De 31 indre dialoger i norske Linn Skåbers nye bog ‘TIL UNGDOMMEN’, er lige så forskellige, charmerende, rodede, blandede, smukke, forvirrede, smertefulde, stille, voldsomme og højtråbende som 31 elever fra et par tilfældige 7., 8. og 9. klasser. Hver dialog er en lille, afsluttende historie, så du kan slå tilfældigt op i bogen, eller du kan selv vælge, hvilken person du har lyst til at gå dybere ind i. Det allerbedste er Lisa Aisatos 37 fascinerende og utrolig stemningsfyldte tegninger, jeg ville ønske, man kunne få dem i plakatstørrelse!
(mere…)
Kategori: Socialrealisme
-
‘TIL UNGDOMMEN’ af Linn Skåber
-
‘DIG & MIG & ZLATAN’ af Jonas Kleinschmidt
‘DIG & MIG & ZLATAN’ er Jonas Kleinschmidts debutroman og en virkelig god bog om drenge og deres mange følelser, som kvindelige forfattere næsten aldrig rammer. (mere…)
-
‘We were liars’ af Emily Lockhart
Emily Lockhart skrev ikke den her novelle bare for underholde. Hun skrev den, fordi hun var nødt til at fortælle dig historien om forholdet mellem en fraskilt, frustreret mor og hendes datter, der må lide under morens situation. Det er først og fremmest en socialrealistisk roman om de usunde mekanismer, der kan husere i en familie og som man ikke kan undslippe, ej heller selv om man er blevet teenager. “Historien er uforglemmelig!” har John Green udtalt efter at have læst den. Og den er virkelig uforglemmelig – og fuld af overraskelser! (mere…)
-
‘Uses for boys’ af Erica Lorraine Scheidt
Anbefalingen på forsiden af ‘Uses for boys’ er så præcis og så rigtig, at jeg blot vil citere den: “‘I wish every woman could gain wisdom found in these pages. Quiet. Stark. Possible life-changing.’ – Ellen Hopkins”. (mere…)
-
‘The Book Thief’ af Markus Zusak
Efter at have læst ‘The Book Thief’ fik jeg et helt nyt syn på, hvordan det var at leve i Tyskland under 2. Verdenskrig. Det er selveste døden, der fortæller historien om Liesel Meminger, og det er både hjertevarmende og hjerteskærende på samme tid. (mere…)
-
’Amy & Roger’s Epic Detour’ af Morgan Matson
’Amy & Roger’s Epic Detour’ er ikke bare endnu en kærlighedshistorie – det er lige så meget en historie om, hvordan man kommer sig igen efter at have mistet en, man holdt meget af. Det er en historie om en pige, som langsomt lærer sig selv at kende igen, og derfor faldt jeg for bogen – ligesom Amy langsomt falder for Roger. (mere…)
-
‘The Spectacular now’ af Tim Tharp
’The Spectacular Now’ handler om nuet, om at acceptere sig selv og om at omfavne det mærkelige. Den handler om en fantastisk udvikling mellem to vidt forskellige mennesker og om, hvordan ét enkelt menneske kan forandre hele verden for en anden person. Historien gik lige i mit hjerte og rørte mig meget. (mere…)
-
‘Eleanor & Park’ af Rainbow Rowell
’Eleanor & Park’: Det er sommer og året er 1986. En ny, rødhåret pige med tøj, der slet ikke matcher, stiger på skolebussen. Meget modvilligt lader drengen med tegneserierne og høretelefonerne hende sætte sig ved siden af ham. Sådan mødes Eleanor og Park for første gang. Bogen var fængende, jeg fik lyst til at læse videre, men den greb mig ikke, og jeg følte ikke noget med personerne. Jeg blev efterladt med flere spørgsmål end svar, og jeg fik langt fra den læseroplevelse, jeg havde regnet med. Det gør altså, at jeg kun ender på 2 stjerner ud af 6.
