‘A walk to remember’: Romanen af Nicholas Sparks fra 1999 handler om to high school elever fra Beaufort i North Carolina. Det hele begynder dog med at Landon som 57-årige fortæller hvor han er. Han fortæller om gaderne og menneskerne. Mens Landon bevæger sig mod handlingen, siger han: ”Først vil du grine, og så vil du græde. Fortæl mig ikke, at du ikke er blevet advaret.” Det viste sig at være sandt, for jeg græd som en baby, da jeg læste slutningen.
‘Gladiator’-serien: Så er første bind i Simon Scarrows serie om drengen Marcus, der bliver tvunget til at være gladiator, ude. Har man set Russel Crowe som Maximus i filmen af samme navn — som dog intet har med Simon Scarrow og denne bog at gøre — så ved man, hvad der venter. Elsker man gladiatorer er det måske en fordel, men historien bliver af samme grund også utrolig forudsigelig.
‘Snow White and the Huntsman’: Kristen Stewart er tilbage i en helt nyt, dystert, nærmest “Ringenes herre”-inspireret remake af den gamle historie om Snehvide, så selv drengene har lyst at følge med pigerne i biffen. Kun 10 dage til – og de kan kun gå for langsomt!
‘BODY FINDER’-serien: Det er virkelig svært at skrive en lige så god efterfølger, når man som Kimberly Derting har skrevet et så godt første bind i en serie som ‘Ekko fra de døde’. Historien i ‘Ekkoets forbandelse’ begynder også vanvittigt spændende, men allerede midtvejs bliver der delt for mange spor ud til læseren.
Støttekoncert for GirlTalk.dk’: Da Rasmus Thude gik på scenen kl. 14 i dag på Kongens Nytorv i København, kiggede solen misundeligt frem fra en ellers overskyet himmel. Ikke så underligt, for den 23-årige tidligere X Factor-deltager fik i den grad lynopvarmet det forventningsfulde publikum med sit charmerende smil og smittede livsglæde, så selv solen måtte se sig slået.
‘Kirkegården i Prag’ minder mig en hel del om en bog jeg læste i da jeg gik i gymnasiet, ‘Dumas-klubben’ af Arturo Perez Reverte. Begge omhandler de en enspænder uden rent mel i posen, begge krydrer den egentlige historie med sataniske sekter, begge har lange afsnit om historie, hvor man mister orienteringen undervejs, og begge har de svært ved at få de forskellige handlingsforsøg til at gå op i en større helhed.
‘Svensk ungdomsliv i 90’erne’ : Følg Amanda i den lille flække Nässjö, hvor hun begynder i gymnasiet og sætter sig en masse mål for hvad hun skal nå de næste tre år. Ikke fagligt, men med rockvennerne, fyrene og til festival. Det handler om hvor svært det er møde andre unge, der passer til én, når man ikke engang helt kender sig selv. En ok roman, hvor musikken dog mest er Guns’n’Roses og ikke 90’ernes store metalnavne, som titlen kunne give lidt indtryk af.
Zombier : På bagsiden står der ”Horror af høj, litterær kvalitet … Foruroligende god.” – USA Today. Nu ved jeg godt ikke noget om ”høj, litterær kvalitet”, men jeg erklærer mig enig! Man ved, det er en god bog, når første sætning lyder: ”Gud er en kvik fyr.”
‘Spiseforstyrrelser og selvskade’: Vi har fundet endnu en svensk selvbiografi om anoreksi. Lina Strandbergs beretning er mere opbygget som en kronologisk sygdomshistorie end det er en roman. Hovedpunkterne er Linas tegneterapi og sidste del af bogen, hvor hun modigt giver ordet til alle sine pårørende, så vi ser sygdommen fra mange forskellige vinkler.
‘Spiseforstyrrelser og selvskade’: I vores tema om spiseforstyrrelser og selvskade, er vi nu kommet til én af de vigtigste bøger overhovedet. Sofia Åkermans beretning om anoreksien er nemlig en biografi — hendes egen historie og beretning. I og med den foregår lige over sundet, er den også utrolig tæt på de danske forhold, modsat mange af de amerikanske romaner om spiseforstyrrelser. Der er fuld plade – 6 stjerner – til en vanvittig vigtig og modig beretning; den hårdeste jeg har læst i hele mit liv, men også én, jeg aldrig nogen sinde vil glemme eller have været foruden. Et stort ‘must read’ for alle, der gerne vil forstå, hvad der foregår i pigers sind og følelser – syge som raske. Når man har læst ‘Zebrapigen’, elsker man Sofia for altid.
‘Animation’: Tør du lægge dig ud med Ivan Olsen? Nu er den anden Ole Lund Kirkegaard-animationsfilm klar af en lille planlagt trilogi, der begyndte med ‘Orla Frøsnapper’.
‘Spiseforstyrrelser og selvskade’ : I nogle bøger sidder jeg og kigger på bogstaver og tjekker sidetal for at se hvor meget “arbejde”, der er tilbage. I “Stjerneskælv” blev jeg taget i kraven, flået ind i bogen og først spyttet ud igen på allersidste side med tårer løbende ned ad kinderne. Og jeg var parat til straks at begynde forfra igen. Wauh – for en god oplevelse! Anders Johansens ‘Stjerneskælv’ rammer så præcist alle de følelser unge piger går og gemmer på, og som nogen pludselig bliver rigtig syge af at gemme på. Det handler nemlig ikke om mad og hobbyknive – det handler om følelser.
‘Journey to the Mysterious Island’: Så er den smukke High School Musical-stjerne Vanessa Hudgens klar i en eventyrfilm, der følger op på Jules Vernes ‘Rejsen til jordens indre’
Orlaprisen 2012: Danmarks børn har talt. De har nu bestemt hvilken bog, de synes er den bedste og dermed har gjort sig fortjent til Orlaprisen 2012.
‘Kunsten at finde sig selv’ : Olga er blevet forelsket i en herlig ucharmerende fyr, der ligger og mjaver i sofaen og glemmer at holde sjoveren ren. Ham må hun selvfølgelig slæbe med ud i et hus på landet, så de kan leve det rigtige liv og dyrke deres egne grøntsager. Det er ‘learning by doing’ i kunsten at finde sig selv; en blanding af samtidsroman og chick-lit, der er så rammende, forløsende og morsom, at der er alvorlig fare for at gå i latterkrampe undervejs.
‘Den yngste tempelridder’-serien: Elsker du alle elementerne i de gamle eventyrfilm, hvor heltene tog ud for at erobre verden, så er du ganske simpelt også nødt til at læse med i serien om Tristan, den yngste tempelridder.