PRIVATE-serien: Lige som jeg troede Private-serien ville gå lidt i stå, sparker Reed Brennan pludselig r..! ‘Bekendelser’ gav den største forløsning, jeg nogensinde har oplevet i en bog. Og som om det ikke er nok, så er Kate Brian slet ikke Kate Brian, men Kieran Scott!?

Af Peter Kock Henrichsen

Titel:

‘Bekendelser’ (Private 4)

Forfatter:

Kate Brian

Oversat af:

Helle Schou Kristiansen

Originaltitel:

‘Confessions’

Sider:

202

Udkom:

2009

Forlag:

Carlsen

Hjemmeside:

PRIVATE the series

Følelses-barometer:







(SPOILER! Bøgerne i serien ‘PRIVATE’, udgør en sammenhængende historie. Hvis du ikke har læst de foregående bøger, spolerer du handlingen, hvis du læser videre!)

Reed Brennan kæmper sin egen kamp for at få Josh ud af spjældet. Noelle, derimod, har stemplet ham som morder og presser hele tiden Reed til at komme videre med sit liv. Da pressen omringer hele skolen, planlægger Noelle flugtplaner, så Billings-pigerne kan komme til byen og feste og glemme alle problemerne. Men Reed kan ikke feste og tager sagen i sin egen hånd. Selv om Josh er varetægtsfængslet, opsøger hun ham på politistationen og hører at rektors sekretær, Mrs. Lewis-Hanneman, og Thomas’ bror, Blake, kan give Josh et alibi. Kriminalassistent Hauer beder dog Reed om at blande sig udenom, men det kan man ikke bare spise en Billingspige af med, der lige har mistet sin anden kæreste.

Taylor Bell holder sig stadig fra Billings House og er iøvrigt tavs som en østers, når Reed forsøger at få yderligere oplysninger ud af hende. Gudskelov træder Dash til og viser sig som en guttermand, så Reed ikke skal stå for opklaringsarbejdet hele alene. Dash har nemlig også mistet to gode venner i Thomas og Josh.

Reed bliver moden

Jeg frygtede lidt, at Private-serien begyndte at gå lidt i stå. Der skete ikke forrygende meget i bind 3, sammenlignet med 1’eren og 2’eren. Mindst som man venter det, sparker Reed Brennan r.., gennemgår en kæmpe udvikling og siger til med Noelle imod, uden at have de store skrubler over det bagefter. Det fik det store smil frem. Der begynder at blive ret gustent på skolen, for man har jo en idé om at Reed har ret i at Josh er uskyldig, og hvor er den morder så henne?

Kieran Scott er Kate Brian

Kate Brian, der i øvrigt er fra 1974, har måske snydt dig, for hun hedder rigtigt Kieran Scott og bruger blot forfatternavnet Kate Brian til Private- og Privilege-serierne. Mange af hendes enkeltstående bøger, skriver hun under pseudonym Emma Harrison, så hun er en skøn forfatter, du aldrig rigtig ved hvor du har. Og det får du virkelig bekræftet i ‘Bekendelser’.

Aldrig træt af Billings

Selv om det er fjerde bog i serien, bliver jeg aldrig træt af miljøet på skolen. Der sker så meget i pigernes privatliv, at vi praktisk taget aldrig når at høre mere om undervisningen, og det er et godt tegn. Private-serien er virkelig gennemtænkt, for replikker som pigerne siger i første og andet bind, giver pludselig mening her i fjerde bind. Desuden er de højest intelligente pigernes dialoger stadig en stor fryd at læse. De har hver især så meget personlighed, at der aldrig er et kedeligt øjeblik i kantinen eller på kollegiet. Og så tager ‘Bekendelser’ prisen for den mest spændende slutning, jeg har læst i en bog nogensinde! 😀

Uddrag af ‘Bekendelser’:

Dash foldede armene og skød sine perfekte øjebryn op, mens han travede hen til automaterne og tilbage igen. “Okay, jeg tror, jeg ved, hvordan vi får Blake til at lette røven og komme herhen, så vi kan snakke med ham.”
“Gør du? Hvordan?” spurgte jeg, mens mit hjerte begyndte at hamre.
“Vi må bruge mrs. Lewis-Hanneman. Blake vil gøre alt for den kvinde,” sagde han. “Selv om jeg ikke fatter hvorfor. Jeg synes, hun virker som en frigid møgso.”
Det var der nok mange, der ville kalde hans kæreste, men det valgte jeg ikke at påpege.
“Jeg siger jo, at hun ikke vil hjælpe.”
“Hul i det. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi kommer ind i Hell Hall i aften.” Dash stoppede op foran mig og tænkte, så det knagede.
“Jeg ved godt, hvordan vi kommer det, ” sagde jeg nonchalant. Jeg var trods alt blevet tvunget til at bryde ind for nogle måneder siden midt om natten. Det kunne jeg sagtens gøre igen.
“Gør du?” spurgte Dash.
“Barnemad,” sagde jeg. “Hvornår skal vi gøre det?”