Det sidste tabu: ‘Det sidste tabu’ handler i bund og grund om det tabu, at der er en norm blandt indere om at man ikke blander sig med sorte. For Simran og Tyrone virker det ikke ubetydeligt, hvad andre tænker om dem, men de synes at kærligheden er så meget vigtigere, at de ikke vil lade fordommene styre deres liv, som det måske har styret deres forældres liv. De vil gøre op med det sidste tabu. En rigtig romantisk og morsom men også barsk og realistisk roman. (mere…)
‘Spiseforstyrrelser’: Tør du lægge alle dine forsvarsmekanismer, der normalt beskytter dig, og er du modig nok til at turde rumme Martys historie, mens du skiftevis griner og tårerne løber ned ad kinderne på dig, ja, så bliver du også vel belønnet i ‘Ikke engang et jordbær’ af Marnelle Tokio. Du kommer et stort skridt nærmere dig selv – ikke den, du vil være eller tror du bør være, men den du virkelig er. Det er meget store ord, men ‘Ikke engang et jordbær’ er også en meget stor bog om det allervigtigste her i livet! (mere…)
Animation: En spændende og actionfyldt udgave af Tintin er nu udkommet på blu-ray, og selv om man ikke skulle være 100% fan af netop Tintin, er der så meget interessant baggrundsmateriale med om ‘motion capture’-teknikken i filmstudierne – der er den flotteste til dato – at enhver computer- og tekniknørd vil blive helt opslugt. (mere…)
“Titanic was called the Ship of Dreams. And it was. It really was…”
Har du aldrig fået set ‘Titanic’ i biografen, får du nu endelig chancen, oven i købet i 3D. (mere…)
Skeletter i skabet: Hvor bind 2, ‘Blodtåge’, virkelig fik banket et spændende univers fast og givet godt med gys og spænding, dog uden at give nogen forløsning på noget, er dette tredje bind løbet helt af sporet. Selvom bogen er 200 sider længere end de første to i serien, får vi stadigvæk ikke svar på mysteriet, og nu er frustrationen så stor, at det ikke er morsomt længere. (mere…)
Niceville: Fremragende filmatisering af en vigtig og smuk historie, og skønt endelig at se Emma Stone i en dyb og seriøs karakter, sammenlignet med hendes sædvanlige teenageroller i diverse komedier. (mere…)
‘Server’: Jeg følte mig hensat til Peter Parkers Spiderman-univers i denne danske ungdoms sci fi/krimi, der er Peter Griffins første. Hyggen var i top, karaktererne var knivskarpe, samtidig med at historien også var spændende. Hvor de fleste danske, mandlige ungdomsforfattere skriver lige så elegant om følelser og empati, som en flok lemurer ville udføre en hjerte-operation, falder det Peter Griffin helt naturligt at beskrive mange af de drenge/mande-følelser vi ellers aldrig får lov til at høre om i ungdomlitteraturen — virkelig unikt og rart. Selve projektet med at redefinere hele verdens teknologiske niveau og drømmen om at redde verden, er dog alt for stort et projekt til, at det vil lykkes. (mere…)
HUGO:’HUGO’ rummer eventyret for børnene og det historiske og de smukke læresætninger om livet, for de voksne. Så det ender med at blive en dejlig, dejlig familiefilm til 5 stjerner, hvor ingen behøver gå på kompromis. (mere…)
Gys: Det begynder som en slags ‘Tempelriddernes Skat’ og løber ud i en B-gyser, og jeg er stadig i tvivl om hvorvidt ‘Sort vand’ reelt skal opfattes som en gyser, eller det er en parodi på en gyser. (mere…)
Game of Thrones: Den enorme passion andre lægger i ‘Star Wars’ eller ‘Ringenes Herre’, har jeg for ‘Games of Thrones’. Det var kærlighed ved første blik, for tv-serien er et virkelig vellykket resultat af den ellers meget svære kunst, det er at transformere en slægtsroman til levende billeder. (mere…)
Gys: Hvad tror du din oldefar læste for 114 år siden, når han satte sig til rette med merskumspiben? Han læste selvfølgelig den nye spøgelseshistorie ‘Skruen strammes’ af den amerikanske forfatter Henry James. Nu er den skønne, psykologiske gyser oversat til et mere moderne sprog, så du som ung også kan få gåsehud og et spændende indblik i en forfatters tanker og skrivestil i 1800-tallet. (mere…)
‘I går var i dag i morgen: Efter Jay Ashers kæmpesucces med ‘Døde piger lyver ikke’ (Thirteen reasons why), er der nok rigtig mange, der har ventet spændt på hans næste ungdomsroman. Desværre er ‘I går var i dag i morgen’ så langt fra ‘Døde piger lyver ikke’, at det er svært at tro, det er den samme forfatter. Idéen med at tjekke sin fremtid på Facebook er ganske god, den er bare ikke særlig godt udført, så læseoplevelsen blev lidt af en skuffelse. (mere…)
Walt Disney Klassikere: Det er en skøn fornemmelse, at eje Disneys klassikere. Specielt når de kommer i bedre og bedre kvalitet. ‘Lady og Vagabonden’ er én af de aller bedste, for det er selvfølgelig ikke en tilfældighed, at vi hvert år ved juletid kniber en tåre, når Vagabonden inviterer Lady på spaghetti med ekstra mange kødboller hos Tony’s. Vi ser det klip hvert år, fordi det er noget af det mest romantiske Disney-folkene nogensinde har skabt. Også her 57 år efter biografpremieren. (mere…)
CHERUB: Endelig fik vi lov til at få 12. og sidste bind i Robert Muchamores serie om Cherub’erne. Man kan bestemt ikke læse serien uden også at læse specielt efterskriftet i bind 12, men derudover var det desværre en ret rodet afslutning på en ellers helt unik serie, som jeg vil kalde vor tids allerstørste drenge- og girlpower-bøger. (mere…)
CHERUB: En dreng falder på mystisk vis ned fra et tag i boligkvarteret Palm Hill og bliver slået ihjel. ‘Dødsstødet’ er modsat alle de andre bøger i serien ganske kedelige og forudsigelige. Det virker som en rutine-Cherub-mission, og selve Cherub’ernes øvelse er meget sjovere at læse om end selve hovedmissionen. (mere…)
CHERUB: James skal ind og spille fange i et af USA’s mest sikrede ungdomsfængsler for mordere. ‘Arizona Max’ blev den mest spændende Cherub-bog, jeg har læst til dato. (mere…)