbage. Militærordrer på forskellige sprog lyder ud af de små, knitrende højtalere. De unge soldater skal regne ud hvilket af dem, der kan afsløre de russiske skibe ude i Øresund.

Fra år til år veksler skolerne mellem tre forskellige historiske scenarier fra hver sin periode i verdenshistorien. I år er eleverne bragt tilbage til ‘Den Kolde Krig’ på Kongelundsfortet. Scenarierne udspiller sig lokalt, som det har foregået i Dragør i virkeligheden. Sidste år skruede skolerne uret 20 år længere tilbage i tiden til jødernes flugt til Sverige, som Dragørs borgere og fiskekuttere spillede en stor rolle i. I det tredje scenarie skal vi helt tilbage til starten af 1800-tallet, hvor de unge på Cluedo-lignende vis skal løse gåden om, hvem der satte ild til Hollænderbyen.

“Tager man for eksempel familiens yngste – en grædende baby – med sig på flugt med risiko for at blive fundet – eller efterlader man barnet på et børnehjem? Det dilemma gjorde stort indtryk på de unge,” fortæller Christoffer Søe.

Gennem fysiske og intellektuelle udfordringer prøver de unge kræfter med alt fra kortlæsning og sprogkundskaber til stafetløb og kasteskyts. De unge bliver også stillet i forskellige etiske dilemmaer, baseret på sande historier. “Tager man for eksempel familiens yngste – en grædende baby – med sig på flugt med risiko for at blive fundet – eller efterlader man barnet på et børnehjem? Det dilemma gjorde stort indtryk på de unge,” fortæller Christoffer Søe.

”Det fedeste var sidste år, da vi havde om jødeflugten. Det var ligesom at være rigtigt på flugt. Vi havde ting med i kufferten, vi skulle bruge, og vi blev stoppet af en tysk soldat og skulle snakke tysk med ham. Det var virkelig sjovt at blive udfordret på et andet sprog,” fortæller Linnea.

Skoledage man aldrig glemmer

Den involverende undervisning får eleverne til at huske stoffet bedre, fordi de oplever, mens de lærer, får informationerne ad flere omgange og skal huske information mellem posterne for at læse opgaverne.

Linnea fortæller videre: ”I vores historietimer skulle vi have et forløb om ‘Den kolde krig’ lige efter, vi havde været på fortet. Det var fedt, fordi vi vidste alt på forhånd og kunne være rigtig meget med og bedre forstå vores historielektioner. Det var rigtig vellykket, at det lå i sammenhæng, og jeg tror ikke engang det var planlagt. Vores lærer var overrasket over, hvor meget vi vidste på forhånd.”

Linnea mener selv, at hun husker det ekstra tydeligt, fordi hun fik det ind på en anderledes måde.

”Det er sådan nogle skoledage, de aldrig glemmer,” siger Christoffer Søe.




Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.