Tag: forelskelse

  • ‘Stjerneskælv’ af Anders Johansen

    ‘Spiseforstyrrelser og selvskade’ : I nogle bøger sidder jeg og kigger på bogstaver og tjekker sidetal for at se hvor meget “arbejde”, der er tilbage. I “Stjerneskælv” blev jeg taget i kraven, flået ind i bogen og først spyttet ud igen på allersidste side med tårer løbende ned ad kinderne. Og jeg var parat til straks at begynde forfra igen. Wauh – for en god oplevelse! Anders Johansens ‘Stjerneskælv’ rammer så præcist alle de følelser unge piger går og gemmer på, og som nogen pludselig bliver rigtig syge af at gemme på. Det handler nemlig ikke om mad og hobbyknive – det handler om følelser. (mere…)

  • ‘Privat skov’ af Nanna Goul

    ‘Kunsten at finde sig selv’ : Olga er blevet forelsket i en herlig ucharmerende fyr, der ligger og mjaver i sofaen og glemmer at holde sjoveren ren. Ham må hun selvfølgelig slæbe med ud i et hus på landet, så de kan leve det rigtige liv og dyrke deres egne grøntsager. Det er ‘learning by doing’ i kunsten at finde sig selv; en blanding af samtidsroman og chick-lit, der er så rammende, forløsende og morsom, at der er alvorlig fare for at gå i latterkrampe undervejs. (mere…)

  • ‘Angel Flugt’ (Angel 1) af L. A. Weatherly

    ‘Angel’-serien: En bog med en lidt anden indgangsvinkel til hele kærlighedsteamet. Ingen vampyrer, varulve eller andet i den retning. I stedet er engleteamet blevet kastet indover. Med et twist.
    (mere…)

  • ’Blodets bånd’ (Darke Akademiet 2) af Gabriella Poole

    Darke Akademiet: Cassie har mistet lidt af sin selvstændighed efter hun er blevet en af ’De Udvalgte’ og er blevet lidt for afhængig af Ranjit. Desuden er spændingsniveauet og uhyggen dalet en smule. Alligevel er jeg stadig betaget af historien, og den måde, hvorpå Gabriella Poole får mig ud at rejse og opleve nye steder. Desuden er hun bare utrolig opfindsom og får tilføjet tilpas mange twists. (mere…)

  • ‘Os som solen skinner på’ af Karin Feit Almberg

    ‘Os som solen skinner på’ er en utrolig smuk beretning om dansk-iranske Sara, der mest i sindet leder efter sin forsvundne lillesøster Maya. Jeg smilede og jeg græd, mens jeg havde en varm følelse indeni, der mest af alt mindede mig om ‘Drageløberen’. Men historien om Sara er unik, fordi den tager udgangspunkt i danske unge, og hvordan det er at have to nationaliteter i Danmark. Selvom bogen er tynd, må du endelig ikke forveksle den med en letlæsningsbog uden dybde. Den er alt andet end, og den rører dine følelser ligeså fint, som en tåre glimter i solen. (mere…)

  • DR MAMA udforsker kærligheden i ny dokumentar

    Singleliv: Fem singlepiger har alt, hvad de kunne tænke sig i livet – lige bortset fra kærligheden. I dokumentarserien Projekt:Kærlighed har pigerne nu sat sig for at udforske og udfordre de barrierer, der står i vejen for kærligheden. Første program sendes på DR HD tirsdag den 1. november kl. 20.00. (mere…)

  • ‘For evigt’ (De udødelige 6) af Alyson Noël

    ‘De udødelige’-serien: ’For evigt’ er det sjette og sidste bind i serien om Ever. Jeg har nu fulgt Ever i næsten et år, og derfor kan jeg ikke rigtig undgå at sidde med en lidt tom følelse indeni, når nu jeg skal sige farvel til hende. Hun har bidraget med en masse til mit eget liv, og her i sidste bind smeltede vi nærmest sammen til en helhed. (mere…)

  • Anmeldelse: ‘Hesher’ på blu-ray

    ‘Hesher’ er en skøn, hjertevarm beretning om troen på alt det gode i livet. Sukkersød bliver den aldrig, derimod en blanding af virkelig skægt og rigtig sørgeligt. Nogle af de bedste skuespillerpræstationer jeg har set længe. Trænger du til at se en amerikansk film, der viser det realistiske liv, og som kræver lidt hjerne og psykologisk sans før du kan forstå, bør du klart kaste dig over ‘Hesher’. (mere…)

