Eventyrteatrets ‘Den Magiske Maske’ er en ganske anden fortælling om Kong Christian 7.s forlovelse til Dronning Caroline Mathilde end den, de fleste kender fra den anmelderroste film ‘En Kongelig Affære’. Stykket har dog af til svært ved at binde sig til denne stemning, hvilket fik mig midlertidigt til at blive mindre opslugt af handlingen.

AF RASMUS, 18 ÅR

Titel:

‘Den Magiske Maske’

Varighed:

2 x 50 min. med 20 min. pause

Kunstnere:

Eventyrteatret

Sted:

Glassalen, TIVOLI

Dato:

5. – 21. oktober 2018

Følelses-barometer:








Eventyrteatrets dramatisering af dansk historie føltes som at blive kastet ind i en animeret Disney-film fuld af farverige karakterer og fantastisk musik. Selvom hele castet kun består af børn og unge, er det så gennemført, at det næsten er på niveau med andre høj-budgets musicalforestillinger med skuespillere, som har årtier af erfaring.

Dynamikken imellem næsten alle skuespillerne sidder i skabet, bortset fra at der er nogen få, som ikke spiller med samme tegnefilms-agtige energi som de andre. Det gjorde mig lidt forvirret om, hvilken tone de prøvede at ramme.

Musikken fungerer godt til vise karakterenes følelser og til at få handlingen videre på en spændende måde. Desuden er den fuld af energi og lidenskab, lige meget om det er en stor fællessang eller en intens solo. Dog kan de mere moderne musikelementer virke malplacerede, selv om de lyder godt.

Skildringen af Christians skizofreni var genial

Det, der fangede mig allermest var måden, hvorpå stykket tacklede Christians (Oliver Due) problemer og udfordringer. Måden de viser Christians skizofreni med hans karikerede, forestillede venner, er intet mindre end genialt, da det både fanger små og store.

Dynamikken imellem Christian og henholdsvis Reventlow (Kristoffer Nordentoft) og Enkedronningen Juliane Marie (Mille Rosendahl) fungerede også fantastisk, og de fik alle tre god mulighed for at give deres karakter dybde i sangene ‘Reventlows lov’, ‘Monster’ og ‘Granit’ (sidstnævnte fik jeg faktisk kuldegysninger af).

Man køber den eventyrlige version af Danmark i 1700-tallet

Scenerne i slottets køkken og hof bugner af skuespillere, som alle prøver at fortælle noget om den verden, stykket foregår i, og Christians frustrationer over sin mangel på kontrol i sit liv spejles godt i hans forlovede Caroline Mathildes (Iris Mealor) lignende problemer. Det er en tematik, som de fleste vil kunne relatere til, og derfor er det ærgerligt, at stykket af og til prøver at relatere det til nutiden med indlysende referencer som ikke passer ind i stykkets verden, som for eksempel når en karakter siger: ”Me Too”.

Man må slet ikke glemme, alle de skuespillere som står på rad og række på vejen ned til Glassalen og som kommer med kommentarer, som er relevante for stykket. Man køber faktisk deres eventyrlige version af Danmark i 1700-tallet, og hvis man blot ser bort fra de lejlighedsvise uregelmæssigheder i tonen, så venter der en fantastisk forestilling for publikum i alle aldre.


Rasmus Christiansen går på Allerød Gymnasium og har Musik A og Drama B. Han har lavet skuespil i 6 år og har instrueret gymnasiets musical fra 2017.