(mere…) -
‘Butter’ af Erin Jade Lange
Teenager på 200 kilo: Den amerikanske ungdomsbog ’Butter’ charmerer sig lige ind i hjertekulen. (mere…)
-
’Lovely, Dark and Deep’ af Amy McNamara
’Lovely, Dark and Deep’: Det var ikke kærlighedshistorien i ’Lovely, Dark and Deep’, der fik mig til at vende side efter side, når jeg sad og læste. Selvfølgelig var jeg nysgerrig efter at finde ud, om Wren ender med finde lykken igen, men det var ikke det, der gjorde bogen fantastisk i mine øjne. Det jeg i virkeligheden ønskede at finde ud af var, om den her ulykkelige pige kunne finde vejen tilbage til et liv, der var værd at leve. (mere…)
-
‘Where things come back’ af John Corey Whaley
John Corey Whaleys debutroman ’Where Things Come Back’ handler om den 17-årige dreng Cullen Witter, som har afsluttet sit næstsidste år I High School og er nu klar til sommerferien. Men det hele tager en meget drastisk vending, da hans lillebror, Gabriel, pludselig forsvinder. Samtidig følger man en sidehistorie om hvordan ens religiøse overbevisning kan påvirke andre menneskers syn på tilværelsen. (mere…)
-
‘Det gør kun ondt én gang’ af Peter Krogholm og Diana Hansen
En gribende beretning om, hvordan Diana, en ung dansk pige begynder at udvikle psykoser og havner i prostitution, fordi hun vokser op i utryg familie, hvor det er morens voldelige kæreste, der bestemmer dagsordenen. Selv om det primært er Dianes nedture og ikke hendes små succeser, der bliver lagt vægt på i fortællingen, fandt jeg beretningen interessant og fængende. Men for hvert nyt kapitel igennem bogens 25 kapitler, skifter Diana alder helt uden kronologi, således at jeg som læser aldrig forstod, hvad der var sket Diana lige før og hvad, der kom til at ske Diana lige efter. Derfor endte læseoplevelsen blot med at blive en forvirrende samling indblik, som jeg aldrig kunne stykke sammen til en helhed, der kunne lære mig noget overordnet. (mere…)
-
‘Gåden om Alaska’ af John Green
Der er ikke noget at sige til, at mine forventninger var høje til den meget roste og omtalte bog ‘Gåden om Alaska’, da det er John Green, forfatteren bag ‘En flænge i himlen’, der har skrevet den. Men ungdoms-romanen om den 16-årige Miles der drager på kostskole, og møder den mystiske og attraktive Alaska Young, formåede dog aldrig rigtig at fange mig. (mere…)
-
‘Akavet’ af Ronnie Andersen
Akavet’ handler om teenagedrengen Mikke, som lider af social angst, og jeg synes bogen er virkelig god til at portrætere den sociale angst blandt unge. Men man skal tage sig i agt for hovedpersonens noget negative sind, inden man springer ud i denne bog. (mere…)
-
‘Colin Fischer’ af Ashley Miller og Zack Stentz
Colin Fischer har Aspergers Syndrom og kæmper med at komme igennem high school. Allerede på første dag får han sig rodet ud i en masse problemer, blandt andet en skudepisode, hvor den forkerte bliver mistænkt. En sjov historie som man ikke kan undgå at blive grebet af. (mere…)
-
‘Bænkebideren’ af Ulrika Lidbo
Edith og Lucinda offentliggør meget private oplysninger om pigen Sigga på en skoletur på Gotland. Og så forsvinder Sigga. Har hun begået selvmord? Det tror Edith. Den svenske ungdomsroman ‘Bænkebideren’ vil så gerne fortælle, hvor svært det er at være medløber og sige fra overfor mobning, men det virkede modsat på mig. Jeg kom til at føle afsky overfor hovedpersonen Edith. (mere…)