  • ‘Forbudt kærlighed’ af Katarina von Bredow

    Gyldendals Hjerteserie: Emma er lige fyldt 20 og flyttet i sin egen lille lejlighed. Her bliver hun pludselig tændt af sin allerbedste venindes kæreste. Det eneste, som man bare ikke må blive! ‘Forbudt kærlighed’ er en skøn realistisk og virkelig lærerig ungdomsroman om de mange ting man skal balancere imellem, når man har overstået teenagetiden og er ved at blive rigtig voksen. (mere…)

  • ‘Den statistiske sandsynlighed for kærlighed ved første blik’ af Jennifer E. Smith

    Hvis du trænger til en pause fra vampyrer og blod, vil jeg helt klart anbefale at du læser ’Den statistiske sandsynlighed for kærlighed ved første blik’, som er hyggelig og let at læse. Selvom den er forudsigelig på nogle områder, får forfatteren, Jennifer, mig alligevel til at miste pusten, og kommer med uventede drejninger. (mere…)

  • ‘Nowhere Kid’ af Thorstein Thomsen

    Historiske romaner: Har du lyst til at vide, hvordan dine bedsteforældre levede i 60’erne? Og kunne du for en gang skyld få lyst til at få se hvordan brødre lever sammen, og hvordan en dreng oplever den første kontakt med piger? Så skulle du helt klart hoppe ind i hovedpersonen John i Thorstein Thomsens letlæste men ganske dybe roman ‘Nowhere Kid’. (mere…)

  • ‘Bare Anna’ af Trine Appel

    Puberteten: Det meste af tiden, var jeg flad af grin over humoren i ‘Bare Anna’. Der er skruet helt op for hyggen og forelskelserne, når 14-årige Anna skal på sommerlejr med sin nye teatergruppe. Hvor forældre og klasselærere er fuldstændig kejtede og pinlige, når de skal fortælle om sex, kaster Trine Appel sig hovedkuls ud i det på en sjov og frisk måde, og intet er for flovt at nævne, heller ikke pigernes tanker om sex og onani. ‘Bare Anna’ er virkelig en forfriskende dansk roman for preteens og dem på 13-14 år. (mere…)

  • ‘Matched. Cassias valg’ af Ally Condie

    ‘Matched’: Jeg må desværre sige, at jeg har min tvivl på, at ‘Matched’ vil blive den næste ‘Twilight’. Den kedelige trekant og besættelsen af en karakter er der, men – og det kommer fra en tidligere fan af ‘Twilight’ – ‘Matched’ er langt dårligere end det er gået op for mig at ‘Twilight’ er. Jeg ville supergerne holde af denne bog, også fordi jeg har ventet i evigheder på dens udgivelse, men den var en skuffelse. Men jeg har alligevel fået en lille lyst til at læse den næste i serien. (mere…)

  • ‘Kaptajnen i Blommetræet’ af Bodil Bredsdorff

    Puberteten: ’Kaptajnen i blommetræet’ er en bog om at blive teenager og hvordan folk ændrer sig. Hvordan man pludselig kan gå fra det ene til det andet. Jeg var dog ikke overbevist om, at dette var en helt vildt fantastisk bog. Men måske vil du mene noget andet? (mere…)

  • ‘En fodboldsæson i helvede’ af Kirsten Sonne Harild

    FC englene-serien: Det er altid rigtig spændende når der kommer en dansk pige-serie, som ikke er fantasy og ikke handler om heste. En fodboldserie med girlpower til preteen-piger, hilste jeg derfor meget velkommen. Desværre vil første bind alt for meget på alt for kort tid, og det er næsten umuligt, at skelne de 12 piger fra hinanden. (mere…)

  • Bidende kulde (Vampyr Akademiet 2) af Richelle Mead

    Vampyr Akademiet: Allerede kort efter jeg blev færdig med ‘Frygtens skole’, tog jeg fat på ‘Bidende kulde’. Og jeg fortryder bestemt ikke, at jeg gjorde, for bogen var helt og holdent fantastisk! I ‘Bidende kulde’ fortsætter problemerne med at hobe sig op i vampyrverdenen. En række frygtelige seriemord på Moroi og deres vogtere bekræfter vampyrernes værste frygt. Ingen af dem er sikre længere. Men spørgsmålet er nu: Skal de kæmpe, eller skal de gemme sig bag dhampirerne? (mere…)